Er det så meget hårdere med 2 end en? (2,5 - 3 år imellem)

Den lykkelige skriver:

Læste lige en anden tråd om hvor monster hårdt det er med to børn.. hmmm bliver helt paranoid..   vi har planer om at få nummer to inden længe.. så er der 2,5-3 år mellem vores første og den nye.. men er det så mega hårdt i forhold til en??
Kom gerne med erfaringer.. hvad var godt, hvad var ekstra hård og hvordan med økonomien??

Uhh ja det er voldsomt hårdt med 2 i forhold til 1. Man kan godt + med 100 % oveni... - synes jeg... 

Men man vænder sig til det, men der er ikke mange øjeblikke til én selv, før kl. slår 20.00 - hvis man da altså kører efter rytmer og faste sengetider )

Sorry hvis det skræmmer dig. Kender dog også mødre, som ikke synes der var den store forskel, men jeg tror personligt, det er fordi de har "glemt" hvordan det er bare at have 1.. he he..

Tilgengæld tror jeg at det bliver meget nemmere om nogle år når de 2 børn begynder at kunne lege rigtig godt sammen.. Så der er da noget at se frem til. 

Knus

1000Ben

Den lykkelige skriver:

Læste lige en anden tråd om hvor monster hårdt det er med to børn.. hmmm bliver helt paranoid..   vi har planer om at få nummer to inden længe.. så er der 2,5-3 år mellem vores første og den nye.. men er det så mega hårdt i forhold til en??
Kom gerne med erfaringer.. hvad var godt, hvad var ekstra hård og hvordan med økonomien??

Det afhænger vel af forældre, det store barn og den nye baby... Her er der 2 år og 9 måneder mellem dem.

Jeg kan huske, at alle gjorde meget ud af at fortælle os, at det ville blive SÅ hårdt at få barn, da vi ventede nr. 1, og panikkede i stilhed et par gange. Da hun så kom, syntes jeg, at alle havde overdrevet ret meget. Og da nr. 2 så var på vej, hørte vi samme smøre - ofte fra de samme mennesker, som "advarede" os ved nr. 1. Der valgte jeg rimelig hurtigt at lukke ørerne og vente på, at jeg kunne danne mig mine egne erfaringer.

Og MIN erfaring blev, at ja, det er hårdt at få nr. 2 - men ikke hårdere end at få nr. 1. Og det er forskellige ting, der føles hårde. For mig var det hårde ved nr.1, at skulle vende sig til at være mor og være begrænset i den personlige frihed og "lære" at håndtere en baby, og ved nr. 2 var det logistikken i at have 2, der skulle aktiveres, klædes på, fodres osv.

Mht. økonomi mærkede vi ikke meget til nr. 2 det første halve år, hvor jeg ammede. Vores store var blefri inden nr. 2 kom, så vi brugte ikke flere penge på bleer og klude etc., og langt de fleste babyting havde vi klar på loftet. Egentlig synes jeg først vi mærkede ham i budgettet, da han startede i DP, hvor vi øgede udgiften med 1000 kr/md.

Jeg er klar på nr. 3, og det er kun økonomi (job) og pladsspørgsmål, der holder os tilbage, så jeg er ikke skræmt

Jeg ville ikke gøre det før barnet kan en masse selv.

Jeg har en på 5½ og en på 4 år de bliver 4½ år og næsten 6 år når den nye kommer. Jeg er endt i kørestol i denne graviditet og har lagt sengliggende næsten siden uge 7 og nu i uge 19 er jeg i kørestol så jeg er glad for de kan meget selv og forstå ting.

cecilia og jessica var der 18 mrd mellem det var sindsygt hårdt, det gør jeg aldrig igen Men det var mere fordi jeg ammede fuldt ud og manden arbejdede fra 5-19 om aften, Cecilia var en pige med krudt i numsen var svært at finde tiden til det hele.. Men jeg klarede igennem tiden

Den lykkelige skriver:

Læste lige en anden tråd om hvor monster hårdt det er med to børn.. hmmm bliver helt paranoid..   vi har planer om at få nummer to inden længe.. så er der 2,5-3 år mellem vores første og den nye.. men er det så mega hårdt i forhold til en??
Kom gerne med erfaringer.. hvad var godt, hvad var ekstra hård og hvordan med økonomien??

Nogen ting er enklere. F eks kan de to nogen gange underholde hinanden, så du får en lille pause. Man kan selvfølgelig ikke lade dem være alene, men der er forskel på to børn, som hygger sig sammen på gulvet, og så en, som vil have selskab og derfor hænger i mors bukseben hele tiden....

Og nogen ting lærer nr to helt automatisk ved at se på nr en - så man kan have god opdragelseshjælp i den store.

Men så er der de gange, hvor de begge f eks begynder at blive overtrætte, eller begge er syge samtidig, eller den ene drømmer og vågner af mareridt, samme nat som den anden f eks får tænder el lign. De gange mærker man jo rigtig nok, at der er forskel på at have en og to.

Men samtidig er der jo også dobbelt glæde! Vi har to på 4 og 2 år - og hvis bare manden var med på det, skulle jeg med glæde være gået i gang med at planlægge nr 3 nu....