Mumto3 skriver:
Min mand rejser rigtig meget, ofte flere uger af gangen, så jeg har bestemt prøvet at være alene med vores børn.
Der er 23 måneder mellem de to store og 25 måneder mellem de to mindste. Set i den optik, synes jeg er det var nemt at være alene med en nyfødt og en på knapt to år, i forhold til da jeg var alene med en nyfødt, en 2 årige og en 4 årige
Det der har reddet mig var min slynge. Den flyttede baby ind i, og kan ligge der og amme (i timevis) i mens jeg sidder på gulvet og leger med de(n) store.
Det væreste var når de skulle sove! Jeg har en gang måtte hente naboen og bede ham om at se efter baby mens jeg fik min 2årige til at sove. Da jeg var alene med 3 børn, der krævede de alle tre min tilstedeværelse for at kunne sov. Der rykkede jeg sengene tæt sammen, og så sad jeg i mellem sengene, og havde baby i slyngen på maven, og så holdt jeg et barn i hver hånd. Hold kæft det trak tænder ud nogle gange! men jeg måtte minde mig selv om at på et eller andet tidspunkt fik det en ende.
Hvis det gik helt galt, tog jeg dem med ind i dobbeltsengen. Så lagde jeg baby oven på min mave, og så havde jeg et barn i hver 'armhule' og så lå jeg og nynnede dem i søvn.
Men som sagt, en slynge er guld værd!!! Jeg kunne ikke have klaret mig uden!
det lyder som her...
det var ikke unormalt at se mig med 1 barn på ryggen i en slynge og med den anden i barnevognen..og en ved hånden.. jeg havde ofte et lånebarn
så og give en 6mdr bebs flaske, amme en 1 årig også lige underholde en 4 årig...
nogle dage var mest amme putte, putte, lune flaske, skifte ble...osv... i en køre. men det gik... mit eneste stresse punkt var hvis den ene skule vågne mens jeg ammede/gav den anden flaske..
jeg sad ofte på gulvet og legede med dem..
men ja i slyngen med ham og AM der... det hjælper så meget.