Min søn skal tvangsfjernes :(((((

Øv. Stakkels dig/jer.

Men som en anden skrev, så er det når tingene nu er som de er, utrolig ufatteligt vigtigt at du så er der for ham når du er sammen med ham. Komme til hvert aftalt tidspunkt etc. For for ham er du hele verden, også selvom han bor et andet sted. Et barn vil altid elske sin mor ud over alle grænser.

Kæmpe  til dig, med håb om at du får lidt søvn og at overdragelsen i morgen går så godt som muligt. Måske kunne du give ham et fotoalbum med, eller et par billeder af dig og ham

mor:) skriver:

Det gør mig ondt at læse. Jeg kan slet ikke forestille mig, at stå i den situation. Det må være forfærdligt. 

Du må tale med barnets sagsbehandler og høre om der er mulighed for en støtte/kontaktperson du kan tale med.

Ellers synes jeg også det er vigtigt du betror dig til en person, så du kan tale om hele forløbet åbent og ærligt og uden skam.

I forhold til folk omkring dig, altså hvad du skal sige: så prøv at se det på den måde: Dit barn bliver ikke tvangsfjernet, men anbragt i en periode til du er klar igen.

Nu kender jeg ikke til din situation, men jeg ved at kommunerne ikke tager uoverjvejede beslutninger. Der er tænkt på barnets trivsel og se det som en periode hvor både du og dit barn kan udvilke Jer personligt. Det er ikke en skam.

Held og lykke til dig. Jeg håber du kan få det bedste ud af situationen og du får din søn igen.

 

p.s. Du har ret til at anke beslutningen, men overvej nøje om det er dine behov der bliver dækket eller om det er for dit banrs bedste.

Tak for dine gode rådJeg vil klart undersøge muligheden for en kontaktperson.

Det er bare svært at forholde sig til at jeg kun kommer til at se ham en gang om ugen

Jeg har dog tænkt mig at anke dommen, da jeg ikke merner der er grundlag for en tvangsfjernelse.

Anonym skriver:

Tusind tak

Det håber jeg virkelig også!! Især når jeg ved at han har det bedst hos mig og at han blev fjernet på et forkert grundlag.

Det er forfærdeligt hvis han er det og det kommer ikke som en overraskelse. Ligesom der sker fejlbehandlinger af sager med børn der ikke er blevet fjernet, sker der også fejlbehandlinger af sager, hvor børn er blevet fjernet på forkert grundlag.

Hvad end grunden er, så må du gøre dig bevidst hvad der kan forbedres og gøre dit bedste for at gøre dit hjem til et ønskehjem

og så må du kæmpe for ham. Brug al din energi på det!

Fortæl dem hele tiden igen og igen, at du mener at du er en god forælder, men at du gerne vil imødekomme at de hjælper dig.

På FB er der en del grupper for forældre i samme situation. Jeg har fulgt dem lidt i noget tid, fordi en bekendt fik fjernet sit barn fra sig. I det tilfælde var det måske bedst. Men jeg syntes heller ikke hun fik en chance for at vise at hun også kunne være en god mor. Ingen prøvede at lære hende det.

I langt de fleste tilfælde er der en god grund til det. Men samtidigt har ingen af børnene godt af at vokse op uden en forælder og så det at de samtidig bliver sendt fra sted til sted.

Nu kender vi jo ikke grunden til at de tvangsfjerner ham. Hvis det bare skyldes at hjemmet er beskidt og han aldrig bliver vasket, er det jo ting der let kunne ændres. Skyldes det direkte sygelige ting, så er det måske bedst for ham at komme væk.

Som socialrådgiverstuderende lærer man også en del vigtige ting om børn og deres udvikling og mange meget vigtige udviklingstrin, ligger specielt i alderen 0-36 måneder. Et barn har brug for omsorg, for at blive trøstet når det græder osv osv. Lærer det ikke dem omsorg at kende, så kan man iflg. en psykolog på studiet, ikke lære barnet det senere. Man kan prøve. Men man oplever specielt med adopterede børn, at det er svært.

Så kæmp! Gør dit bedste! og søg hjælp ved dem på FB, som også er i situationen. Der er rigtigt mange af dem hvor jeg tænker at det er fejlbehandling af deres sager - og også det modsatte.

Håber det bedste for jer

iris-mor skriver:

Øv. Stakkels dig/jer.

Men som en anden skrev, så er det når tingene nu er som de er, utrolig ufatteligt vigtigt at du så er der for ham når du er sammen med ham. Komme til hvert aftalt tidspunkt etc. For for ham er du hele verden, også selvom han bor et andet sted. Et barn vil altid elske sin mor ud over alle grænser.

Kæmpe  til dig, med håb om at du får lidt søvn og at overdragelsen i morgen går så godt som muligt. Måske kunne du give ham et fotoalbum med, eller et par billeder af dig og ham

Det var god ide med fotoalbummet, det skal han klart have med. TAK

Jeg er bare bange for, at jeg ikke vil være i stand til at overdrage hamIsær ikke hvis han begynder at græde(som han jo sikkert gør)

Åh, kan slet ikke holde tanken ud!!!

 

Hvis du har en tshirt som du har haft på som ikke er vasket i flere dage, så kan det være en god ting at få med, med duften af dig, evt. klædt på en bamse, eller slået en knude på midten som "krammeklud" til at sove med. (Den må jo så selvfølgelig ikke vaskes af plejefamilien.) Desuden er det alfa omega at han får egen dyne/sengetøj med og du kan appellere til at den ikke bliver vasket heller førend han har været der noget tid. Sådan så alt ikke er nyt i duft mv. Spørg evt. om hvor ofte du må ringe, om der er specifikke tidspunkter på dagen det er okay du ringer, fx. morgen og om aftenen før han skal sove... sådan så han og du har noget at se frem til når det er svært at undvære hinanden.

Skriv evt. en lille seddel med de ting som du tror er vigtigt at de ved. Fx yndlingssang, yndlingstegneserie, børneprogram osv.. Vaner. Mad han kan lide. Osv.

Det er ikke et tegn på du giver ham fra dig at videregive disse ting og informationer til opholdet i plejefamilien. Tværtimod tager du ansvar for han skal have det så godt som muligt og det skal være så lidt svært som muligt for ham at undvære dig. Og tro mig det vil blive noteret som ansvarligt!

Håber det bedste for jer!

Det er forfærdeligt hvis han er det og det kommer ikke som en overraskelse. Ligesom der sker fejlbehandlinger af sager med børn der ikke er blevet fjernet, sker der også fejlbehandlinger af sager, hvor børn er blevet fjernet på forkert grundlag.

Hvad end grunden er, så må du gøre dig bevidst hvad der kan forbedres og gøre dit bedste for at gøre dit hjem til et ønskehjem

og så må du kæmpe for ham. Brug al din energi på det!

Fortæl dem hele tiden igen og igen, at du mener at du er en god forælder, men at du gerne vil imødekomme at de hjælper dig.

På FB er der en del grupper for forældre i samme situation. Jeg har fulgt dem lidt i noget tid, fordi en bekendt fik fjernet sit barn fra sig. I det tilfælde var det måske bedst. Men jeg syntes heller ikke hun fik en chance for at vise at hun også kunne være en god mor. Ingen prøvede at lære hende det.

I langt de fleste tilfælde er der en god grund til det. Men samtidigt har ingen af børnene godt af at vokse op uden en forælder og så det at de samtidig bliver sendt fra sted til sted.

Nu kender vi jo ikke grunden til at de tvangsfjerner ham. Hvis det bare skyldes at hjemmet er beskidt og han aldrig bliver vasket, er det jo ting der let kunne ændres. Skyldes det direkte sygelige ting, så er det måske bedst for ham at komme væk.

Som socialrådgiverstuderende lærer man også en del vigtige ting om børn og deres udvikling og mange meget vigtige udviklingstrin, ligger specielt i alderen 0-36 måneder. Et barn har brug for omsorg, for at blive trøstet når det græder osv osv. Lærer det ikke dem omsorg at kende, så kan man iflg. en psykolog på studiet, ikke lære barnet det senere. Man kan prøve. Men man oplever specielt med adopterede børn, at det er svært.

Så kæmp! Gør dit bedste! og søg hjælp ved dem på FB, som også er i situationen. Der er rigtigt mange af dem hvor jeg tænker at det er fejlbehandling af deres sager - og også det modsatte.

Håber det bedste for jer

Jeg vil gøre alt for at få ham tilbage!

Jeg fik en fødselsdepression efter jeg havde født, hvilket gjorde det vanskeligt for mig at knytte mig rigtigt til ham. Jeg havde meget svært ved at udvise kærlighed over for ham. Dette blev jeg efterhånden bedre til og jeg lærte at elske ham. Kommunen og retten mener dog at min søn mangler nærvær i sin hverdag, hvilket var deres begrundelse for at fjerne ham. Derudover mener de, at jeg prioterer mit arbejde højere end min søn.

Desuden er han er ALTID pæn og ren i tøjet og er altid fornuftigt kædt på. Han kommer i bad hver eneste dag. Vores hjem er også altid rent og ryddeligt.  

 

 

 

MissMona skriver:

Hvis du har en tshirt som du har haft på som ikke er vasket i flere dage, så kan det være en god ting at få med, med duften af dig, evt. klædt på en bamse, eller slået en knude på midten som "krammeklud" til at sove med. (Den må jo så selvfølgelig ikke vaskes af plejefamilien.) Desuden er det alfa omega at han får egen dyne/sengetøj med og du kan appellere til at den ikke bliver vasket heller førend han har været der noget tid. Sådan så alt ikke er nyt i duft mv. Spørg evt. om hvor ofte du må ringe, om der er specifikke tidspunkter på dagen det er okay du ringer, fx. morgen og om aftenen før han skal sove... sådan så han og du har noget at se frem til når det er svært at undvære hinanden.

Skriv evt. en lille seddel med de ting som du tror er vigtigt at de ved. Fx yndlingssang, yndlingstegneserie, børneprogram osv.. Vaner. Mad han kan lide. Osv.

Det er ikke et tegn på du giver ham fra dig at videregive disse ting og informationer til opholdet i plejefamilien. Tværtimod tager du ansvar for han skal have det så godt som muligt og det skal være så lidt svært som muligt for ham at undvære dig. Og tro mig det vil blive noteret som ansvarligt!

Håber det bedste for jer!

Tusind tak for dine gode råd

Puha, jeg er helt knust over at læse din beretning. Kan slet ikke forestille mig at stå i din situation. Det er ikke til at bære. Tænker på dig. Vær stærk og kæmp. Og ja gode råd med at give oplysninger videre til plejefamilien, der klart viser ansvar.

Jeg håber virkelig for dig at du får ham tilbage...og at du finder modet og viljen til at kæmpe videre for ham. Det er aldrig for sent. Kh

Det må være det værste i verden - at skulle igennem det. 1.000 tanker herfra - håber dig og din søn snart kan være sammen på fuld tid igen !

kristinaS skriver:

Puha, jeg er helt knust over at læse din beretning. Kan slet ikke forestille mig at stå i din situation. Det er ikke til at bære. Tænker på dig. Vær stærk og kæmp. Og ja gode råd med at give oplysninger videre til plejefamilien, der klart viser ansvar.

Jeg håber virkelig for dig at du får ham tilbage...og at du finder modet og viljen til at kæmpe videre for ham. Det er aldrig for sent. Kh

Tusind takJeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få ham tilbage. Han er mit et og alt