vi beslutter ikke navnet...

vi har været "hjemme" i den by jeg er født og opvokset i... en lille by hvor det meste af min familie bor og hvor jeg kender rigtig mange...

og det er helt fint for mig at få komentare omkring maven... og blive aet på maven også danne ting... det irritere mig nu ikke... heller ikke når folk kommer med forslag til navne... det er helt fint med mig...

folk spørg jo så om vi kender kønnet og nu ved vi jo at det er en lille pige vi venter.... så spørg alle hvad skal hun så hede...

og det ved vi ikke.... min kæreste har rigtig svært ved det med navne fordi han selv er blevet mobbet rigtig meget med hans navn... og han går og tænker rigtig meget over navne til vores lille pige...

og vi har også en aftale om at det ikke bliver 100% fastlagt før hun er født... men at vi laver hver en liste med navne og så finder vi et par stykker vi begge kan li...

men nå så folk spørg og vi svare at det ved vi ikke endnu... så får man et fornermet svar at vi da heller ikke behøver sige det hvis ikke vi vil... eller at det de da godt ved vi har fundet et navn men bare ikke vil sige det

jeg er utrolig overrasket over folks reaktion... de bliver nærmest sure over vi ikke giver dem et navn... men når vi forhelvede ikke ved det!?

har sådan lidt følelsen af at det kan folk da ikke tillade sig at blive sure/fornærmede over... eller ikke at tro på det vi siger!?

er det bare mig eller??

Kay skriver:

vi har været "hjemme" i den by jeg er født og opvokset i... en lille by hvor det meste af min familie bor og hvor jeg kender rigtig mange...

og det er helt fint for mig at få komentare omkring maven... og blive aet på maven også danne ting... det irritere mig nu ikke... heller ikke når folk kommer med forslag til navne... det er helt fint med mig...

folk spørg jo så om vi kender kønnet og nu ved vi jo at det er en lille pige vi venter.... så spørg alle hvad skal hun så hede...

og det ved vi ikke.... min kæreste har rigtig svært ved det med navne fordi han selv er blevet mobbet rigtig meget med hans navn... og han går og tænker rigtig meget over navne til vores lille pige...

og vi har også en aftale om at det ikke bliver 100% fastlagt før hun er født... men at vi laver hver en liste med navne og så finder vi et par stykker vi begge kan li...

men nå så folk spørg og vi svare at det ved vi ikke endnu... så får man et fornermet svar at vi da heller ikke behøver sige det hvis ikke vi vil... eller at det de da godt ved vi har fundet et navn men bare ikke vil sige det

jeg er utrolig overrasket over folks reaktion... de bliver nærmest sure over vi ikke giver dem et navn... men når vi forhelvede ikke ved det!?

har sådan lidt følelsen af at det kan folk da ikke tillade sig at blive sure/fornærmede over... eller ikke at tro på det vi siger!?

er det bare mig eller??

Ja, der skal ikke meget til at formærme folk...  Når i ikke kender navnet, så kender i ikke navnet endnu 

Åh, jeg havde selv mit hyr da jeg var gravid og folk fandt ud af, at jeg skulle sættes i gang før termin. Hold op nogle reaktioner fordi de ikke måtte kende datoen 

Babymor2010 skriver:

Ja, der skal ikke meget til at formærme folk...  Når i ikke kender navnet, så kender i ikke navnet endnu 

Åh, jeg havde selv mit hyr da jeg var gravid og folk fandt ud af, at jeg skulle sættes i gang før termin. Hold op nogle reaktioner fordi de ikke måtte kende datoen 

kunne jeg godt forestille mig...

min moderkage ligger og "spærre" udgangen... og hvis ikke den når at flytte sig er jeg nød til at få pks... der overvejer jeg virkelig også om hvem der skal vide hvornår det er (hvis det er)... og det regner jeg heller ikke med at folk tager pænt...

men de fleste brude jo kende mig godt nok til at vide at hvis jeg viste hvad hun skulle hede og ikke ville sige det så havde jeg fortalt at det ville vi ikke fortælle... er ret ærlig...

Kay skriver:

vi har været "hjemme" i den by jeg er født og opvokset i... en lille by hvor det meste af min familie bor og hvor jeg kender rigtig mange...

og det er helt fint for mig at få komentare omkring maven... og blive aet på maven også danne ting... det irritere mig nu ikke... heller ikke når folk kommer med forslag til navne... det er helt fint med mig...

folk spørg jo så om vi kender kønnet og nu ved vi jo at det er en lille pige vi venter.... så spørg alle hvad skal hun så hede...

og det ved vi ikke.... min kæreste har rigtig svært ved det med navne fordi han selv er blevet mobbet rigtig meget med hans navn... og han går og tænker rigtig meget over navne til vores lille pige...

og vi har også en aftale om at det ikke bliver 100% fastlagt før hun er født... men at vi laver hver en liste med navne og så finder vi et par stykker vi begge kan li...

men nå så folk spørg og vi svare at det ved vi ikke endnu... så får man et fornermet svar at vi da heller ikke behøver sige det hvis ikke vi vil... eller at det de da godt ved vi har fundet et navn men bare ikke vil sige det

jeg er utrolig overrasket over folks reaktion... de bliver nærmest sure over vi ikke giver dem et navn... men når vi forhelvede ikke ved det!?

har sådan lidt følelsen af at det kan folk da ikke tillade sig at blive sure/fornærmede over... eller ikke at tro på det vi siger!?

er det bare mig eller??

Der er nok mange der tror at man ved alt om babyen før man næsten er gravid... hvis du vidste hvor mange der spurgte os om hvad kønnet var da vi fortalte vi var gravide.. det var altså i uge 7-8 folk fik det at vide.. Jamen for pokker da, hvor skulle vi da vide det fra endnu...

Mht navnet er vi jo ikke rigtigt enige her, jeg har det så sådan at jeg gerne ville have et par navne som vi var enige om og kunne gå ud fra når han var blevet født, men her siger folk bare at vi slet ikke skal tænke på den slags endnu, det skal vi først når han skal døbes.. Øhh jo jo, men det ville da være rart at kunne kalde ham et navn inden han skal døbes...

Men ja der er SÅ mange meninger og holdninger om alt det der hele tiden, tror bare man skal prøve at ignorere det lidt...

Her er jeg i uge 26+4 og vi kender heller ik navnet endnu!

Thea hed da også baby w i næsten en hel uge, inden vi blev enige om at hun sku hedde thea.

Så nogle gange ved man bare ik hva baby hedder før de er født. Vh stine

Helt ærlig, hvor er det noget pjat, at folk synes de har "anpart" i andre menneskers baby!

De skal da bare blande sig helt udenom!

Og hvis det så endelig var fordi I ikke ville have, at folk vidste det, så er det jo heldigvis jeres valg

Kay skriver:

vi har været "hjemme" i den by jeg er født og opvokset i... en lille by hvor det meste af min familie bor og hvor jeg kender rigtig mange...

og det er helt fint for mig at få komentare omkring maven... og blive aet på maven også danne ting... det irritere mig nu ikke... heller ikke når folk kommer med forslag til navne... det er helt fint med mig...

folk spørg jo så om vi kender kønnet og nu ved vi jo at det er en lille pige vi venter.... så spørg alle hvad skal hun så hede...

og det ved vi ikke.... min kæreste har rigtig svært ved det med navne fordi han selv er blevet mobbet rigtig meget med hans navn... og han går og tænker rigtig meget over navne til vores lille pige...

og vi har også en aftale om at det ikke bliver 100% fastlagt før hun er født... men at vi laver hver en liste med navne og så finder vi et par stykker vi begge kan li...

men nå så folk spørg og vi svare at det ved vi ikke endnu... så får man et fornermet svar at vi da heller ikke behøver sige det hvis ikke vi vil... eller at det de da godt ved vi har fundet et navn men bare ikke vil sige det

jeg er utrolig overrasket over folks reaktion... de bliver nærmest sure over vi ikke giver dem et navn... men når vi forhelvede ikke ved det!?

har sådan lidt følelsen af at det kan folk da ikke tillade sig at blive sure/fornærmede over... eller ikke at tro på det vi siger!?

er det bare mig eller??

 Det skal folk da slet ikke blande i!!! Og hva så, om I havde fundet navnet, men netop ville holde det hemmeligt? Det er jeres barn, jeres sag og jeres beslutning!

Forstår ikke nogle mennesker idag, at de bliver fornærmede over sådanne "småting"

Jeg kunne godt forestille mig, at jeg ville holde navnet hemmeligt, og det er der slet ikke nogen der skal blande sig i - For det er mit guld!

 

Folk blev også meget fornærmet over vi første gang ikke ville vide køn, denne gang var folk fornærmet over vi vidste det, så var de fornærmet over vi ikke ville sige dato for pks, og så var den galt med navnet. Folk kan ikke gøres tilfredse, gør hvad i føler for, vi var rimelig sikre på navn men ikke mere end, hvad nu hvis hun ligner mere en feks Sara frem for line, men flere kalder hende ved primære navn, så nu kan det bare ikke være andet. Så må vi håbe hun ligner. Gør hvad i føler for, og vær ligeglade, folk skal nok finde noget at blive fornærmet over uanset hvad man gør

Masig skriver:

Der er nok mange der tror at man ved alt om babyen før man næsten er gravid... hvis du vidste hvor mange der spurgte os om hvad kønnet var da vi fortalte vi var gravide.. det var altså i uge 7-8 folk fik det at vide.. Jamen for pokker da, hvor skulle vi da vide det fra endnu...

Mht navnet er vi jo ikke rigtigt enige her, jeg har det så sådan at jeg gerne ville have et par navne som vi var enige om og kunne gå ud fra når han var blevet født, men her siger folk bare at vi slet ikke skal tænke på den slags endnu, det skal vi først når han skal døbes.. Øhh jo jo, men det ville da være rart at kunne kalde ham et navn inden han skal døbes...

Men ja der er SÅ mange meninger og holdninger om alt det der hele tiden, tror bare man skal prøve at ignorere det lidt...

ja... man skal kunne kigge igennem fingre med ting... men blev bare ret overrasket for den reaktion havde jeg ik lige regnet med...

Kay skriver:

kunne jeg godt forestille mig...

min moderkage ligger og "spærre" udgangen... og hvis ikke den når at flytte sig er jeg nød til at få pks... der overvejer jeg virkelig også om hvem der skal vide hvornår det er (hvis det er)... og det regner jeg heller ikke med at folk tager pænt...

men de fleste brude jo kende mig godt nok til at vide at hvis jeg viste hvad hun skulle hede og ikke ville sige det så havde jeg fortalt at det ville vi ikke fortælle... er ret ærlig...

Jeg tror godt nok, at hvis jeg skulle have pks, så ville jeg ikke sige det til nogen... Måske mine og kærestens forældre, men så ville det også være det, der er jo heller ikke nogen, der får at vide, hvornår man går i fødsel, eller det ville jeg da ikke fortælle