Har det ikke godt med ambulant fødsel

Jeg ved sku ikke rigtig hvordan jeg har det med at skulle hjem efter 4 timer. Forhistorien er denne: 

Efter fødslen fik jeg min datter op på maven, jeg bliver syet osv. Jm går ud og er væk i omkring to timer pga. En kompliceret fødsel, som hun skulle hjælpe til med. Det undskyldt hun selvf. Og det var også okay. Problemet var, at jeg hele tiden efter fædslen stadig havde mens smerter..så til sidst trak min mand i snoren for at få dem ind igen. Jm kom og vi fortalte at jeg stadig havde ondt. De bad mig gå på toilettet. Heg når lige at komme derud, og skal til at sætte mig, da det vælterud med blod og kolagel (staves). Jeg blev så dårlig. De kom faren med sprøjte som jeg igen fik i låret. Derefter blev jeg hjulpet ind i seng. Jeg kunne næsten ikke gå. Var smadder bange og ved at besvime. Bagefter skulle jm først trykke fem lette tryk på livmoderen, hvorefter hun i to min ligger alt sin vægt ned over den for at presse blodet ud. Det gjorde så vanvittigt ondt. Har aldrig oplevet noget ligende.jeg skreg og græd. Dette skulle gøres tre gange. Plus jeg fik lagt to stikpiller op i anus. Jeg kunne mærke alt blodet blive trykket ud af livmoderen. Kan huske jm sagde at hvis det ikke stoppede snart skulle jeg opereres. Det stilnede heldigvis af. Jeg mistede ( hvad de kunne veje) 1250 ml blod plus det løse. Grunden til at jeg blødte var vist pga. Epi. Og væskedroppet man får lagt. Jeg fik ikke tisset nok og kateret tømte ikke min blære nok. De tømte den senere for 800 ml urin. Men altså det var så årsagen til at livmoderen ikke kunne trække sig sammen og stod og blødte. Vi fik at vide, at de ville snakke med os om forløbet, men det skete aldrig. Så har aldrig fået det snakket igennem.

 

Nutid: det bider så nu i form af, at jeg faktisk er mega bange for at begynde at bløde igen, at det kommer når jeg er hjemme. Jeg tør knapt nok tanken om at skulle på wc efter fødslen. Er bare pIsse bange rent ud sagt. Jeg får tåre i øjnene når jeg snakker om det med manden, men til jm konsultationerne har jeg ikke kunne få mig selv til at snakke om det pga. Jeg ikke har lyst til at begynde og græde der...men har virkelig ikke lyst til at føde ambulant, men vil heller ikke være til besvær. Hvad nu hvis de bare synes jeg er total sart, for nogle bløder jo mere..kan man tillade sig at sige man ikke vil føde ambulant..det slog mig helt ud den forrige gang ved jm, da denne sagde nå jeamen så kan du godt komme hjem efter 4 timer. Fordi jeg sagde de opdagede blødningen efter 2 timer og det var stilnet af efter yderligere to timer. Brød hylende sammen i badekaret om aftenen, så kæresten kom styrtende ud. Kan bare ikke overskue og tør ikke komme hjem så tidligt efter fødslen. Er det mig som skal tage mig sammen eller har jeg noget i det? 

Du skal fortælle din JM hvordan du har det og få snakket den fødsel igennem med hende. Jeg tror heller ikke de kan finde dig på at sende dig hjem hvis du er utryg.

Syns helt klart du skal snakke med dem om det. Tror de tilbyder dig at blive. Alternativet er at bekymringer dominerer din fødsel . Syns bestemt ikke du skal tænke du er til besvær, og tror jeg ville have det lige sådan. Held os lykke

Du skal være ærlig over for dig selv.. Ved næste Jm-tjek skal du ligge dine kort på bordet og fortælle det hele..

Som du skriver, sagde Jm'en fra første fødsel at hvis det ikke stopper skal du opereres, - Det vil jeg ikke mene man bare skal sortere uden om..
Men selvom du kommer ind til em ambulant fødsel, bliver du jo ikke sendt hjem efter blot 4 timer, hvis samme ting uheldigvis skulle gentage sig. Så bliver det jo vurderet om du må/skal sendes hjem nogle timer senere eller om der gives en overnatning..


Men synes klart du skal gøre dig selv, tjenesten og få dig betroet til din Jm...
Og vær ikke pinlig over at fælde tåre. En fødsel er det største man nogen sinde gennem går. Hvis det ikke sætter sig på hukommelsen, så ved jeg ikke hvad ellers man skal huske senere hen!!

Bliver en tung vej op til jm. Har sidste konsultation dagen før terminen. Men overvejer at få den rykket frem, så jeg når den. Har det virkelig ikke godt med at skulle snakke om det.. Bryder mig som sagt ikke om at græde derhenne..synes det er hårdt. Men rart at høre det ik bare er mig. Har ligesom haft brug for at høre, at jeg ikke overreagerer, men at det er reelt nok som jeg har det. 

Anonym skriver:

Jeg ved sku ikke rigtig hvordan jeg har det med at skulle hjem efter 4 timer. Forhistorien er denne: 

Efter fødslen fik jeg min datter op på maven, jeg bliver syet osv. Jm går ud og er væk i omkring to timer pga. En kompliceret fødsel, som hun skulle hjælpe til med. Det undskyldt hun selvf. Og det var også okay. Problemet var, at jeg hele tiden efter fædslen stadig havde mens smerter..så til sidst trak min mand i snoren for at få dem ind igen. Jm kom og vi fortalte at jeg stadig havde ondt. De bad mig gå på toilettet. Heg når lige at komme derud, og skal til at sætte mig, da det vælterud med blod og kolagel (staves). Jeg blev så dårlig. De kom faren med sprøjte som jeg igen fik i låret. Derefter blev jeg hjulpet ind i seng. Jeg kunne næsten ikke gå. Var smadder bange og ved at besvime. Bagefter skulle jm først trykke fem lette tryk på livmoderen, hvorefter hun i to min ligger alt sin vægt ned over den for at presse blodet ud. Det gjorde så vanvittigt ondt. Har aldrig oplevet noget ligende.jeg skreg og græd. Dette skulle gøres tre gange. Plus jeg fik lagt to stikpiller op i anus. Jeg kunne mærke alt blodet blive trykket ud af livmoderen. Kan huske jm sagde at hvis det ikke stoppede snart skulle jeg opereres. Det stilnede heldigvis af. Jeg mistede ( hvad de kunne veje) 1250 ml blod plus det løse. Grunden til at jeg blødte var vist pga. Epi. Og væskedroppet man får lagt. Jeg fik ikke tisset nok og kateret tømte ikke min blære nok. De tømte den senere for 800 ml urin. Men altså det var så årsagen til at livmoderen ikke kunne trække sig sammen og stod og blødte. Vi fik at vide, at de ville snakke med os om forløbet, men det skete aldrig. Så har aldrig fået det snakket igennem.

 

Nutid: det bider så nu i form af, at jeg faktisk er mega bange for at begynde at bløde igen, at det kommer når jeg er hjemme. Jeg tør knapt nok tanken om at skulle på wc efter fødslen. Er bare pIsse bange rent ud sagt. Jeg får tåre i øjnene når jeg snakker om det med manden, men til jm konsultationerne har jeg ikke kunne få mig selv til at snakke om det pga. Jeg ikke har lyst til at begynde og græde der...men har virkelig ikke lyst til at føde ambulant, men vil heller ikke være til besvær. Hvad nu hvis de bare synes jeg er total sart, for nogle bløder jo mere..kan man tillade sig at sige man ikke vil føde ambulant..det slog mig helt ud den forrige gang ved jm, da denne sagde nå jeamen så kan du godt komme hjem efter 4 timer. Fordi jeg sagde de opdagede blødningen efter 2 timer og det var stilnet af efter yderligere to timer. Brød hylende sammen i badekaret om aftenen, så kæresten kom styrtende ud. Kan bare ikke overskue og tør ikke komme hjem så tidligt efter fødslen. Er det mig som skal tage mig sammen eller har jeg noget i det? 

Stort kram og meget medfølelse herfra. Du skal tage din bekymring alvorligt og få talt med din jordemor om forløbet. Du skal have tid til at komme dig ordentlig efter næste fødsel, så du får en god oplevelse af at føde.
MVH Malene

Troede faktisk slet ikke det havde påvirket mig så meget, men jo tættere på fødslen jeg kommer, jo mere er det begyndt at fylde. Forstår ikke hvorfor vi aldrig blev taget fat i ig fik den fødselssamtale. Selvf. Kunne vi selv have spurgt, men igen det havde vi nok ikke overskud til at tænke. Desuden troede vi de ville sørge for atvi kom Til at snakke med den jm vi havde..jeg be'r ikke om at ligge på sygehuset i flere dage bare en dag, ville gøre underværker. Har skrevet i min fødselsønsker, hvordan jeg har det med blødningen og at jeg er bange for den. 

Malene76 skriver:

Stort kram og meget medfølelse herfra. Du skal tage din bekymring alvorligt og få talt med din jordemor om forløbet. Du skal have tid til at komme dig ordentlig efter næste fødsel, så du får en god oplevelse af at føde.
MVH Malene

Har allerede termin her den 20. Kan vist godt sige jeg desværre er sent ud. Men har bare gået og bildt mig ind, at det var mig der overreagerer og andre oplever værre. 

Hvis du har rigtig svært ved at snakke om det, kunne det så ikke være en ide at skrive det HELE ned i et brev og evt give JDM så du ikke selv skal sidde og sige det? Bare en tanke.. Ved at der er flere der har gjort brug af den metode..  

Line - med Bobben skriver:

Hvis du har rigtig svært ved at snakke om det, kunne det så ikke være en ide at skrive det HELE ned i et brev og evt give JDM så du ikke selv skal sidde og sige det? Bare en tanke.. Ved at der er flere der har gjort brug af den metode..  

Altså til den jm som har fødslen eller til min konsultations jm? Ved ik om jeg ville hyle alligevel, hvis hun sad og læste det imens jeg var der..men vil helt klart overveje muligheden.