Gravsteder og hvem der bestemmer..

Anonym skriver:

Måske hun bliver stødt, men vi er jo også blevet stødt.

Tror jeg tager snakken med min mor om hun vil eller ej, og så tror jeg at jeg tage mig af hans gravsted, måske bare flytte busken ind bagved, den bliver jo meget køn til sommer  

Som jeg kan tyde på billedet, så er din far død i 90'erne? Dvs din farmor har reelt passet graven i mindst 12 år? Så synes jeg næsten du skylder hende, at prøve at snakke om det først.. Måske har det været en tanketorsk fra hendes side af, men det vil det jo bestemt ikke være fra din, hvis du bare fjerner/flytter den..

Men det må jo være op til din egen samvittighed..

Og så vil jeg også lige indskyde, at på mine forældres grav, der fjerner graveren blomster og div. andre ting, når de ikke er pæne længere.. Hvis det fx er noget fra blomsterhandleren, du ved de der hjerter i sten, som der er små blomster i osv, så lægger han stenene ind bag gravstenen, også kan vi selv tage dem med igen, når vi er dernede.. Så det behøver ikke nødvendigvis være din farmor

Anonym skriver:

Ja det kunne jeg selvfølgelig prøve.. Kan man så måske godt sige til graveren at tingene skal være sådan og sådan og at de gerne må holde øje med at tingene ikke blive ændret ?

Altså når nu det er din mor der betaler til det, kan du ikke bare gå ind og lave om på tingene. Med mindre du har en tilladelse fra hende, og gerne skriftelig. For ja, så kan du bede dem om at lave det som i gerne vil (dette koster som regel lidt penge) og så vil de også sørge for at gravstedet blivver ved med at se ud som det skal 

Er det din mor som har skrevet under på papierne på gravstedet? 

- er det dét, så bestemmer hun. Uanset om hun vil det eller ej! 

Hvis jeg var jer, så ville jeg tage sagen i egen hånd! 

Der er satme ikke nogle der skal ødelægge MIN mors have på den måde da... 

Anonym skriver:

Goddag de damer 

Jeg mistede min far for mange år siden, det har været svært for os at besøge ham, men så her i julen tog jeg mig sammen, lavede en sød lille dekoration med lys og besøgte ham.

Nå, nu til mit sure opstød. Gravstedet var så grimt! Min farmor (som vi ikke snakker med) har plantet en rhodedendron busk ude i siden på gravstede - og ja, lige foran den bette sten der står "far" på, så nu kan man slet ikke se den sten.

Kan se at busken har stået der i flere år, men det er så grimt og det er så sørgeligt. Mig og min søster blev helt ked af det  specielt nu hvor vi endelig havde taget os mod for at besøge ham..

Kan man klage til nogen? Ved godt det er min farmors søn der ligger der, men det er virkelig grimt - se  selv billedet  Ikke engang hvis man står ude til højre og kigger så kan man se stenen, den er fuldstændig dækket til..

Haha nu er der jo ingen pointe i at være ano, nå lige meget  

Anonym skriver:

Jeg ville gerne have den dialog med hende, men kan ikke snakke med et kvinde-mennesker der mener det er min fars egen skyld at han skulle dø.

Nej det er heller ikke grimt, det var bare mig der var sur, ville bare ønske at hun havde stilt den busk et andet sted.

Har tænkt og tænkt, og hvis jeg kunne få snakke med min mor så kunne jeg måske tage mig af gravstedet så det altid så pænt ud - men er også bange for at gøre min mor ked af det ved at have samtalen, hun virkede til at prøve at være ligeglad da jeg viste hende billedet..

Men på mig og min søster gør det bare ondt ..

Jeg kan godt forstå at det gør ondt på jer!!!

Din mor har det sikkert også svært, og det er også et dilemma hun står i. På den ene side skal hun forholde sig til sin mands død, på den anden side er der et gravsted som svigermor bruger og bestemmer over, mens hendes børn (dig og din søster) bliver forsmået og ked af det. Din mor kan måske heller ikke tale med farmor, og hvad skal hun så gøre, når du kontrontere hende?

Det lyder heller ikke som om det har været let for farmor. Når hun mener det er hans egen skyld (uden at kende nogen omstændigheder overhovedet), så lyder det da umiddelbart til at det er så hårdt og så svært for hende at hun aldrig er kommet videre end til den anden fase i sorgprocessen (som netop er kende tegnet vrede, ofte vrede mod den der er død, med tanker ala: Det kan du ikke være bekendt! Hvorfor gjorde du det mod mig? osv) og så ender man jo ud i at det er hans egen skyld og han er 'et dumt svin' (du skrev tidligere at din farmor talte dårligt om din far, det er det jeg mener! Misforstå endelig ikke mine ord! )

Åh, hvor jeg dog synes det er synd for dig og din søster, men egentlig også for jer alle sammen.

Zeus skriver:

Som jeg kan tyde på billedet, så er din far død i 90'erne? Dvs din farmor har reelt passet graven i mindst 12 år? Så synes jeg næsten du skylder hende, at prøve at snakke om det først.. Måske har det været en tanketorsk fra hendes side af, men det vil det jo bestemt ikke være fra din, hvis du bare fjerner/flytter den..

Men det må jo være op til din egen samvittighed..

Og så vil jeg også lige indskyde, at på mine forældres grav, der fjerner graveren blomster og div. andre ting, når de ikke er pæne længere.. Hvis det fx er noget fra blomsterhandleren, du ved de der hjerter i sten, som der er små blomster i osv, så lægger han stenene ind bag gravstenen, også kan vi selv tage dem med igen, når vi er dernede.. Så det behøver ikke nødvendigvis være din farmor

Har faktisk haft kontaktet min farmor for 4 år siden tror jeg det er, og  hele besøget gik med at at snakke om min far og at det var hans egen skyld - det var faktisk et ubehageligt besøg. Kan ikke forstå hvordan hun kan sige sådan noget.

Så nej, tror bestemt ikke at tingene er anderledes 4 år efter.. 

JustinsMoar skriver:

Er det din mor som har skrevet under på papierne på gravstedet? 

 

- er det dét, så bestemmer hun. Uanset om hun vil det eller ej! 

Hvis jeg var jer, så ville jeg tage sagen i egen hånd! 

Der er satme ikke nogle der skal ødelægge MIN mors have på den måde da... 

Nej, jeg føler nemlig også at gravsteder er ødelagt, det er virkelig helt forkert når man står deroppe  ..

Men ja, jeg tager også smatalen med min mor. Nu føler jeg mig endelig klar til at besøge min far noget oftere, så vil jeg da helt klart syntes det er træls at jeg hver  gang skal stå og blive irriteret over den busk istedet for at bruge tiden på noget andet.. 

Krussedulle skriver:

står i samme situation!! Min far døde for næsten 20 år siden () og min farmor har plantet noget der minder om juletræer! Det er så grimt, og er vokset så meget, at man ikke engang kan se stenen når man står foran gravstedet ... Jeg har snakket med min mor om det, og hun er enig med mig i at det er grimt! Så vi er blevet enige om at fælde dem! .... Umiddelbart vil jeg sige at hvis det er din mor som betaler, så er det hende der "bestemmer"

Okay, så i fældede dem bare? I snakkede ikke med farmor først?

Mumto3 skriver:

Jeg kan godt forstå at det gør ondt på jer!!!

Din mor har det sikkert også svært, og det er også et dilemma hun står i. På den ene side skal hun forholde sig til sin mands død, på den anden side er der et gravsted som svigermor bruger og bestemmer over, mens hendes børn (dig og din søster) bliver forsmået og ked af det. Din mor kan måske heller ikke tale med farmor, og hvad skal hun så gøre, når du kontrontere hende?

Det lyder heller ikke som om det har været let for farmor. Når hun mener det er hans egen skyld (uden at kende nogen omstændigheder overhovedet), så lyder det da umiddelbart til at det er så hårdt og så svært for hende at hun aldrig er kommet videre end til den anden fase i sorgprocessen (som netop er kende tegnet vrede, ofte vrede mod den der er død, med tanker ala: Det kan du ikke være bekendt! Hvorfor gjorde du det mod mig? osv) og så ender man jo ud i at det er hans egen skyld og han er 'et dumt svin' (du skrev tidligere at din farmor talte dårligt om din far, det er det jeg mener! Misforstå endelig ikke mine ord! )

Åh, hvor jeg dog synes det er synd for dig og din søster, men egentlig også for jer alle sammen.

Det er bare mærkeligt, hele min fars side af familien siger altid at det er hans egen skyld og kommer med undskyldninger for hvor åndssvag han var... Så det er jo ikke kun min farmor, det lyder som noget de alle er enige i - og derfor snakker vi ikke med dem..

Kontaktede dem for en 4 års tid siden i håb om at tingene ikke var sådan, men hver gang jeg snakkede med  dem så skulle jeg hører på hvor åndssvag min far var og at det var hans egen skyld.

For os føles det sku ikke som sorg fra deres side.

Og nej, de ord min farmor sagde gjorde min mor så ked af det, og hun har ikke ville snakke med hende siden - hvilket jeg sagtens kan forstå. Fik selv et shok over at hører min farmor snakke sådan om min far.

Men jeg snakker med min mor, og så må jeg snakke med graveren bagefter  

Anonym skriver:

Okay, så i fældede dem bare? I snakkede ikke med farmor først?