Lidt af hvert omkring kønnet

Søde dig....først vil jeg sige at jeg synes at det er rigtig, rigtig ærgeligt at du befinder dig i en sådan situation, men jeg synes også at du er et skridt på vej idet du er ærlig overfor dine følelser.

Ved du hvad ? Da jeg blev gravid anden gang (uplanlagt) overvejede jeg meget kraftigt en abort, men eftersom jeg virkelig ønskede en pige ( havde en dreng på daværende tidspunkt ) kunne jeg ikke klare tanken om en abort - for tænk nu hvis det var min lille pige som var derinde. Egentlig havde jeg ikke lyst til at få endnu et barn ( ja uforskammet af mig! ) men jeg kunne heller ikke vælge aborten. Vi måtte jo tage konsekvensen af vores handlinger og før eller siden ville vi jo gerne have et barn mere. Jeg valgte så ikke at vide kønnet før fødslen fordi jeg simpelthen vidste at jeg ville blive skuffet såfremt en scanning viste at det blev en dreng. JEg håbede inderligt på at fødslen ville ændre mine følelser. Men det gjorde den ikke.....jeg fik endnu en dreng. Den der glædesfølelse som ved barn nr 1 var der slet ikke på samme måde..... og jeg tænkte: hvad er der i vejen med mig? Kommer jeg vil at elske dette barn lige så højt som nr 1? Der skulle gå næsten 5 mrd før jeg følte mig som en "rigtig" mor til nr 2. Jo, gu skammer jeg mig da for nu vil jeg da ALDRIG være foruden begge mine drenge, og jeg kan slet ikke forstå at jeg kunne føle sådan! Men jeg tror ærligt talt at der er flere som føler som dig ( og mig ) men det er jo lidt et tabu for ja, man burde jo være glad for at man kan få dem og at de er sunde og raske - det hjælper bare ikke på hvad man føler.....

Søde, jeg håber virkelig at du med tiden vil lære at elske din 3. lille søn. Han har ikke fortjent ikke at blive elsket, han har ikke selv valgt en plads i denne verden, han fortjener ikke din skuffelse, men derimod din ubetingede kærlighed og omsorg. For uanset hvad så er han din, og jeg håber virkelig at du en dag vil finde en plads til ham i dit hjerte.

Held og lykke

Sillebob skriver:

Søde dig....først vil jeg sige at jeg synes at det er rigtig, rigtig ærgeligt at du befinder dig i en sådan situation, men jeg synes også at du er et skridt på vej idet du er ærlig overfor dine følelser.

Ved du hvad ? Da jeg blev gravid anden gang (uplanlagt) overvejede jeg meget kraftigt en abort, men eftersom jeg virkelig ønskede en pige ( havde en dreng på daværende tidspunkt ) kunne jeg ikke klare tanken om en abort - for tænk nu hvis det var min lille pige som var derinde. Egentlig havde jeg ikke lyst til at få endnu et barn ( ja uforskammet af mig! ) men jeg kunne heller ikke vælge aborten. Vi måtte jo tage konsekvensen af vores handlinger og før eller siden ville vi jo gerne have et barn mere. Jeg valgte så ikke at vide kønnet før fødslen fordi jeg simpelthen vidste at jeg ville blive skuffet såfremt en scanning viste at det blev en dreng. JEg håbede inderligt på at fødslen ville ændre mine følelser. Men det gjorde den ikke.....jeg fik endnu en dreng. Den der glædesfølelse som ved barn nr 1 var der slet ikke på samme måde..... og jeg tænkte: hvad er der i vejen med mig? Kommer jeg vil at elske dette barn lige så højt som nr 1? Der skulle gå næsten 5 mrd før jeg følte mig som en "rigtig" mor til nr 2. Jo, gu skammer jeg mig da for nu vil jeg da ALDRIG være foruden begge mine drenge, og jeg kan slet ikke forstå at jeg kunne føle sådan! Men jeg tror ærligt talt at der er flere som føler som dig ( og mig ) men det er jo lidt et tabu for ja, man burde jo være glad for at man kan få dem og at de er sunde og raske - det hjælper bare ikke på hvad man føler.....

Søde, jeg håber virkelig at du med tiden vil lære at elske din 3. lille søn. Han har ikke fortjent ikke at blive elsket, han har ikke selv valgt en plads i denne verden, han fortjener ikke din skuffelse, men derimod din ubetingede kærlighed og omsorg. For uanset hvad så er han din, og jeg håber virkelig at du en dag vil finde en plads til ham i dit hjerte.

 

Held og lykke

JeNoVa skriver:

Hvis man allerede har to børn af samme køn, er det 70% chance for, at det tredje barn også bliver af det samme køn, hvis det vel og mærke er af de to samme forældre.

Da det nu bliver sådan, må du virkelig gøre dit bedste for at sluge kamelen og acceptere det, livet nu bringer dig. Barnet i din mave kan allerede mærke, at det er uønsket, og det fortjener det ikke.

Der vil altid være omtrent 51% chance for at få en dreng og 49% for at få en pige. Det er næsten det samme som at slå plat eller krone (ligegyldigt om det er samme forældre, hvor mange børn de har og hvilket køn børnene har) 

Lykkegror skriver:

Der vil altid være omtrent 51% chance for at få en dreng og 49% for at få en pige. Det er næsten det samme som at slå plat eller krone (ligegyldigt om det er samme forældre, hvor mange børn de har og hvilket køn børnene har) 

Det lader til, at ingen af os har helt ret:

http://programmer.tv2.dk/barn/article.php/id-24113096:myte-29-s%C3%B8skende-f%C3%A5r-samme-k%C3%B8n.html

Nogle svar havde jeg forudset,men visse har virkelig overrasket mig! Mange mange mange tak!!! 

JeNoVa skriver:

Det lader til, at ingen af os har helt ret:

http://programmer.tv2.dk/barn/article.php/id-24113096:myte-29-s%C3%B8skende-f%C3%A5r-samme-k%C3%B8n.html

jaaa myter er der jo nok af  

Jeg har min information fra chefgynækologen på Rigshospitalet - og har indtil videre en anelse mere tiltro til hende, end til TV2