det gør sku ondt!

merethe skriver:

Ej sikke noget være noget, jeg håber operationerne går godt.

Hvis min mand havde sagt det, som din har gjort, så ville jeg havde smidt ham ud eller ogå havde jeg pakket min og min baby's ting og så var vi smuttet. Det havde jeg ikke kunne acceptere, det var da noget forfærdelig noget at sige.

enig

Anonym skriver:

jaa det er lige hva det gør!

vi fik en lille søn den 3 december, som der desværre har en hjertefejl!han kommer til at behøve 2 operationer

og ikke nok med det så har jeg idag via en meget laaaaang samtale med kæresten om vores forhold fået hevet ud af ham at han faktisk fortryder vores lille guldklump pga hans hjertefelj

har længe mistænkt at han fortrød ham pga af han ikke involvere sig i den lille eller overhoved gider at tage over bare en lille halv time hvis jeg har brug for søvn...

ved ikk om jeg kan elske en mand som fortryder vores søn pga af en hjertefejl

og han giver også udtryk for at han hellere vil involvere sig når den lille bliver en størrelse hvor han kan lege med ham... det kan sku da ikk være rigtigt! er meget rasende indeni

 

 ved ikk helt hvordan jeg skal forholde mig til situationen... nogle bud?

 til dig

er ked af at høre med din kærestes reaktion, da sygdom bestemt er noget man skal stå sammen omkring og støtte hinanden i

Jeg tror jeg ville reagere forskelligt alt efter årsagen til hans reaktion (du kender ham bedst - så måske du ved hvad den er).

Hvis årsagen fx var angst for ikke at slå til - angst for at binde sig for meget og så miste - jamen så ville jeg være forstående og insisterende på at det var noget der skulle arbejdes med

Hvis årsagen er at han ikke har fået den "præmiesøn" han havde forventet og at han ikke gider bruge energi på drengen før han er mere selvhjulpen - ja så havde jeg nok sparket ham ud på stedet

Men det kommer meget an på hvorfor han reagerer som han gør i mine øjne

Jeg håber det er det første og at I kan komme igennem det sammen - det må klart være det bedste for både jeres søn og jeres familie 

Anonym skriver:

jaa det er lige hva det gør!

vi fik en lille søn den 3 december, som der desværre har en hjertefejl!han kommer til at behøve 2 operationer

og ikke nok med det så har jeg idag via en meget laaaaang samtale med kæresten om vores forhold fået hevet ud af ham at han faktisk fortryder vores lille guldklump pga hans hjertefelj

har længe mistænkt at han fortrød ham pga af han ikke involvere sig i den lille eller overhoved gider at tage over bare en lille halv time hvis jeg har brug for søvn...

ved ikk om jeg kan elske en mand som fortryder vores søn pga af en hjertefejl

og han giver også udtryk for at han hellere vil involvere sig når den lille bliver en størrelse hvor han kan lege med ham... det kan sku da ikk være rigtigt! er meget rasende indeni

 

 ved ikk helt hvordan jeg skal forholde mig til situationen... nogle bud?

kan det være sådan en rationel mandereaktion....

hvis han nu er bange for at barnet dør pga hjertefejlen og derfor distancerer sig?

??

Håber det bedste for jer alle tre. Måske kunne I få prof hjælp til at tale det igennem...

Moms

Jeg slynger lige ud om i har overvejet om din mand måske har en fødselsdepression? Det er absolut normalt for både mænd og kvinder. Så før du overvejer at smide ham på porten, så tænker jeg lidt at det måske var værd at få taget hånd om - altså hans følelser om det. Man fortryder jo ikke bare lige sådan at få et barn.. Det må da være en ultra hård erkendelse for din mand, og kan ikke være spor rart at gå med.

Jeg vil foreslå han går til sin læge og snakker om det.

Jeg har selv et barn med et lille hul i hjertet - det er dog så lille at det ikke skal opereres, men jeg vil bare sige at jeg kender til den utrygge og bekymrede tanke mht det  

Alt lykke fremover til din lille familie, jeg håber din mand får styr på sine følelser, så du ikke står alene med forælder-ansvaret  

tusind taak for alle jeres svar og gode råd..

vi har snakket om det igen og har fået ham til at ringe til lægen og få en snak angående en efterfødselsdepresion imorgen tidlig.. håber og krydser for at han kan få den rette hjælp..

Har selv en søn med hjertefejle (flere forskellige) Og jeg har da kunne se hvor stor foreskel der er på mig og min mand reaktion overfor det hele. Og jeg tænker altså også at din kæreste må have en grund til at sige som han gør, altså fødselsdep. eller muligvis angsten for at miste jeres søn og så er det jo "nemmere" hvis han ikke kender ham.

Efter Viktors første operation hvor vi kom ind på Inensiv for at se til ham, blev min mand fysisk dårligt, fordi han lå koblet til så mange maskiner, hvor jeg personligt slet ikke så det.

¨Du er forresten velkommen til at skrive hvis du trænger til at snakke

Anonym skriver:

tusind taak for alle jeres svar og gode råd..

vi har snakket om det igen og har fået ham til at ringe til lægen og få en snak angående en efterfødselsdepresion imorgen tidlig.. håber og krydser for at han kan få den rette hjælp..

 

 

Må jeg spørge hvilken fejl din søn har? Det er helt iorden hvis du ikke ænsker at snakke om det