Forældremyndighed - Hvorfor mor og ikke far?

linda2009 skriver:

Jeg vil til enhver tid gå ind for fælles forældremyndighed... Faderen til mit barn ønsker til min store sorg og af komplicerede årsager ikke at være sammen med mig, og hvor bitter jeg end er over dette faktum, ønsker jeg stadig fælles myndighed til den tid, da det ikke handler om mor og far og vores egoisme, men derimod om barnet og hvad der er bedst for dette. Mit barn skal selvfølgelig have mulighed for at være så meget tid sammen med sin far og lære ham at kende ligesom far skal lære sit barn at kende....

Bare min mening.

I den ideelle verden, ja, der er fælles bedst...men sådan ser verden jo bare ikek altid ud. Jeg synes det på bange måder er til skade for barnet at fællesforældremyndighed nu er det foretrukne og det der stræbes imod i alle tilfælde.
Jeg er lykkelig for min fulde forældremyndighed, min søns far har intet at skulle have sagt og hvofor skulle han så have fælles.
Fælles er godt for nogen og skidt for andre...men vi er enige, det handler om det bedste for barnet, i den enkelte situation.
Knus Eva.

Såfremt moren ikke fejler noget i sine evner som MOR, så mener jeg også at barnet bør blive hos moren, selvom faderen heller ikke fejler noget. Vi har en tilknytning til barnet fra graviditeten og ja, det er mest naturligt... De erfaringer jeg har fra mænd, så har de ikke samme "omsorgs-gen" som kvinder. Skal passe på med hvad jeg siger her, så jeg ikke får smidt noget i hovedet igen, men jeg forstår godt at forældremyndigheden tildeles moren i de fleste tilfælde.

Anyways..
Fælles forældremyndighed, hvor meget indebærer det hvis barnet bor hos moren? Skal man så hive fat i faren hver gang der skal skrives under på noget hvad angår barnet?

Smukkert skriver:

Såfremt moren ikke fejler noget i sine evner som MOR, så mener jeg også at barnet bør blive hos moren, selvom faderen heller ikke fejler noget. Vi har en tilknytning til barnet fra graviditeten og ja, det er mest naturligt... De erfaringer jeg har fra mænd, så har de ikke samme "omsorgs-gen" som kvinder. Skal passe på med hvad jeg siger her, så jeg ikke får smidt noget i hovedet igen, men jeg forstår godt at forældremyndigheden tildeles moren i de fleste tilfælde.

Anyways..
Fælles forældremyndighed, hvor meget indebærer det hvis barnet bor hos moren? Skal man så hive fat i faren hver gang der skal skrives under på noget hvad angår barnet?

Kommer nok an på hvor gamle børn vi her taler om...det første år er det som regel moderen der har den stærkeste og tætteste kontakt til barnet, men efter der, så kan barnet da lige så godt bo fast hos faderen.

Ja, når der er fælles har begge forældre lige meget ret til og krav på at være inde over alle beslutninger vedrørende barnet.

Knus Eva..

Jeg kan ikke se hvorfor det ikke lige så godt kan være far som mor der får forældremyndighed. Jeg står i et problem hvor det på ingen måde er muligt at samarbejde med faderen til min 4 årrige datter. Han sidder inde og har ikke set, eller haft kontakt med hende i over 2 år. 

Vi har fælles forældremyndighed. Vi har lige været i retten, og efter den nye lov, er det næsten umuligt at få fuld forældremyndighed over et barn. Hvorfor ser man ikke efter barnets behov mere? Jeg kan forstå han skal se hende, men seriøst. Hvordan skal han kunne være med til at tage nogen form for beslutninger, når han ikke engang kender barnet. 

 

Anonym skriver:

OBS. Rettelse: Far vil have fælles forældremyndighed, men det vil mor ikke parterne kan ikke enes om det og derfor bliver dette ikke aktuelt. Far ønsker nu fuld myndighed over barnet, det samme gør mor - det ender med, at mor FÅR fuld myndighed over barnet. (sorry, det er sent)

jeg syntes det lyder fuldstændig usandsynligt at mor får fuld forældremyndighed fordi både mor og far har søgt om dette, det er jo rettens afgørelse og de ville da med den nuværende lovgivning til en hver tid give fælles medmindre der der forhold hos den ene part der giver betænkeligheder... og kan man ikke administrere den så fastsætter retten nogle retningslinjer eller spilleregler.. med hensyn  til hvorfor retten måske i de fleste tilfælde skriver moderens bopæl på som fast bopæl, ja udover at der jo skal være én fast bopæl mht børnepenge og lignende, så aner jeg det faktisk ikke, principlet kunne det ligeså godt være far som det kunne være mor.. 

Anonym skriver:

Hvis der er både en velfungerende mor og far det kæmper om enemyndighed havner barnet oftest hos mor - hvorfor?

sådan ser det måske ud, men man skal huske at man ikke kender alle omstændighederne i de enkelte sager...

mit bedste bud må være at det oftest er mor der er den primære omsorgsperson

jeg har en veninde der er ved at gå fra sin kæreste, sammen har de en dreng på snart 2 år. hun er helt på det rene med, at han primært skal være hos sin far, fordi han har det bedste netværk og en stor familie der VIL barnet, hvorimod hun er alene. hun har aldrig haft den stærke moderbinding som mange kvinder har og har ikke noget problem med at lade far får sønnen størstedelen af tiden, så længe hun ved han har det godt

Normalt skal der faktisk meget til før den ene får eneforældre myndighed, hvis ikke begge er enige om det! Så i denne sag har der forhåbentlig været en god grund!

mette moren skriver:

jo det var! fadern skal ha sine børn minimum hver anden weekend , han elsker jo også sine børn

Bliver nød til lige at blande mig ved dette svar.... Har selv 2 børn fra et tidligere forhold..... 1 på 7 og en på 2 år.... Kan godt være faren elsker sine børn og skal se dem hver anden weekend men det er ikke mig der har valgt at han skal flytte 250 km væk og børnene skal bruge 4 timer på en weekend på kørsel for at have 20 vågne timer med deres far det synes jeg ikke er fair overfor børnene man har lov til selv at tænke.....

Jeg ville personligt aldrig flytte så langt væk fra mine børn så jeg ikke havde mulighed for at deltage i skole samtaler, forældre møder, skole fester og hvis man gør det mener jeg bare at noget af ens interresse ligesom er lidt væk i det her... Ikke sagt at man ikke elsker sine børn for det tror jeg bestemt de aller fleste gør....

Jeg mener bare at statsamtet meget tit ikke ser det fra børnenes side men ser det fra faren eller morens side for selvføgelig skal de se deres forældre uanset hvor lang tid børnene skal bruge i transport....

Bare min mening er spændt på om andre er imod eller på min side...

Ha en hyggelig aften tøser....

Anonym skriver:

Mor og far er gået fra hinanden. Far vil gerne have fælles forældremyndighed men det vil mor ikke. Mor søger derfor ene forældremyndighed og får den.
- Hvorfor er det bedst for et barn, at mor får den fulde myndighed fremfor sin far, hvis begge forældre er velfungerende?
Hvad er det der gør, at statsforvaltningen oftest placerer barnet hos mor istedet for hos far?
Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres holdninger til dette emne.
Jeg talte med en ven om det, hvor han stillede mig spørgsmålet om den kønsforsken der er i sådanne tilfælde og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle svare ham.... Håber i har lyst til lidt diskussion :-)

Jeg er ikke selv involveret i sager som dette, men håber det er ok jeg kommer med min mening da jeg synes det er en rigtig spændende debat.

For at vende tilbage til trådstarters spørgsmål, så har du helt ret i at kvinden oftere får tilkendt forældremyndighed hvis der er strid om det. Grunden til dette, mener jeg, er at der ikke er ligestilling på dette område. Kvinden bliver derfor af myndigheder og omgivelserne automatisk regnet som den primære omsorgsperson, noget der slet ikke altid er tilfældet. Mht barsel skal kvinden jo også stadig skrive under på at hun fragiver sig sin ret til barslen for at faren kan få lov til at holde mere en de sølle 14 dage i starten. Så der er bestemt ikke ligestilling endnu på dette område, lige som der heller ikke er fuld ligestilling på arbejdsmarked.Til mændende må man sige at de skal sørge for at kæmpe for deres børns ret til at have et godt forhold til deres far og kæmpe for mere ligestilling indenfor området.