:'( - 2. missed abortion på 6 måneder. - Mit hjerte græder.

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg hAr desværre haft noget orange slimet udflåd (on and off) + mavesmerter, i et par dage, meget som jeg havde sidst da det gik galt.. Det tændte mine farer signaler og jeg tog til lægen...

Mine bange anelser vidste sig desværre at være rigtige..

Jeg oplever nu min 2. ma på 6 måneder .... Den var stoppet med at leve 7+4, dvs 4 dage efter jeg havde set hjerteblink..4 dage efter jeg offentliggjorde det herinde...Skulle være mellem 9+0-10+1 i dag.

Jeg er dømt ude. Jeg er frygtelig ulykkelig og reagerer meget kraftigere end jeg gjorde første gang. Denne gang er så meget værre for mig... FUCK LORT PIS... Jeg orker det ikke.. Mine øjne er rødsprængte og hævede..



Min læge tog mig meget seriøst. Hun stolede på min intuition og mente jeg skulle afsted idag og ikke først mandag som hospitalet ville vente med.. Jeg kørte til randers kl. 14 og kom til scanning kl 16.15.'

Lægen mærkede på mig, så der var blod, gammelt, lidt frisk i udflådet (pletblødning som jeg snakkede om).. Hun scannede og viste mig alt der foregik på skærmen. Der var den... Mit dejlige foster... Hun målte, målte og målte. og sagde, jeg er ked af det men der er ikke godt nyt.. Jeg brød sammen der på briksen.. Hun satte flow på - intet hjerteblink.. Jeg græd og græd.. VI snakkede om abort.. og blev enige om den medicinske igen.. Jeg græd mere.. Fortalte jeg skulle hjem på job.. Der kom en sygeplejerske ind og gav mig den velkendte doggybag, hun forstod ikke jeg skulle på job og frarådede mig det grundet min psykiske tilstand. Der var dog ikke noget at gøre, jeg skulle på job.. Jeg græd hele vejen hjem i bilen.. Råbte, skreg.. Kom hjem og brød sammen i kærestens arme.. Efter 30 min hjemme tog jeg på job.. Skulle kun være der 3 timer fordi jeg jo var kommet 2 timer forsent (havde en der blev der til jeg kom)..

Kæmpede mig igennem vagten og sidder nu her.. Lamslået, bange, og forstår det bare ikke.. Ikke igen..

Bange for smerterne imorgen ifølge med aborten, bange for det ikke går som sidst (sidst begyndte jeg at bløde dagen inden aborten så var allerede åben da pillerne blev lagt op så havde ikke hele det der "forspil")

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCCCCCKKKK!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu ser jeg intet positivt.. Jeg vil bare grave mig ned... Tage ud på den mest øde mark og råbe og skrige... Jeg er såå ked af det.. Det sammen er min kæreste.. HVORFOR IGEN.. HVORFOR....

For fanden i helvede hvor er det uretfærdigt!!!

Stort kram, tanker og varme knus til dig og din kæreste

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg hAr desværre haft noget orange slimet udflåd (on and off) + mavesmerter, i et par dage, meget som jeg havde sidst da det gik galt.. Det tændte mine farer signaler og jeg tog til lægen...

Mine bange anelser vidste sig desværre at være rigtige..

Jeg oplever nu min 2. ma på 6 måneder .... Den var stoppet med at leve 7+4, dvs 4 dage efter jeg havde set hjerteblink..4 dage efter jeg offentliggjorde det herinde...Skulle være mellem 9+0-10+1 i dag.

Jeg er dømt ude. Jeg er frygtelig ulykkelig og reagerer meget kraftigere end jeg gjorde første gang. Denne gang er så meget værre for mig... FUCK LORT PIS... Jeg orker det ikke.. Mine øjne er rødsprængte og hævede..



Min læge tog mig meget seriøst. Hun stolede på min intuition og mente jeg skulle afsted idag og ikke først mandag som hospitalet ville vente med.. Jeg kørte til randers kl. 14 og kom til scanning kl 16.15.'

Lægen mærkede på mig, så der var blod, gammelt, lidt frisk i udflådet (pletblødning som jeg snakkede om).. Hun scannede og viste mig alt der foregik på skærmen. Der var den... Mit dejlige foster... Hun målte, målte og målte. og sagde, jeg er ked af det men der er ikke godt nyt.. Jeg brød sammen der på briksen.. Hun satte flow på - intet hjerteblink.. Jeg græd og græd.. VI snakkede om abort.. og blev enige om den medicinske igen.. Jeg græd mere.. Fortalte jeg skulle hjem på job.. Der kom en sygeplejerske ind og gav mig den velkendte doggybag, hun forstod ikke jeg skulle på job og frarådede mig det grundet min psykiske tilstand. Der var dog ikke noget at gøre, jeg skulle på job.. Jeg græd hele vejen hjem i bilen.. Råbte, skreg.. Kom hjem og brød sammen i kærestens arme.. Efter 30 min hjemme tog jeg på job.. Skulle kun være der 3 timer fordi jeg jo var kommet 2 timer forsent (havde en der blev der til jeg kom)..

Kæmpede mig igennem vagten og sidder nu her.. Lamslået, bange, og forstår det bare ikke.. Ikke igen..

Bange for smerterne imorgen ifølge med aborten, bange for det ikke går som sidst (sidst begyndte jeg at bløde dagen inden aborten så var allerede åben da pillerne blev lagt op så havde ikke hele det der "forspil")

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCCCCCKKKK!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu ser jeg intet positivt.. Jeg vil bare grave mig ned... Tage ud på den mest øde mark og råbe og skrige... Jeg er såå ked af det.. Det sammen er min kæreste.. HVORFOR IGEN.. HVORFOR....

åh nej altså hvor er det også uretfærdigt. sender masser af varme tanker og Louise

Åårh gud nej søde dig

jeg ved lige præcis hvordan du har det... jeg har selv prøvet det 2 gange inden for et halvt år

første gang i uge 8 og sidste gang gik den lille spire først til i uge 12...
og jeg glemmer det aldrig.. jeg reagerede fuldstændig lige som dig... jeg råbte og skreg og græd og græd....

og du skal gøre lige præcis hvad du har behov for søde ven

om det er råbe skrige... slå tallerkener i stykker.... sige til hele verden at den er super uretfærdig....

og selvom du måske ikke kan se det eller overskue det så får du det bedre igen.... men det tager tid og husk at give dig selv tid og tal om det hvis du har brug for det... du er velkommen til at skrive privat til mig hvis du får brug for det...
og det skal nok lykkes for jer søde.. jeg har termin om 7 uger....

Det er jeg virkelig ked af. Ved godt det ikke hjælper, men du skal alligevel have et knus 

Tænker på dig og håber det bedste for dig. 

Mit hjerte græder for dig og din kæreste søde  

 

Det er så uretfærdigt og jeg forstår dig fuldt ud, jeg ved at du har en masse omkring dig som elsker og støtter dig, og du er også altid velkommen til både at skrive og ringe

Det gør mig så ondt at høre ....vil ønsker der var noget man kunnen siger der hjælpe,men det er der ikke .jeg har nemlig også prøvet at aborter 2 gange på 6 mdr.det var så hårdt ....

Min histore er at vi har en søn på 10 år alt var normal ,så 2 aborter ...men så blive jeg gravid ,og vi fik en datter  der er 5 år idag.

Håber alt held og lykke til dig :-)

P.s det der hjælp mig meste var at tale om det ,så håber du har nogle der vgøremål på dig,knus

Åhhh nej

Det er jeg virkelig ked af at høre

Der er ikke mange kloge ord for mig, at sige i denne situation, men ville ikke forlade tråden uden at give et kæmpe

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg hAr desværre haft noget orange slimet udflåd (on and off) + mavesmerter, i et par dage, meget som jeg havde sidst da det gik galt.. Det tændte mine farer signaler og jeg tog til lægen...

Mine bange anelser vidste sig desværre at være rigtige..

Jeg oplever nu min 2. ma på 6 måneder .... Den var stoppet med at leve 7+4, dvs 4 dage efter jeg havde set hjerteblink..4 dage efter jeg offentliggjorde det herinde...Skulle være mellem 9+0-10+1 i dag.

Jeg er dømt ude. Jeg er frygtelig ulykkelig og reagerer meget kraftigere end jeg gjorde første gang. Denne gang er så meget værre for mig... FUCK LORT PIS... Jeg orker det ikke.. Mine øjne er rødsprængte og hævede..



Min læge tog mig meget seriøst. Hun stolede på min intuition og mente jeg skulle afsted idag og ikke først mandag som hospitalet ville vente med.. Jeg kørte til randers kl. 14 og kom til scanning kl 16.15.'

Lægen mærkede på mig, så der var blod, gammelt, lidt frisk i udflådet (pletblødning som jeg snakkede om).. Hun scannede og viste mig alt der foregik på skærmen. Der var den... Mit dejlige foster... Hun målte, målte og målte. og sagde, jeg er ked af det men der er ikke godt nyt.. Jeg brød sammen der på briksen.. Hun satte flow på - intet hjerteblink.. Jeg græd og græd.. VI snakkede om abort.. og blev enige om den medicinske igen.. Jeg græd mere.. Fortalte jeg skulle hjem på job.. Der kom en sygeplejerske ind og gav mig den velkendte doggybag, hun forstod ikke jeg skulle på job og frarådede mig det grundet min psykiske tilstand. Der var dog ikke noget at gøre, jeg skulle på job.. Jeg græd hele vejen hjem i bilen.. Råbte, skreg.. Kom hjem og brød sammen i kærestens arme.. Efter 30 min hjemme tog jeg på job.. Skulle kun være der 3 timer fordi jeg jo var kommet 2 timer forsent (havde en der blev der til jeg kom)..

Kæmpede mig igennem vagten og sidder nu her.. Lamslået, bange, og forstår det bare ikke.. Ikke igen..

Bange for smerterne imorgen ifølge med aborten, bange for det ikke går som sidst (sidst begyndte jeg at bløde dagen inden aborten så var allerede åben da pillerne blev lagt op så havde ikke hele det der "forspil")

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCCCCCKKKK!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu ser jeg intet positivt.. Jeg vil bare grave mig ned... Tage ud på den mest øde mark og råbe og skrige... Jeg er såå ked af det.. Det sammen er min kæreste.. HVORFOR IGEN.. HVORFOR....

Åhh nej  Jeg har ikke fulgt så meget med herinde på det sidste, så jeg vidste slet ikke du har været gravid.

Det gør mig SÅ ondt.....det er bare slet ikke retfærdigt på nogen måde. Jeg går udfra at det her var en ønske-gravidtet...derfor må det også gøre ekstra meget ondt indeni.

Jeg håber du ikke opgiver, men at i forsøger igen, når i føler jer parat til det igen.

Kæmpe kram og tanker herfra 

Åh det er jeg ked af at høre søde.. Det er så uretfærdigt

Masser af cyper-kram