Min søn skal tvangsfjernes :(((((

Anonym skriver:

 Det er nu efter længere tid blevet besluttet at min 2-årige søn skal tvangsfjernes Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med mit liv nu. Fremover vil jeg kun komme til at se ham en enkelt gang om ugen, hvilket jeg slet ikke kan forholde mig til! Jeg kan slet ikke klare tanken om at han skal i plejefamilie og at det ikke længere er mig, der er hans primære omsorgsgiver. Jeg er så fuld af vrede lige nu at det ikke kan beskrives!!! Jeg er bange for jeg ikke vil være i stand til at overdrage ham til plejefamilien.

Jeg aner ikke hvad jeg skal sige til venner og familie. Mange af dem ved ikke at jeg har været i kommunens søgelys. Hvordan skal jeg takle denne her situation?????? Hvad skal jeg sige til folk??

 

Du spørger hvordan du kan takle situationen bedst - her er mit bedste råd simpelthen at forsøge at finde ro ved tanken - det er -meget- lettere sagt end gjort, men din søn har brug for at du er tryg ved situationen, så han også kan være det. 

Det må være den værste situation som forælder at stå i! Men sæt dig i din dreng sted - han må have MINDST ligeså stort kaos indei for ham kan man ikke forklare omstændigheder - tingene sker bare om hovedet på ham. Så det BEDSTE du kan gøre er at skærme ham, være den bedste mor du overhovedet kan i den tid du kan - nu kender jeg ikke omstændighederne i fjernelsen, men jeg ved at børn der gennemgår en fjerneste (hvad enten det er frivillig eller tvang) har brug for AL den nærhed og tryghed de overhovedet kan få for at blive et trygt barn med et sundt tilknytningsmønster - din dreng skal jo nu knytte sig til en ny familie og det er MINDST ligeså hårdt for ham som det er for dig. 

Jeg fremhæver og forstørre din dreng lige nu og det er jeg sikker på du ofte har fået at vide - at det er i hans bedste. Men jeg kan SAGTENS forstå din frustration. Uden tvivl. Og der er ingen nem på at takle det på - så husk din dreng i situationen

Puha   din stakkel , det må være så hårdt , men se det som en hjælp , til dig og din dreng , en hjælp så du kan komme på fode igen og måske derefter få din dreng hjem igen  ved jo ikke hvad begrundelsen er og hvordan det skal ske , men selvf. er det hårdt  Du behøver ikke forklare mere end hva du har lyst til til folk og lad være med at føl dig som et dårligt menneske. . . Din dreng vil altid vide at du er mor , plejefamilien vil aldrig gå ind og tage over på den måde, som plejefamilie skal man lægge et rigtigt stort arbejde i at arbejde sammen med barnets oprindelige familie så tag det som en hjælpende hånd lige her og nu  ( har selv plejetilladelse)    mange knus til dig (skriv gerne privat hvis du har brug for det)

Tusind tak for jeres søde ord og tankerDet varmer virkelig

Det er bare rigtig hårdt lige nu... Jeg håber så inderligt at jeg kan få min søn tilbage.

Gigl skriver:

Du spørger hvordan du kan takle situationen bedst - her er mit bedste råd simpelthen at forsøge at finde ro ved tanken - det er -meget- lettere sagt end gjort, men din søn har brug for at du er tryg ved situationen, så han også kan være det. 

Det må være den værste situation som forælder at stå i! Men sæt dig i din dreng sted - han må have MINDST ligeså stort kaos indei for ham kan man ikke forklare omstændigheder - tingene sker bare om hovedet på ham. Så det BEDSTE du kan gøre er at skærme ham, være den bedste mor du overhovedet kan i den tid du kan - nu kender jeg ikke omstændighederne i fjernelsen, men jeg ved at børn der gennemgår en fjerneste (hvad enten det er frivillig eller tvang) har brug for AL den nærhed og tryghed de overhovedet kan få for at blive et trygt barn med et sundt tilknytningsmønster - din dreng skal jo nu knytte sig til en ny familie og det er MINDST ligeså hårdt for ham som det er for dig. 

Jeg fremhæver og forstørre din dreng lige nu og det er jeg sikker på du ofte har fået at vide - at det er i hans bedste. Men jeg kan SAGTENS forstå din frustration. Uden tvivl. Og der er ingen nem på at takle det på - så husk din dreng i situationen

Det er bare svært at give nærhed og tryghed, når jeg kun kommer til at se ham en gang om ugen i nogle få timer

Anonym skriver:

Det er bare svært at give nærhed og tryghed, når jeg kun kommer til at se ham en gang om ugen i nogle få timer

Hver eneste gang du ser ham, er det din vigtigte rolle jo uanset hvor lidt du ser ham. Uanset hvor hårdt det er for dig. Det kan nogle gange godt være svært at se ud over sin egen smerte, men hvis du kan, så viser du også at du har forældreevne  

Og jeg tænker også inden han bliver fjernet (eller er han?) hvis du kan give ham tryghed i dette, så er det lettere for ham at takle situationen - og måske det kan gære det lidt lettere for dig hvis du kan se at HAN har det godt i situationen.

 Håber det bedste for dig og din søn.

Gigl skriver:

Hver eneste gang du ser ham, er det din vigtigte rolle jo uanset hvor lidt du ser ham. Uanset hvor hårdt det er for dig. Det kan nogle gange godt være svært at se ud over sin egen smerte, men hvis du kan, så viser du også at du har forældreevne  

Og jeg tænker også inden han bliver fjernet (eller er han?) hvis du kan give ham tryghed i dette, så er det lettere for ham at takle situationen - og måske det kan gære det lidt lettere for dig hvis du kan se at HAN har det godt i situationen.

 Håber det bedste for dig og din søn.

Det vil jeg helt klart prøve. Han bliver desværre fjernet allerede i morgen

Og tak

jeg ville ikke gå uden at give dig en masse 

jeg har så ondt af dig! det må være så forfærdelig!

En kæmpe

wmillapigenw skriver:

jeg ville ikke gå uden at give dig en masse 

jeg har så ondt af dig! det må være så forfærdelig!

Tusind tak

MortilCilas skriver:

En kæmpe

Tak