Arhmen gu' jeg har fået nok nu!!!!

Stéphanie skriver:

Jamen jeg er helt enig, og synes også jeg har forklaret det en del gange efterhånden, men det er liiiiidt lige som om at den bare ikke fiser ind what so ever..

Så ska du bare råbe ha ha ha ha det virkede ski Jeg var flink hele graviditeten og de første 2måneder af hendes liv men SÅ ku jeg ikke mere

Månsson skriver:

Så ska du bare råbe ha ha ha ha det virkede ski Jeg var flink hele graviditeten og de første 2måneder af hendes liv men SÅ ku jeg ikke mere

Nu holder jeg en pause fra hene og hjælper det ikke, ender jeg vidst nok også med at hæve stemmen en del. Kan mærke at jeg bliver så indebrændt og hvis ikke det stopper så flyder bægret sgu over og filmen knækker. Og når det sker så råber jeg. Hun må sgu da også ende med at forstå det før eller siden 

Stéphanie skriver:

Nu holder jeg en pause fra hene og hjælper det ikke, ender jeg vidst nok også med at hæve stemmen en del. Kan mærke at jeg bliver så indebrændt og hvis ikke det stopper så flyder bægret sgu over og filmen knækker. Og når det sker så råber jeg. Hun må sgu da også ende med at forstå det før eller siden 

Det lyder som en go plan Åh hvor er det træls, hva siger din mand kan han ik sige det så hun forstår det

Månsson skriver:

Det lyder som en go plan Åh hvor er det træls, hva siger din mand kan han ik sige det så hun forstår det

Jamen manden støtter op om mig, og han har selv prøvet at snakke med hende, men lige lidt hjælper det. Tror vi har brugt næsten en time på at vende og dreje den nu, og ingen af os kan finde en anden løsning end simpelthen at holde en pause fra hende lidt..

Stéphanie skriver:

Jamen manden støtter op om mig, og han har selv prøvet at snakke med hende, men lige lidt hjælper det. Tror vi har brugt næsten en time på at vende og dreje den nu, og ingen af os kan finde en anden løsning end simpelthen at holde en pause fra hende lidt..

Månsson skriver:

Nå for den.. Håber virkelig det hjælper

Det gør jeg virkelig også 

Stéphanie skriver:

Nu holder jeg en pause fra hene og hjælper det ikke, ender jeg vidst nok også med at hæve stemmen en del. Kan mærke at jeg bliver så indebrændt og hvis ikke det stopper så flyder bægret sgu over og filmen knækker. Og når det sker så råber jeg. Hun må sgu da også ende med at forstå det før eller siden 

Hvis du virkelig holder af hende, så synes jeg ikke, du skal lægge hende på is. Det vil formentlig heller ikke ændre noget, for hun vil jo ikke ane, hvad der er galt, og så begynder det forfra, når du åbner for kontakten igen.

Jeg kan sådan set godt forstå, hendes bemærkninger går dig på, men det lyder ikke, som om hun lægger så meget i dem, som du gør. Jeg lover dig også, at du med tiden vil være mere upåvirket af andres gode råd og bedrevidende bemærkninger - jo mere sikker, du bliver i din rolle som mor, jo mere vil det prelle af på dig.

Der vil ALTID være noget, andre synes, man kunne gøre bedre som mor - også, når børnene bliver meget større. Og der ER uden tvivl altid andre, mindst lige så gode måder at gøre tingene på - men der findes jo ikke nogen facitliste, og derfor er der for så vidt ikke så meget at diskutere.

Jeg ville i stedet svare svigermor tålmodigt, men tydeligt: "Ja, det var dejlig mad, men han får nu god mad hver dag." "Ja, han har nydt at være ude med jer - ligesom han plejer at være med os."

Og så bær over med, at hun gerne vil værdsættes og bekræftes som farmor - jeg tror virkelig, mange bedstemødre er lige så usikre på, om DE gør det godt nok i svigerdatterens øjne, som omvendt.

Mor og meget mere skriver:

Hvis du virkelig holder af hende, så synes jeg ikke, du skal lægge hende på is. Det vil formentlig heller ikke ændre noget, for hun vil jo ikke ane, hvad der er galt, og så begynder det forfra, når du åbner for kontakten igen.

Jeg kan sådan set godt forstå, hendes bemærkninger går dig på, men det lyder ikke, som om hun lægger så meget i dem, som du gør. Jeg lover dig også, at du med tiden vil være mere upåvirket af andres gode råd og bedrevidende bemærkninger - jo mere sikker, du bliver i din rolle som mor, jo mere vil det prelle af på dig.

Der vil ALTID være noget, andre synes, man kunne gøre bedre som mor - også, når børnene bliver meget større. Og der ER uden tvivl altid andre, mindst lige så gode måder at gøre tingene på - men der findes jo ikke nogen facitliste, og derfor er der for så vidt ikke så meget at diskutere.

Jeg ville i stedet svare svigermor tålmodigt, men tydeligt: "Ja, det var dejlig mad, men han får nu god mad hver dag." "Ja, han har nydt at være ude med jer - ligesom han plejer at være med os."

Og så bær over med, at hun gerne vil værdsættes og bekræftes som farmor - jeg tror virkelig, mange bedstemødre er lige så usikre på, om DE gør det godt nok i svigerdatterens øjne, som omvendt.

Jeg er lidt ked af nogle af de ting du har skrevet, jeg ved godt hvad du mener, og hvorfor du mener som du gør, men vil nu alligevel skrive et svar til dig 

Jeg kunne aldrig finde på at holde en pause fra min svigermor UDEN hun ved hvorfor, det ville jeg aldrig kunne gøre mod nogen. Selvfølgelig skal hun vide grunden først. Og gør jeg ikke dette, ender jeg kort og godt med at sprænge i luften, meget snart.

"Jo mere sikker, du bliver i din rolle som mor, jo mere vil det prelle af på dig" - Undskyld jeg spørger, men hvor læser du at jeg ikke er sikker i min rolle som mor? - Havde Xander været mit første barn, jo så havde jeg måske været usikker, men nu har Xander Xander en storesøster der er 3 år og 11 måneder ældre end ham, og jeg har nu ikke glemt hvordan det er at have en baby  Jeg føler mig faktisk ganske sikker i denne rolle, og hviler meget i mig selv, så det er ikke lige derfor det går mig på. - Det går mig på fordi jeg har prøvet at sige tingene til hende på den pæne måde, på den bestemte måde, på den tålmodige måde, og det samme har manden. Det hjælper ikke.

Ja selvfølgelig vil der altid være gode og velmenene råd fra folk uden at man selv beder om det, og det kan jeg skam sagtens håndterer, og ville heller ikke have et problem hvis det var svigermor der kom med dem. - Så længe det ikke er på en ekstrem nedladende måde, som det er tilfældet her.

Jeg kan ikke længere bære over med det, da det fylder rigtig rigtig meget efterhånden da jeg synes jeg har prøvet ALT nu. 

Håber ikke du tolker dette indlæg som værende surt, da det ikke er tilfældet, ville bare lige forklare hvorfor jeg vælger at gøre som jeg gør 

Stéphanie skriver:

Har heldigvis en mor der ikke kommer med råd med mindre jeg selv spørger efter det.

Det bliver vidst godt nok også til en pause, magter virkelig ikke det her mere.

Kan jeg godt forstå...

Jeg får lidt de samme kommentarer fra forskellige i familien, men jeg oplever dem HELT anderledes end dig...

Jeg ser det som et udtryk for at de er stolte over at de har klaret det godt med min baby, og at de måske ubevidst gerne vil roses for deres gode arbejde..

Men når man ikke har stået i din situation og oplevet svigermors tonefald er det svært at vide hvordan hun har ment det.. Jeg tænkte bare at du måske kunne forsøge at tage det anderledes?

F.eks svare: Ja, det er dejligt at min søn hygger sig så godt med sin farmor. Eller: Ja, han så virkelig ud til at nyde det dejlige mad i havde lavet til os. 

På den måde tillægger du din svigermor de bedste motiver og bevarer det gode forhold til hende. Som din søn uden tvivl også vil få gavn af..

Jeg siger ikke at det ikke er hårdt at høre på folks kommentarer, jeg får flere forskellige (Som f.eks - sagt til min datter - "nårhhh, har din mor ikke givet dig mad nok? Hvis hun pylrer når de holder hende, osv..) Men jeg vælger at smile af det, og ser det som et tegn på deres usikkerhed overfor mit barn....

Håber du tager mit indlæg præcis som det er ment - meget kærligt.