Hva ville i gøre?

SØS skriver:

Er overhovedet ikke i tvivl - jeg ville da blive hjmme med mit barn.

- I øvrigt ville min mand ligeledes til hver en tid aflyse ALT for at være der i forbindelse med operationen... Vores søn har fået lagt dræn i ørene to gange og i den forbindelse har vi begge været til stede.

Det ville mn mand også, men han kan bare ikke få fri, så det er der bare ikke noget at gøre ved.

Begge mine børn har været i narkose, den ældste flere gange.

Og hos dem har det i hvert fald taget adskilligt mere end 3-4 timer, før narkosen var rigtig ude af kroppen. (tog vel næsten 24 timer, før de virkelig var sig selv igen). Særlig den ældste har haft det ganske dårligt nogen gange.

Så jeg ville ikke tage barnet med så hurtigt bagefter. Jeg ville i hvert fald også selv dårligt kunne koncentrere mig rigtig om arbejdet med en træt/sløj/påvirket unge sammen med mig, så pointet med at deltage ville for min del være væk. - men jeg forstår godt dine tanker.

Krydser uanset fingre for, at det hele går nemt og fint, og at barnet hurtigt kommer sig igen bagefter.

Anonym skriver:

Sagen er at der i næste uge er gruppesamarbejde i klassen, men netop den dag skal mit barn ska i fuld bedøvelse (en dag vi har ventet længe på), men jeg føler bare jeg svigter gruppen hvis jeg blir væk, min mand kan IKKE få fri og bedsterne er på arbejde

Så nu kommer spg - Ville i:

Tage jeres barn med til gruppearbejdet efter operationen ( ska opereres kl. 10 og vi ska møde kl.13)

Eller simpelthen bare sige, at ´det kan jeg bare ikke.....

(Det er noget der skal fremlægges dagen efter)

-------------

Alleheslt ville jeg jo blive hjemme og pleje mit barn, når operationen er overstået - vi blir udskrevet med det samme, når barnet vågner fra narkosen, men føler bare jeg svigter personerne i gruppen......

Jeg er pt igang med 6 semester på Universitetet og er utrolig pligtopfyldende i forhold til studiet og gruppearbejde osv

Men jeg ville 100% og uden tøven blive hjemme fra gruppearbejdet!

Men - jeg kan også godt se at det er svært at træffe beslutningen når der er så dårlig opbakning fra studiekammeraterne.

Evt kan du sige:

Jeg kan ikke forlade mit hjem fordi mit barn er blevet opereret - jeg kan dog

1) lægge hjem til (I er mere end velkomne)

2) mødes via skype og være med i det omfang det er muligt med barnet

3) være med på facebook-chatten og i Google-docs (der kan man skrive simultant flere mennesker på samme dokument) og derigennem tage min del af læsset

4) nås via telefon og derigennem tage min del af læsset

Altså så du gør det klart at du er begrænset geografisk men stadig gør det klart at du vil dem og vil gruppearbejdet og ikke kører på fripas

Hvis I er en gruppe, der skal arbejde sammen på længere sigt kan du også lave en aftale om at du så laver ekstra arbejde til næste gruppeprojekt

Anonym skriver:

PRÆCIS, men nej min gruppe er desværre ikke særlig meget forstående, desværre....

Men tænker alligevel at barnet jo ska sove til middag der alligevel, men jeg aner ikke mit levende råd..........