Hvad skal jeg dog

Jeg skriver lige med her.. 

min kæreste mente heller ikke at han var klar, og jeg forstod det ikke, nogen gange gjorde vi det uden kondom og andre gange med, det var meget forvirrende, for han vidste godt hvad jeg ville og hvor jeg stod. jeg snakkede meget med ham om det, hvor meget han forvirrede mig, jeg syntes ikke at jeg pressede ham til at vi skulle have et barn, men brugte meget tid på at snakke med ham om hvorfor han mente at han ikke var klar, når han nogle gange ville uden, og andre gange slet ikke ville uden.. og det bundede så i at han rigtig gerne ville have et barn med mig også nu, men at han var bange for om vores økonomi ville kunne klare det, og at han jo så gerne ville giftes først - fordi det mente han var rigtigt..

vi forsøger så nu at blive gravide, og er ved at planlægge bryllup.. Det er rigtig dejligt, så er glad for at jeg pressede ham til at tage snakken, for der lå jo egentligt noget andet bag end jeg troede .. jeg havde forventet at han ikke ville før vi var 30 eller ja aldrig..

Tag du en god snak med ham - men selvfølgelig ikke presse ham .. men spørg ind måske gemmer der sig en forklaring..

krammer Camilla.. 

kender det godt... da jeg mødte min kæreste var han sikker på han aldrig skulle havde børn...så gik der 6 måneder og han sagde at han måske gerne ville havde børn om mange år... et år efter det kiggede han på mig en aften og sagde skat... vi kan godt lave en baby... men først når vi har været på filipinerne... (vores fælles drømmerejse) et par måneder efter var biletterne bestilt og jeg stoppede på mine p piller...

jeg har så pco så det har taget noget tid at blive gravid... men i april har vi været sammen i 3 år og vi venter barn til august...

så ja min pointe med historien er... du skal ikke tro at mange år for ham er det samme som for dig... det kommer pludselig hvis ikke du prasser ham

Kender ikke til situationen, da vi altid har været enige. Men lad vær med at presse ham til at blive far. Det ses SÅ tit, med det resultat, at mødrene står alene om opgaven, fordi han ikke gider/er klar. På sigt går de fra hinanden, fordi det dræber deres forhold.

Der skal to om at ønske og skabe et barn - for barnets skyld.

Min kæreste synes slet heller ikke han var klar i starten, og der var jeg 22... jeg slap dog ikke, men han blev især blød hvis jhan så mig holde andre babyer og sådan.

Flowers skriver:

Min kæreste synes slet heller ikke han var klar i starten, og der var jeg 22... jeg slap dog ikke, men han blev især blød hvis jhan så mig holde andre babyer og sådan.

Tror jeg os min han bliver det finder jeg nok ud af til sommer når min bedste veninde skal føde 

Tror mange mænd skal vænne sig til tanken om at blive/være far. Min kæreste ville slet ikke have børn, men det ville jeg, og jeg fortalte ham at jeg ikke kunne være sammen med en mand, som ikke ville det. Vi har kendt hinanden i 13 år og boet sammen i 5 år. Han valgte at sige, at jeg kunne droppe p-pillerne og så måtte vi se hvad der skete. Vi fik en datter 1 Sep 2011. Det tog 3 år.

Min kæreste ved ikke om han ønsker flere. Så mit råd er, at du skal prøve at tage det helt roligt - du er ung og har mange år foran dig. Jeg ville gerne have haft mit første barn da jeg var i midten af tyverne og jeg bliver 30 til Marts  

Min pointe er, at det måske ikke er så vigtigt med alderen, så længe man får drømmen om børn - eller sådan er det i hvert fald for mig.

/Fenja

Anonym skriver:

Jeg vil så endeligt gerne være ung mor men kæresten vil bare ikke have børn før om mange mange mange år det er altså bare så hårdt... Måtte bare ud med det. Ved ikke om den hører til her men nu lagde jeg den bare her 

Ja, det er bare ikke let. Jeg havde det på samme måde. Min kæreste var og er stadig ikke klar. Men vi har fastsat en dato for PB, så han kan begynde at forberede sig. For jeg var bare så skruk, at jeg ikke kunne holde det ud mere efter 1 år, så vi var nødt til at sætte en dato.. Jeg tror ikke de mænd, er klar, før at barnet er der.