Carina1984 skriver:
Jeg er selv bonusmor til 2 og jeg kan (åbenbart som en af de eneste) godt forstå dig.
Det er rigtig dejligt hvis far og mor kan sammen selvom de er skilt og har nye familier MEN...
Sådan her er det hos os (min kærestes og xens eget valg) :
Vi har 2 børn sammen og de har 2 børn sammen. Vi har deres børn sammen hver anden uge så ordningen er 50/50. Hvis min kæreste ses med xen så er det kun i forbindelse med afhentning og aflevering eller hvis der holdes fødselsdag for klasserne. Men der er jeg der for det meste også. De få gange de er alene sammen er det til skolehjemsamtalerne på børnenes skole og det er fint for mig. Ingen af dem har ønske om at ses alene de to eller de to og deres børn.
MEN... Der har også været situationer lignende din og det har jeg heller ik brudt mig om. Ka desværre ik forklare hvorfor for er ik selv klar over det. Når alt kommer til alt skyldes det sikkert mit eget selvværd (grundet noget fortid) og har intet med ham eller hende at gøre.
Men jeg ka også blive skide irriteret hvis han fx har inviteret hende ind på kaffe uden at spørge mig først. Men det er jo småting.
Det værste jeg har oplevet var til min bonusdatters konfirmation. Vi holdte den sammen med hendes mor og både hendes og hans familie var jo selvfølgelig med. Da vi kom ud hvor festen sku holdes efter kirken var flere af hendes gæster kommet. Jeg kendte ingen af dem og havde regnet med at min kæreste stolt præsenterede mig og vores søn for xfamilien. Men det gjorde han ikke. Mens jeg tog jakke af og jakken af vores søn gik han hen og snakkede med hele hendes familie. Ikke en eneste blev jeg præsenteret for. Så der stod jeg, gravid og med en lille søn og så til :-( Under festen følte jeg mig meget alene og blev total ked af det efter festen da han gav hende et kram. Har han aldrig gjort siden de gik fra hinanden for 4 år siden. DET gik over min grænse og ramte mig følelsesmæssigt.
Så... Ja jeg ka til dels godt forstå dig.
Så må vi sgu være sippet sammen ;-)
Knus fra en anden bonusmor :-)