At få barn nr 2: som donerbarn

Hej piger. 

Jeg er en kvinde på 27 år, og enlig mor til en skøn pige på 4 (hvor der ikke er kontakt til den biologiske far).

Det har altid været mit store ønske at være mor. Og jeg ELSKER det :-) 

Jeg har siden hun blev født glædet mig ufatteligt meget til den næste guldklump skulle forplante sig i min livmoder :-) Det har altid været mit store ønske at der skulle være relativ kort tid imellem mine børn. Nu er min datter 4, og min søgen efter den eneste ene, kan jeg vist godt kalde for en stor fiasko ;-) 

Jeg har igennem 3 år overvejet om mit næste barn skulle være donerbarn. Da vi ikke har kontakt til Milla-Victorias far, vil begge børn være lige stillet, på det punkt.

Jeg er nu gået et skridt videre i min beslutning. Jeg har taget beslutningen om at i såfald at der inden december ikke er nogle faktorer der kan "kommer i vejen" (udsigt til en kæreste/potentiel far el.lign.)! Så vil jeg påbegynde behandlingen. 

Jeg er færdiguddannet til sygeplejerske til næste sommer, og ønsker at kunne gå på barsel derefter, inden at jeg ønsker at læse videre. 

Det jeg ønsker med dette indlæg, er indsigt i jeres mening om dette. Jeg ønsker kun ærlighed, det vil sikkert ikke ændre min mening om dette. Men det er rart at have omverdenens mening med i mine endelige overvejelser. 

Samtidig kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer der selv har taget Beslutningen. Hvordan i oplev/oplever det hele. 

Rigtig god weekend til jer alle :-) 

Knus Pernille

Milla-Victoria's mor skriver:

Hej piger. 

Jeg er en kvinde på 27 år, og enlig mor til en skøn pige på 4 (hvor der ikke er kontakt til den biologiske far).

Det har altid været mit store ønske at være mor. Og jeg ELSKER det :-) 

Jeg har siden hun blev født glædet mig ufatteligt meget til den næste guldklump skulle forplante sig i min livmoder :-) Det har altid været mit store ønske at der skulle være relativ kort tid imellem mine børn. Nu er min datter 4, og min søgen efter den eneste ene, kan jeg vist godt kalde for en stor fiasko ;-) 

 

Jeg har igennem 3 år overvejet om mit næste barn skulle være donerbarn. Da vi ikke har kontakt til Milla-Victorias far, vil begge børn være lige stillet, på det punkt.

Jeg er nu gået et skridt videre i min beslutning. Jeg har taget beslutningen om at i såfald at der inden december ikke er nogle faktorer der kan "kommer i vejen" (udsigt til en kæreste/potentiel far el.lign.)! Så vil jeg påbegynde behandlingen. 

 

Jeg er færdiguddannet til sygeplejerske til næste sommer, og ønsker at kunne gå på barsel derefter, inden at jeg ønsker at læse videre. 

 

Det jeg ønsker med dette indlæg, er indsigt i jeres mening om dette. Jeg ønsker kun ærlighed, det vil sikkert ikke ændre min mening om dette. Men det er rart at have omverdenens mening med i mine endelige overvejelser. 

 

Samtidig kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer der selv har taget Beslutningen. Hvordan i oplev/oplever det hele. 

 

Rigtig god weekend til jer alle :-) 

Knus Pernille

Lyder som en god idé go for it... Jeg har ingen erfaring med det selv... Men synes du skal gøre det... Held og lykke med den lille måske snart kommende spire

Du skal da bare komme i gang   Du har om nogen bevist du kan holde til at være enlig mor , taget uddannelse samtidig med du har taget dig af din datter   Jeg ville da helt sikkert springe ud i det og at gøre din pige til storesøster er jo en kæmpe gave

twinboys skriver:

Lyder som en god idé go for it... Jeg har ingen erfaring med det selv... Men synes du skal gøre det... Held og lykke med den lille måske snart kommende spire

1000 tak for støtten  

Jeg glæder mig godt nok også til at komme i gang  Tænker næsten ikke på andet, og har bare haft så meget overskud og glade tanker siden jeg tog beslutningen. Det er virkeligt en lettelse 

Knus 

Lady Marion <3 skriver:

Du skal da bare komme i gang   Du har om nogen bevist du kan holde til at være enlig mor , taget uddannelse samtidig med du har taget dig af din datter   Jeg ville da helt sikkert springe ud i det og at gøre din pige til storesøster er jo en kæmpe gave

Ihhh 1000 tak skal du have  

Der fik jeg da nok lige et selvtillids boost 

Det er nemlig en kæmpe gave, og børn er jo en velsignelse i sig selv. 

Det gør også at jeg lige får et års pause inden jeg skal tilbage i skole i endnu 3 1/2 år  Så timingen vil jo være helt perfekt 

Knus

Milla-Victoria's mor skriver:

Hej piger. 

Jeg er en kvinde på 27 år, og enlig mor til en skøn pige på 4 (hvor der ikke er kontakt til den biologiske far).

Det har altid været mit store ønske at være mor. Og jeg ELSKER det :-) 

Jeg har siden hun blev født glædet mig ufatteligt meget til den næste guldklump skulle forplante sig i min livmoder :-) Det har altid været mit store ønske at der skulle være relativ kort tid imellem mine børn. Nu er min datter 4, og min søgen efter den eneste ene, kan jeg vist godt kalde for en stor fiasko ;-) 

 

Jeg har igennem 3 år overvejet om mit næste barn skulle være donerbarn. Da vi ikke har kontakt til Milla-Victorias far, vil begge børn være lige stillet, på det punkt.

Jeg er nu gået et skridt videre i min beslutning. Jeg har taget beslutningen om at i såfald at der inden december ikke er nogle faktorer der kan "kommer i vejen" (udsigt til en kæreste/potentiel far el.lign.)! Så vil jeg påbegynde behandlingen. 

 

Jeg er færdiguddannet til sygeplejerske til næste sommer, og ønsker at kunne gå på barsel derefter, inden at jeg ønsker at læse videre. 

 

Det jeg ønsker med dette indlæg, er indsigt i jeres mening om dette. Jeg ønsker kun ærlighed, det vil sikkert ikke ændre min mening om dette. Men det er rart at have omverdenens mening med i mine endelige overvejelser. 

 

Samtidig kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer der selv har taget Beslutningen. Hvordan i oplev/oplever det hele. 

 

Rigtig god weekend til jer alle :-) 

Knus Pernille

Syntes det lyder som en god plan. Syntes du skal følge den til livs. Du ved hvad du går ind til. Så ville helt sikker gøre det

Hvis du vælger en åben donor, synes jeg det er et fint alternativ til at få endnu et ønskebarn. Og som du selv siger, så vil dine børn være ligestillet i fraværet af en far på den måde. 

Tror også på at det er en stor gave at give sine børn søskende 

Vil også gerne have et barn mere. Umiddelbart ville jeg dog nok helst have en far ind i billedet, der er deltagende i barnets opvækst. 

dorthemus skriver:

Som du ved har jeg et barn med en donor Jeg kan sagtens forstå dig og da I jo ikke har kontakt med din datters bio far så ja så vil de være lige der. Jeg vil dog råde dig til at vælge en åben donor så dit barn nr to også får mulighed for at kende til sit fædrende opgav. Held og lykke med det hele

Ts: selv har jeg overvejet det samme hvis jeg ikke har fundet en mand indenfor et par år. Der er nok mange ting man skal overveje ved det, men det lyder også som om du har gjort dig overvejelser allerede ved at skrive her jeg vil som de andre sige, go for it! - når nu mulighederne for at give din datter en søskende er der.  

Dorthe: uden at lyde dum eller andet anmasende, hvad er der så af omkostninger i forbindelse med donorbørn? - spørg af ren nysgerrighed fordi jeg selv går med tankerne i det. Håber ikke mit spørgsmål er upassende?!