Jeg overvejer at blive hjemmegående

jeg syntes det lyder rigtig fornuftigt og gennemtænkt.

børn har ikke brug for at komme ud blandt andre før de er langt over 1 år.

dit barn tager ikke skade.. men vil få virkelig gavn af den ro og nærvær du har muglighed for at give det.

og nej det bliver ikke svære for barnet at komme ud.. nogle børn har det svært med det og andre ikke, men det har intet med om de hjemmepasser det med med barnets sind..

raca skriver:

jeg syntes det lyder rigtig fornuftigt og gennemtænkt.

børn har ikke brug for at komme ud blandt andre før de er langt over 1 år.

dit barn tager ikke skade.. men vil få virkelig gavn af den ro og nærvær du har muglighed for at give det.

og nej det bliver ikke svære for barnet at komme ud.. nogle børn har det svært med det og andre ikke, men det har intet med om de hjemmepasser det med med barnets sind..

Loa skriver:

Hvordan yder man til samfundet ved at få penge for at gå hjemme med sit barn, og ikke tjene penge og derfor ikke betale skat??

man yder ikke i kroner og øre..

men da jeg var hjemmegående passede jeg oftes mine niecer ved de der 37 lukkedage der er i ins i dag, jeg passede når de var små skitte og når de skulle havde været i gæste dp..

jeg besøgte min bedstemor,

komunen skulle ikke betale for den plads i ins.. som mit barn ellers skulle havde.. men de penge fik jeg jo så så det gik lige op.

jeg lod samfundet indvistere i mine børns trivsel og min egen( hvor mange mødre er ikke lige på antidep medicin ol.. eller sygemeldt med stress)

når man er under udannelse gavner man jo heller ikke samfundet.. sådan lige pt.. det kommer senre..

raca skriver:

man yder ikke i kroner og øre..

men da jeg var hjemmegående passede jeg oftes mine niecer ved de der 37 lukkedage der er i ins i dag, jeg passede når de var små skitte og når de skulle havde været i gæste dp..

jeg besøgte min bedstemor,

komunen skulle ikke betale for den plads i ins.. som mit barn ellers skulle havde.. men de penge fik jeg jo så så det gik lige op.

jeg lod samfundet indvistere i mine børns trivsel og min egen( hvor mange mødre er ikke lige på antidep medicin ol.. eller sygemeldt med stress)

når man er under udannelse gavner man jo heller ikke samfundet.. sådan lige pt.. det kommer senre..

Hej. Jeg gik hjemmemed min datter til hun var 3 år hvor hun så kom i børnehave. Og har absolut ikke taget skade. Hun er en udadv endt og aktiv pige. Hvis man har mulighed for det tror jeg da det er det bedste for barnet. Men ved selvfølgelig godt at de færreste kan gøre det. Vi havde virkelig nogle dejlige år og var så heldig at jeg mødte 2 andre kvinder som oz gik hjemme og havde børn på samme alder. Vi gik sammeni lege stuer og til rytmik og da det var forår og sommer tog vi på legepladser. Ser tilbage som en fantastisk tid og ses stadig med de mødre og deres børn. Vuggestuer ser jeg ikke som en nødvendighed, men at gå i børnehave det skal man. Nå det var min historie og jeg tænker at du jo ku passe et barn ved siden af dit eget og på den måde stadig være sammen med dit barn? Det gjorde den ene af de før omtalte mødre og hun gør det oz igen med sit andet barn.

Stinaisa skriver:

Hej. Jeg gik hjemmemed min datter til hun var 3 år hvor hun så kom i børnehave. Og har absolut ikke taget skade. Hun er en udadv endt og aktiv pige. Hvis man har mulighed for det tror jeg da det er det bedste for barnet. Men ved selvfølgelig godt at de færreste kan gøre det. Vi havde virkelig nogle dejlige år og var så heldig at jeg mødte 2 andre kvinder som oz gik hjemme og havde børn på samme alder. Vi gik sammeni lege stuer og til rytmik og da det var forår og sommer tog vi på legepladser. Ser tilbage som en fantastisk tid og ses stadig med de mødre og deres børn. Vuggestuer ser jeg ikke som en nødvendighed, men at gå i børnehave det skal man. Nå det var min historie og jeg tænker at du jo ku passe et barn ved siden af dit eget og på den måde stadig være sammen med dit barn? Det gjorde den ene af de før omtalte mødre og hun gør det oz igen med sit andet barn.

Ih, hvor dejligt

Jeg synes desværre ikke at vi har pladsen til at jeg kan være "dagplejemor" :/ 

Anonym skriver:

Ja, som overskriften siger, overvejer jeg at blive hjemmegående. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores datter på 1 år. Det var meningen at jeg skulle igang med en uddannelse, men jeg har bare slet ikke lyst til det. Har det virkelig skidt med at skulle "efterlade" mit barn så mange timer om dagen, og vil MEGET hellere have hende herhjemme. 

Eftersom jeg skulle have været på su, vil det jo ikke være en stor forandring i økonomien. Man kan få knap 3000 til pasning af eget barn, og så ville vi jo spare vuggestuen. 

Min kæreste bakker mig op, og siger at han selvfølgelig ikke vil tvinge mig ud i noget, som jeg ikke vil. (og det kan han jo heller ikke)

Men jeg kan ikke lade være med at tænke "hvad nu hvis..". Hvad hvis mig og kæresten går fra hinaden? Så er 3000 kr jo SLET ikke nok. Hvad hvis vores datter "tager skade" af ikke at se andre børn hver dag? Vil hun blive indadvendt/genert/komme bagud med sin udvikling? 
Jeg ville gå i legestue, til babysvømning og hvad jeg ellers kan finde i vores område, så det er jo ikke sådan at vi bare skulle gå hjemme hele dagen.

Hvad mener I? Kom gerne med gode råd/erfaringer

- Er anonym da min familie ikke ved noget om mine tanker.

Hvis du har det sådan syntes jeg bestemt at du skal gøre det. Man kan langt hen ad vejen altid få raslet rundt på økonomien og ofre nogle ting så det kommer til at passe.

Jeg tror at det vil være med til at give dit barn en dejlig opvækst med mor hjemme og man skal følge sit hjerte og være den mor som det føles rigtigt for en at være. Der er ikke nogen endegyldig opskrift på hvordan man er bedst mulig mor, så følg dit instinkt, for det er i alt fald usundt at gå hver dag og være ked af ikke at gå hjemme hvis det føltes som det rigtige at gøre.

Mht at se andre børn, så vil dit barn da overhovedet ikke blive mærkeligt eller noget. Du skal bare sørge for at tage det med i legestue osv så det har en kontakt til andre børn, sådan som du også siger at du vil

Amandas-mor skriver:

Hvis du har det sådan syntes jeg bestemt at du skal gøre det. Man kan langt hen ad vejen altid få raslet rundt på økonomien og ofre nogle ting så det kommer til at passe.

Jeg tror at det vil være med til at give dit barn en dejlig opvækst med mor hjemme og man skal følge sit hjerte og være den mor som det føles rigtigt for en at være. Der er ikke nogen endegyldig opskrift på hvordan man er bedst mulig mor, så følg dit instinkt, for det er i alt fald usundt at gå hver dag og være ked af ikke at gå hjemme hvis det føltes som det rigtige at gøre.

Mht at se andre børn, så vil dit barn da overhovedet ikke blive mærkeligt eller noget. Du skal bare sørge for at tage det med i legestue osv så det har en kontakt til andre børn, sådan som du også siger at du vil

Tak Åh, håber mere og mere at det er dét vi ender med!

BellaT skriver:

Nogle forældre ønsker at være sammen med deres små børn så meget som muligt. Det synes jeg faktisk er meget forståeligt.

 

Nemlig!  Hvordan kan nogen rynke på panden af en engageret mor der bare gerne vil passe sit barn selv og bruge tiden sammen med det. Vi hjemmegående rynker da heller ikke panden af dem som hellere vil efterlade deres børn i institution og lade andre passe dem (min datter er så desværre også i dp nogle timer hver dag mod min vilje, men det er fordi jeg er kronisk smertepatient og har brug for at kunne hvile mig noget af dagen).

Anonym skriver:

Tak Åh, håber mere og mere at det er dét vi ender med!

Du skal ikke håbe, du skal bare gøre det  Følg dit