Hmmm... det er meget svært at svare på.
Der er nogen der går rundt i en hel graviditet og er bange for både det ene og det andet, og barnet fejle intet. Der er også andre, som bare hele tiden har på fornemmelsen at der er 'et eller andet', og det viser sig så at det holdt stik.
Der er også nogle som intet 'mærker' og som bliver vildt overraskede, når det viser sig at der var noget.
-og så er der den store gruppe af gravide, som bare har det helt almideligt og føde helt almindelige børn.
Det skal dog understreges at det er HELT NORMALT at tænke tanker som: Hvad nu hvis der er noget galt? Hvad nu hvis det har 6 finger (det havdemin mand f.eks.) eller tænk nu hvis det bliver et damp-barn, eller, eller, eller , eller. Sådan har de fleste det.
Jeg har selv fået 3 børn, og har en gang haft en ufrivillig abort. Jeg VIDSTE bare at barnet var dødt, og jeg var dybt, dybt ulykkelig. Efter et par dage tager vi på hospitalet og jeg blvier skannet (jeg var ikke ret langt henne, ca uge 8, tror jeg) og da lægen bekræfter mine bange anelser, så blev jeg nærmest helt lettet. Så havde jeg følt rigtigt! Nu var det tilgengæld min mands tur til at blive ulykke. For det var først nu, han troede på at der var noget galt.
Det kan være svært at skelne de to føleser fra hinanden, men hvis du er bange for at der er noget galt, så tror jeg at du kan tage det helt roligt!! Hvis du har en fornemmelse a at der er noget glat, så ville jeg tage kontakt til sygehuset og bede om at blive chekket.
Som sagt er angesten for at der er noget galt, en helt naturlig del af det at være gravid.
Anmeld
