Hvordan fortæller man at man er gravid?

en lille opdate..
jeg har forsøgt at få fat i ham i flere omgange, men forgæves(han har ferie pt)
..men i dag skrev han sku en sms, blev helt rundt på tabeletten. Han er i udlandet, så jeg skulle ringe søndag aften, da han ville være kommet hjem der...
..pyha spændende hva...

ja, mon ikke.. glæder mig til at høre hvad det ender med
Har du besluttet dig helt for at beholde barnet nu?
Knus Caroline, som følger med i smug...

jeg ville nok sige det ligeud. at der er boller i ovnen. eller forelobig en bolle i ovnen

ja jeg har besluttet mig for at beholde barnet, og er 100% indstillet på at være alenemor.
Jeg er også forberedt på det værste når jeg fortæller ham det..håber jeg ihvertfald

Hej,

Tillykke med din graviditet

Jeg har selv lige stået i samme situation for under 10 dage siden..
Eller dvs. jeg fandt ud af at jeg var uplanlagt gravid den 6. april, men fortalte det først til min b.ven (som har en familie med kæreste og barn)for lidt over en uge siden...

Det er RIGTIG svært at skulle sige.. Jeg var bare SÅ nervøs for hvordan han ville reagere..
Vi bor ikke i samme by, men havde en aftale om at han skulle komme hjem til mig, så jeg vidste godt hvornår jeg kunne sige det..

Han reagerede ret volsomt synes jeg Han reagerede ved at sige "nej det kan jeg ikke!! Du smadre min famile, det må du ikke!!! Du bliver nød til at få en abort" Og så endte han faktisk med at kaste op 2 gange
Han har siden da skrevet og ringet flere gange og har hver gang bedt mig få en abort så jeg ikke smadre hans familie..
Jeg har holdt fast på at vi er 2 om det her, og at det IKKE er mig som smadre hans familie.. Vi var begge to enige om at være sammen!!

Det har været rigtig svært at være glad for denne her graviditet, MEN jeg er heldigvis kommet derhen nu at jeg VIL være glad nu!!

Han har i øvrigt meldt ud igår at han ikke ønsker nogen kontakt til hverken mig eller barnet, hvilket jeg synes er rigtig synd for barnet, men det er HANS valg...

Jeg synes i øvrigt at du skal spørge ham om i ikke kan mødes, da du gerne vil snakke med ham.. Ja han ved sikkert godt at der er noget galt, men han ved jo ikke hvad.. Og det kan også være at han tror at du bare vil være sammen med ham igen??!

Held og lykke mded det hele

Hej
Tak for din historien, det er rigtig rart at vide at man ikke er den eneste der står i denne situation.

Og rigtig mange gange tillykke med din graviditet
Det er smadder synd at han vælger den løsning, som han gør, med ikke at ville ha noget med dig eller barn at gøre, men det er jo hans tab. Jeg er 1000% overbevist om at man sagtens kan få et fantastisk liv alligevel.
Jeg er selv indstillet på at ham her osse kan reagere på samme måde, også må jeg tage den der fra. Ham her har dog ikke kæreste. Han har en søn fra et tidligere forhold, som han har et forhold til.

Hvor langt er du henne?

ville bare lige fortælle at hans telefon er slukket her til aften, så det tegner ikke
rigtigt på at det heller ikke bliver idag..

Jeg er bare så f***** indstillet på at få det sagt, så jeg kan komme vidre, jeg bruger så vildt meget energi på at tænke på det hele tiden...så det er bare rigtigt meget øv...

Sådan!!!!
Så nu ved han det....og det gik faktisk ret roligt.

Blev jo desværre nødt til at fortælle ham det på jobbet, da han jo ikke har magtet at tage sin telefon i de næste 14 jeg har prøvet.

FIk ham på 2 mands hold et stille sted og sagde det lige ud til ham.. Det ord han sagde mest i samtalen var oki....men hvad dælen skal man osse sige..
Jeg sys at det gik meget bedre end forventet, og nu ved han det...og jeg er midst 10 kg lettere, og måske kan jeg sove i nat.

Jeg håber så lidt på en reaktion om nogen dage eller noget...men må jo vente og se hvad der sker...

hejsa
jeg synes det er rigtigt flot at du fik det sagt, og jeg håber klart at du får en reaktion snart.
da jeg var 19 blev jeg gravid med den første, og selv om det var med min kæreste... var det bestemt ikke nemt at fortælle ham det. han mente klart at jeg bare sku få en abort, og vores forhold gik i stykker fordi jeg nægtede....
så et eller andet sted kender jeg til din situation....
det er ikke nemt, men som en af de andre skriver, så er det vigtigt at finde glæden ved det mirakel du bærer rundt på... og bare rolig... det skal nok komme.
mange hilsner Lone som er gravid med nr. 4

....Så fik jeg at vide af ham at han INTET vil ha med noget som helst at gøre... jeg har jo hele tiden forventet at det ville blive sådan, men pyha det gjorde ret ondt at få det at vide faktisk...
Og han er pisse ligeglad med hvad omverdene får at vide, og det undre mig lidt da vi jo arbejder samme sted, og alle kender alle.

Hvad ville I gøre...fortælle omverden sandheden? eller bare fortælle at det er en eller anden fyr jeg har mødt og som intet vil ha med hverken mig eller barnet at gøre?