Lidt af hvert omkring kønnet

Jeg syntes du skal bruge din jordemoder rigtig meget, det lyder til hun forstår dine tanker og din situation, og hun vil evt kunne tage en før fødsels depression i opløbet.

Jeg er sikker på kærligheden nok skal komme, men tror lige nu du skal fokusere på dig selv. Gør ting der gør dig glad og nyd livet, få tankerne lidt væk.

stort  til dig!

Jeg håber du snart får det bedre og kommer til at elske det lille liv du har i maven.

Anonym skriver:

Jeg håber selvfølgelig at det hele ændre sig naturligt efter fødslen,men det hjælper bare ikke noget lige nu. Jeg vil gerne være lige så glad som min mand. Jeg fler jeg bliver snydt for den sidste graviditet nogensinde for jeg føler mig ikke tilstede hvis i forstår? 

Rigtig træls situation.. Håber virkelig den stræke moderfølelse kommer til dig når du ser din dejlige lille dreng! Det er trods et mirakel hver gang der kommer et lille menneske til verden. Tænk at han er af dit eget kød og blod..

Anonym skriver:

Tænkte nok at tænk-på-de-barnløse-kortet ville blive trukket. Det er det blevet de 3 gange jeg fortalt om hvordan jeg har det. Jeg er ligeglad med de barnløse. Det er ikke deres liv jeg lever,men mit eget. Jeg prøver at find eud af hvordan jeg skaber det meste fundament i den familie JEG lever som MIN krop kan levere. Slet ingen med ideer til hvordan man forelsker sig i noget man ikke elsker eller kan det komme efter fødslen helt af sig selv?

Så enig.. Det var ikke skyldfølelse du bad om...

Ville ønske jeg kunne hjælpe dig, men den følelse aner jeg simpelthen ikke hvordan er... (to drenge i forvejen, én mere på vej)

Men jeg kan fortælle dig at jeg inderligt og brændende ønskede mig en pige som mit første barn, men jeg fik en dreng... Jeg elsker ham højere end noget andet i verdenen.. Tror du at det kan være hormonelt at du har det sådan?

Men vil virkelig rde dig til at snakke med en fagperson om det og din mand... Forklare ham hvordan du har det med det... Er det en mulighed overhovedet?

Du skal i hvert fald have en masse

Tror det bliver bedre, når han kommer ud. Kan tanken om dine to nuværende drenge ikke ændre det lidt - altså hvor højt du elsker dem ? Jeg var også lidt ked, da jeg fandt ud af, at vi ventede en dreng og ikke en pige, men i dag vil jeg ikke bytte for ti piger. Han er vidunderlig !!!

Håber du finder dig tilpas med tanken. Er sikker på du får en vidunderlig søn

Anonym skriver:

Min mands største ønske var et barn mere inden han fyldte 30. Jeg valgte at gå med til det selvom vi har 2 i forvejen (sønner)

Til min mands store lykke (sikkert mest kulturbetinget) venter vi en dreng mere. Ønsker mig en datter. Hvordan finder man glæden frem ved en søn man ikke ønsker sig?

Jeg har ikke lyst til at være gravid. Ikke lyst til at få ham. Men vil selvfølgelig gøre hvad der er muligt for ikke at frastøde ham ved fødslen hvilket jeg har på fornemmelsen at jeg kommer til 

Tanken om fødslen gør mig dårlig. Kan jeg få kejsersnit og hvor tidligt tror i de vil tage ham ud? Jeg har det virkelig dårligt med at der ligger en dreng indeni mig?

Først vil jeg gerne lige give dig et

Det er da super synd for både dig og din kommende søn, at du har det som du har, men det kan du jo altså ikke gøre for og det er jo tydeligt at høre at du gerne VIL elske din ufødte søn, men følelserne er jo desværre ikke bare sådan til at styre.

Helt ærligt, så aner jeg ikke mine levende råd, jeg har født min første for 4 mdr siden og selvom jeg ønskede mig en dreng først, men fik en pige er det jo fløjtende ligegyldigt, men det er jo også let nok for mig, når vi ikke havde nogle i forvejen

Jeg tror, at grunden til de manglende følelser for din søn, skal findes i, at du udelukkende blev gravid for din mands skyld (sådan virker det i hvert fald på den måde du skrev) og jeg kunne da forestille mig, at det er langt sværere at gennemgå en graviditet der måske i bund og grund ikke er helt ønsket? Jeg tvivler faktisk på, om du ville have følt det meget anderledes hvis du ventede en pige? Du ville måske kunne trøste dig lidt med, at det ville være anderledes med en pige, men er det nu også det? Ja, de leger nogle andre lege, men er tilgengæld nogle stride koste engang imellem - drenge er meget mere ligetil Og hvis det er tiltalende med et mor-datter forhold, hvem siger så, at en mor og en søn ikke også kan have de svære, filosofiske og sjove samtaler? - De 3 drenge kommer til at få så meget glæde af hinanden og ved du hvad? Du elsker jo dine to tidligere sønner meget højt, ikke sandt? Hvad skulle så forhindre dig i at elske nr 3, ligeså højt? Han har præcis de samme gener, som en lille pige ville have haft - han er bare udstyret med en  tap

-Jane (som ikke har nogle gode råd, men håber og tror på, at det vil komme helt automatisk efter fødslen) ... Nu spørger  jeg måske dumt, men har du spurgt din jordemor om det kan være en begyndende fødselsdepression? (Har hørt, at det godt kan starte inden barnet overhovedet er kommet til verden)

hautecouture skriver:

Først vil jeg gerne lige give dig et

Det er da super synd for både dig og din kommende søn, at du har det som du har, men det kan du jo altså ikke gøre for og det er jo tydeligt at høre at du gerne VIL elske din ufødte søn, men følelserne er jo desværre ikke bare sådan til at styre.

Helt ærligt, så aner jeg ikke mine levende råd, jeg har født min første for 4 mdr siden og selvom jeg ønskede mig en dreng først, men fik en pige er det jo fløjtende ligegyldigt, men det er jo også let nok for mig, når vi ikke havde nogle i forvejen

 

Jeg tror, at grunden til de manglende følelser for din søn, skal findes i, at du udelukkende blev gravid for din mands skyld (sådan virker det i hvert fald på den måde du skrev) og jeg kunne da forestille mig, at det er langt sværere at gennemgå en graviditet der måske i bund og grund ikke er helt ønsket? Jeg tvivler faktisk på, om du ville have følt det meget anderledes hvis du ventede en pige? Du ville måske kunne trøste dig lidt med, at det ville være anderledes med en pige, men er det nu også det? Ja, de leger nogle andre lege, men er tilgengæld nogle stride koste engang imellem - drenge er meget mere ligetil Og hvis det er tiltalende med et mor-datter forhold, hvem siger så, at en mor og en søn ikke også kan have de svære, filosofiske og sjove samtaler? - De 3 drenge kommer til at få så meget glæde af hinanden og ved du hvad? Du elsker jo dine to tidligere sønner meget højt, ikke sandt? Hvad skulle så forhindre dig i at elske nr 3, ligeså højt? Han har præcis de samme gener, som en lille pige ville have haft - han er bare udstyret med en  tap

 

 

-Jane (som ikke har nogle gode råd, men håber og tror på, at det vil komme helt automatisk efter fødslen) ... Nu spørger  jeg måske dumt, men har du spurgt din jordemor om det kan være en begyndende fødselsdepression? (Har hørt, at det godt kan starte inden barnet overhovedet er kommet til verden)

Jeg tænker også fødselsdepression.

Hvis man står i en situation, man ikke føler man har nogen form for kontrol i, kan det godt udvikle sig til en depression.

Da jeg fik min datter, kom hun ved kejsersnit.

 Det var jeg overhoved ikke forberedt på. Ej heller at jeg de næste 8 uger ikke kunne særlige mange ting, fordi man jo efterfølgende ikke må løfte noget der er tungere end barnet.

Jeg følte mig pludselig handicappet og jeg var hel uforberedt på dette.

Så selvom jeg fik den dejlige datter, jeg havde ønsket mig, kunne jeg ikke glæde mig over det og værre blev det, da jeg jo havde ENORMT dårlig samvittighed over hvilken dårlig mor jeg var, når jeg ikke kunne glæde mig over vores dejlige datter

Jeg er heldigvis kommet over det og i dag elsker jeg min datter højt.

Synes du skulle skamme dig at sige sådan (...det er umiddelbart min første tanke efter at ha læst dit indlæg....) forstår ikke hvorfor du er gået med til at få et barn mere når nu du KUN ønsker dig en pige.... Jeg er helt målløs over den beslutning - stakkels lille baby-dreng du har i maven. Tænk at han er uønsket af sin egen mor

hautecouture skriver:

Først vil jeg gerne lige give dig et

Det er da super synd for både dig og din kommende søn, at du har det som du har, men det kan du jo altså ikke gøre for og det er jo tydeligt at høre at du gerne VIL elske din ufødte søn, men følelserne er jo desværre ikke bare sådan til at styre.

Helt ærligt, så aner jeg ikke mine levende råd, jeg har født min første for 4 mdr siden og selvom jeg ønskede mig en dreng først, men fik en pige er det jo fløjtende ligegyldigt, men det er jo også let nok for mig, når vi ikke havde nogle i forvejen

 

Jeg tror, at grunden til de manglende følelser for din søn, skal findes i, at du udelukkende blev gravid for din mands skyld (sådan virker det i hvert fald på den måde du skrev) og jeg kunne da forestille mig, at det er langt sværere at gennemgå en graviditet der måske i bund og grund ikke er helt ønsket? Jeg tvivler faktisk på, om du ville have følt det meget anderledes hvis du ventede en pige? Du ville måske kunne trøste dig lidt med, at det ville være anderledes med en pige, men er det nu også det? Ja, de leger nogle andre lege, men er tilgengæld nogle stride koste engang imellem - drenge er meget mere ligetil Og hvis det er tiltalende med et mor-datter forhold, hvem siger så, at en mor og en søn ikke også kan have de svære, filosofiske og sjove samtaler? - De 3 drenge kommer til at få så meget glæde af hinanden og ved du hvad? Du elsker jo dine to tidligere sønner meget højt, ikke sandt? Hvad skulle så forhindre dig i at elske nr 3, ligeså højt? Han har præcis de samme gener, som en lille pige ville have haft - han er bare udstyret med en  tap

 

 

-Jane (som ikke har nogle gode råd, men håber og tror på, at det vil komme helt automatisk efter fødslen) ... Nu spørger  jeg måske dumt, men har du spurgt din jordemor om det kan være en begyndende fødselsdepression? (Har hørt, at det godt kan starte inden barnet overhovedet er kommet til verden)

Anonym skriver:

Min mands største ønske var et barn mere inden han fyldte 30. Jeg valgte at gå med til det selvom vi har 2 i forvejen (sønner)

Til min mands store lykke (sikkert mest kulturbetinget) venter vi en dreng mere. Ønsker mig en datter. Hvordan finder man glæden frem ved en søn man ikke ønsker sig?

Jeg har ikke lyst til at være gravid. Ikke lyst til at få ham. Men vil selvfølgelig gøre hvad der er muligt for ikke at frastøde ham ved fødslen hvilket jeg har på fornemmelsen at jeg kommer til 

Tanken om fødslen gør mig dårlig. Kan jeg få kejsersnit og hvor tidligt tror i de vil tage ham ud? Jeg har det virkelig dårligt med at der ligger en dreng indeni mig?

Humm måske du ku tale med en psykolg? Syntes nu heller ik en abort er løsning! Men syntes da det er synd for jer alle at du har det sådan, især da de drenge du har måske også ku få følelsen af at være uønsket, selvom du helt sikkert elsker dem over alt på jorden. 

Når den bette kommer, må du gi dig tid til at lære at elske ham lige så højt, også væk med den dårlige samvitighed, den gør det jo ik nemmer! Vh stine