Da jeg var lille var de gamle danske film et hit og når min mor, far og jeg skulle hygge os lejede vi én film. Kan I huske Flintesønnerne? Der hvor han synger sangen: Du er min øjesten. Den fandt jeg teksten på i sommers og jeg kunne ikke engang synge den uden at begynde at tude. Den minder mig om mine forældre og glade stunder, og da jeg læste den tænkte jeg på om jeg nogensinde selv vil få "en øjesten, en bette dejlig én"? Og nu ligger der jo en skøn lille pige i min mave, som jeg synger denne sang/vise for allerede
Jeg fortalte forresten min far at jeg var begyndt at synge for hende og spurgte ham om han kunne gætte hvilken sang jeg sang. Han var slet ikke tvivl og udbrød med det samme : Øjesten
. Iiih, nu betyder den bare endnu mere for mig 
Du er min øjesten
Hør hvor lærken slår sin trille
for den gyldne sol
Jeg for vil også spille
lidt på min fiol
Du er min øjesten
en bette dejlig en er du
Og når vi to følges ad
så er jeg altid glad som nu
Du er et stykke af himlens blå
Alverdens lykke, den vil du få
Hvem kommer så på den grønne gren
Det gør min øjesten og jeg
Tusind klokkeblomster
gynger blidt i solens skær
hør jeg syn's at lærken
synger med på denne her:
Du er min øjesten
en bette dejlig en er du
Og når vi to følges ad
så er jeg altid glad som nu
Du er et stykke af himlens blå
Alverdens lykke, den vil du få
Hvem kommer så på den grønne gren
Det gør min øjesten og jeg
Anmeld