Socíalfobi.

trunte89 skriver:

Jeg kender ogs&#229; til det.<br />Synes det er S&#197; sv&#230;rt, og f&#248;ler slet ikke, at jeg kan fungere sammen med andre mennesker. Det er dybt deprimerende. Vil rigtig gerne ud og videre, men synes det er sv&#230;rt. Har intet arbejde eller uddannelse.

Det er virkelig trist Men synes også det er svært at ændre på til trods for at man forsøger. Man føler sig bare hele tiden forkert. Har også læst at man aldrig kan komme af med den fobi...

maryjane skriver:

Kan godt lyde lidt som det ja.. :/ det er dælme ikke sjovt. Har du overvejet at tale med læge eller andre om det? Har selv prøvet psykolog på sygehus og gruppeterapi hvilket ikke fungerede... Har nu en ergo terapeut som jeg ikke føler hjælper... Da det er ting så som at handle ind osv hun hjælper med.. Og det er altså ikke noget problem på samme måde. Det er selvfølgelig ikke vildt behageligt heller men det er heller ikke det samme som at skulle være på i en klasse fx eller arbejde... Puuuuh

nej troede bare det var noget der kom af sig selv... men nu har jeg haft det lige siden jeg var 10år og det er faktisk så slet hvis jeg skal ringe til noget i familien jeg aldrig snakker med gør jeg det ikke ..

men kunne være jeg skulle få snakket med nogle om det hvis det kunne hjælpe, for jeg har aldrig viste hvad ejg skulle og det er så svært at forklare folk hvordan man har det og især min social rådgiver på kommunen

for jeg ønsker af hele mit hjerte et job..

millesofie skriver:

<p> Jeg lider ikke af det du beskriver&nbsp;</p><p> men jeg har ADHD og med følge af dette desværre også noget social angst&nbsp;</p><p> mit &quot;skinner igennem&quot; når jeg feks skal til forældre komsammen i vuggeren, jeg kan være så nærvøs&quot; at jeg er lige ved at aflyse hver gang (tvinger dog migselv derhen hver gang for min datters skyld)&nbsp;</p><p> jeg har det også dårligt med folk der står for tæt på mig og overskrider mit personlige rum, jeg kan blive svimmel og kvalme&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12382.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p><p> lige for tiden er jeg sygmeldt pga at tanken om at skulle involvere mig selv med fremmede mennesker gør mig syg og grædefærdig&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12396.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p><p> så noget har jeg da&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12397.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/>&nbsp;(hvilket forhåbenligt bliver klarlagt hos den psykolog jeg skal gå hos fra på fredag af&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12392.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/>)&nbsp;</p><p> det blev lidt langt og meget om migselv&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12387.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/>&nbsp;men det jeg egenlig ville sige var... GIV ALDRIG OP... det her er dit liv&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12373.g if" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p><p> Jeg håber og ber til at jeg kan starte udd til aug, for mit liv skal leves og min datter skal tænke på mig som en overlever en Fighter&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12371.g if" alt="" class="ForumLinkedImage"/>&nbsp;jeg har set alt for mange som går ned og bliver der og det ønsker jeg ikke for nogen&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12396.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/><img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12373.g if" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p><p> okay var det her over hovedet anvendligt&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12382.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/><img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12397.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/><img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12406.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/>&nbsp;</p><p> go aften og held og lykke&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12393.p ng" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p>

taaaak, håber vi begge finder ud af det hele. Det er lige præcis det man vil jo det bedste når man har et barn. Men det er lige at finde ud af hvad det bedste er på den bedste måde

maryjane skriver:

Har valgt ikke at v&#230;re anonym, da jeg liges&#229; godt kan st&#229; ved det... Jeg lider af socialfobi og generaliseret angst. Det med det sociale p&#229;virker mig fx p&#229; disse punkter; uddannelse, job og at skulle involvere mig i l&#230;ngerevarende samtaler osv. Jeg bliver simpelthen s&#229; d&#229;rlig at jeg tror jeg skal stille tr&#230;skoene. Dette har resulteret i at jeg kun har haft job i ti m&#229;neder, og den eneste uddannElse jeg ha f&#197;et gennemf&#248;rt er gymnasiet og grundforl&#248;bet til Webintegrator... Har pr&#248;vet et par andre. Mit prOblem er ikke at komme ud og overholde aftaler og jeg tager mig af mit barn som enhver anden. Problemet er med uddannelse og job prim&#230;rt. Andre der selv st&#229;r i noget lign ? Hvad g&#248;r I ? Har ikke lige alle detaljer med da dette er skrevet fra mobil... S&#197; det er ogs&#197; lidt rodet beklager. Nogle succeshistorier evt? God aften <img src='https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12373.g if' border='0' align='absmiddle' />

Lider selv af socialfobi. Det er blevet bedre siden jeg fik børn og er i mødregruppe/jordmodergruppe
Folkeskolen tog jeg kun indtil 9 klasse, og først 4 år efter kom jeg igang med en uddannelse; HG2, men mangler stadig de sidste 2 år i praktik og svendeprøven.

Har siden da arbejdet meget kort som ufaglært tjener og ufaglært butiksmedhjælper. Begge jobs foregik selvstændigt (var alene på arbejde), så var hos begge steder i ca. 1 år Siden da har jeg faktisk været på barsel.

Håber på job i butik igen når min barsel er slut til november

Har valgt ikke at være anonym, da jeg ligeså godt kan stå ved det... Jeg lider af socialfobi og generaliseret angst. Det med det sociale påvirker mig fx på disse punkter; uddannelse, job og at skulle involvere mig i længerevarende samtaler osv. Jeg bliver simpelthen så dårlig at jeg tror jeg skal stille træskoene. Dette har resulteret i at jeg kun har haft job i ti måneder, og den eneste uddannElse jeg ha fÅet gennemført er gymnasiet og grundforløbet til Webintegrator... Har prøvet et par andre. Mit prOblem er ikke at komme ud og overholde aftaler og jeg tager mig af mit barn som enhver anden. Problemet er med uddannelse og job primært. Andre der selv står i noget lign ? Hvad gør I ? Har ikke lige alle detaljer med da dette er skrevet fra mobil... SÅ det er ogsÅ lidt rodet beklager. Nogle succeshistorier evt? God aften

Jeg har været sygemeldt henover sommeren på grund af socialfobi og angst.. Oveni hatten lider jeg af OCD.. Men jeg har en solstrålehistorie til dig

Jeg er nemlig startet i arbejde.. Endda et hvor jeg skal betjene kasse og kunder . Det er stort..

Jeg har arbejdet med kognitive teknikker.. Og den professinelle hjælp jeg fik i sommer var egentlig bare repetetion af ting jeg godt vidste.. Og så var jeg fast besluttet på at jeg ikke ville lade det styre mit liv..

Jeg lider ikke længere af angst, og når min socialfobi viser sit klamme fjæs kan jeg tale mig selv fra det.. Og det bliver nemmere og nemmere for hver gang.. Hver succes gør næste omgang nemmere..

OCD'en er blevet betydelig mindre, og dominerer egentlig kun når jeg slapper af og ikke tænker over den... Og det er kun mine allerslemmeste ritualer der stadig er her..

Vendepunktet for mig var da jeg lærte nogle ting om mig selv og verden.. Blev lidt voksen om man vil.. Og nægtede at sætte mig i offerrollen..

Jeg er ikke 100% af med det.. Og det vil måske blusse op igen.. Men nu ved jeg at viljen til at ville ændre det, rent faktisk kan ændre det..

Nu må du ikke misforstå mig.. Siger ikke at du er barnlig og skal blive voksen og tage dig sammen.. Kan godt se det lyder lidt sådan.. Men ved, om nogen, at det ikke hjælper at latterliggøre problemet..

Det hjælper at se frygten i øjnene og NÆGTE at lade den styre dit liv...

Professionel hjælp har også været escentiel for mig.. (!)

Håber du finder kampgejsten og kommer godt ud i den anden ende!

maryjane skriver:

Har valgt ikke at være anonym, da jeg ligeså godt kan stå ved det... Jeg lider af socialfobi og generaliseret angst. Det med det sociale påvirker mig fx på disse punkter; uddannelse, job og at skulle involvere mig i længerevarende samtaler osv. Jeg bliver simpelthen så dårlig at jeg tror jeg skal stille træskoene. Dette har resulteret i at jeg kun har haft job i ti måneder, og den eneste uddannElse jeg ha fÅet gennemført er gymnasiet og grundforløbet til Webintegrator... Har prøvet et par andre. Mit prOblem er ikke at komme ud og overholde aftaler og jeg tager mig af mit barn som enhver anden. Problemet er med uddannelse og job primært. Andre der selv står i noget lign ? Hvad gør I ? Har ikke lige alle detaljer med da dette er skrevet fra mobil... SÅ det er ogsÅ lidt rodet beklager. Nogle succeshistorier evt? God aften

Jeg mener faktisk at fobiskolen har nogle intensive kurser som netop er sigtet på uddannelse og job og den slags. Vil ikke lige hænges op på det, da det er ved at være nogle år siden jeg selv har været afsted... men værd at undersøge, selvom prisen måske er lidt pebret men muligheden for at få det bevilget er da til stede.

maryjane skriver:

Har valgt ikke at være anonym, da jeg ligeså godt kan stå ved det... Jeg lider af socialfobi og generaliseret angst. Det med det sociale påvirker mig fx på disse punkter; uddannelse, job og at skulle involvere mig i længerevarende samtaler osv. Jeg bliver simpelthen så dårlig at jeg tror jeg skal stille træskoene. Dette har resulteret i at jeg kun har haft job i ti måneder, og den eneste uddannElse jeg ha fÅet gennemført er gymnasiet og grundforløbet til Webintegrator... Har prøvet et par andre. Mit prOblem er ikke at komme ud og overholde aftaler og jeg tager mig af mit barn som enhver anden. Problemet er med uddannelse og job primært. Andre der selv står i noget lign ? Hvad gør I ? Har ikke lige alle detaljer med da dette er skrevet fra mobil... SÅ det er ogsÅ lidt rodet beklager. Nogle succeshistorier evt? God aften

kognitiv terapi Det er det eneste der hjælper. simpelthen få nogle redskaber til at tackle din angst. Hvad du skal gøre når du mærker den indre uro (angst) komme snigende samt hvordan du undgår den/ Har et angstanfald.. Men der er lang ventetid. Ca 3 mdr.

Du må endelig ikke læse alle "skrækhistorierne " og undersøge for meget på nettet. Det bliver man kun opgivende af. Jeg tror ikke angst kan helbredes, men du kan lære at tackle det så den bliver hold nede

Er selv topmotiveret, og det går bedre dag for dag. Møder frygten stille og roligt, men bliver bedre til at tackle den. Er sikker på jeg nok skal få den angst væk en dag.. Eller ihvertfald stoppe den når den kommer snigende..

Du altid velkommen til at skrive en pb Held og lykke

maryjane skriver:

Det er virkelig trist Men synes også det er svært at ændre på til trods for at man forsøger. Man føler sig bare hele tiden forkert. Har også læst at man aldrig kan komme af med den fobi...

Ja, nemlig. Man føler sig forkert!
Jeg hader torsdage, det er gymnastik dag. Så jeg skal sidde i omklædningsrummet i en time sammen med alle de andre forældre! Jeg HADER det virkelig. Føler mig SÅ akav og anderledes.

Jeg har selv lidt af social- og agore fobi. Det startede da jeg begyndte i 10 klasse for nu 10 år siden.. Jeg gik i klasse med en af mine bedste veninder og hun havde det med at pjække lidt for tit, så hun kom ikke så tit i skole.. Det hele kom meget pludseligt.. jeg turde ikke komme i skole hvis hun ikke var der.. jeg ringede til hende hver morgen for at høre om hun blev hjemme, for så gjorde jeg det også. Desværre gik den ikke i længden og jeg måtte bide i det sure æble og tage i skole alligevel. Jeg var bange, men viste det ikke for nogen.. lukkede mig bare ind på mit værelse når jeg kom hjem og græd. Og når jeg skulle hjem fra skole eller bare skulle ud og handle, rystede mine hænder, jeg kunne blive svimmel, fik hjertebanken.. det var frygteligt !
Jeg gik til lægen som henviste mig til en psykolog, hvilket jeg ikke fik noget ud af.. så fik jeg medicin for det, men den fik jeg kvalme af så stoppede med dem.. tænkte til sidst at jeg bare måtte leve med det, indtil jeg startede på uddannelse i 2008, hvor det så småt blev forbedret.. og jeg tror det havde noget at gøre med, at jeg tvang mig selv til at have med mennesker at gøre og tænkte at det bare var et job (stod i forretning) som jo skulle passes.
Idag har jeg det meget bedre, men kan stadig føles mig meget dårlig tilpas i situationer.. så fobien er der stadig, bare ikke så slem som den har været.

maryjane skriver:

taaaak, håber vi begge finder ud af det hele. Det er lige præcis det man vil jo det bedste når man har et barn. Men det er lige at finde ud af hvad det bedste er på den bedste måde

nemmerli