Abort eller ikke...? Råd søges desperat.

Naturligvis skal du beholde barnet.

Men når det så er sagt, så synes jeg et eller andet sted både du og han har handlet ansvarsløst. Han ar været et fjols og tænkt med p*** og sin lyst og di har ladet ham gøre det, fordi du et eller andet sted ønskede der skulle ske en svipser....

I er begge nogle fjolser (sagt kærligt men meget bestemt!)


Du skal naturligvis opgive ham som far til barnet, både fordi der ER ham der faren, men også fordi at du SKAL når du ved det. Han slipper desværre ikke for at betale for sin "dumhed".
Det ville også være urimeligt hvis ikke han var med til at betale for barnet, når du nu kender hans identitet. For betaler han ikke, så er det skatteborgernes kroner der skal gå til det, og set syns jeg er meget forkert!!!


Tillykke med spiren i maven

frustreret mor skriver:

<p> Tusind tak for alle Jeres svar. Det har været med til at indse at beslutningen ikke var særlig svær at træffe hvis jeg udelukkende skal tænke på mig selv. Jeg ville have valgt abort kun for hans skyld. Men jeg har valgt at beholde det og givet faren besked herom.. Håber han klarer den.. Hvad der sker fremover må tiden vise. Lige pt bliver han oplyst som ukendt indtil han har tænkt det hele igennem.</p><p> Nu vil jeg koncentrere mig om min lille spire i maven og håber at alt er som det ska være. Har dog fået en scanning med hjerteblink og det hele. Det er svært at fatte at jeg skal være MOR!! :-) Hvis alt går som det skal vel og mærket.</p>

Dejligt du nu har valgt dit barn men synes dernæst du er nødt til at tage DIT ansvar og oplyse ham som faren! I har lavet en fejl det skal resten af samfundet ikke betale for og det kommer samfundet til hvis u ikke oplyser ham. Hvis du ikke vil gøre det pga du vil skåne ham økonomisk så kan du frasige dig retten til pengene fra faren eller du kan tilbage betale dem til ham. Er ikke for at være lyseslukker og tarvelig men synes ikke helt det holder med at lade andre betale for en "fejl" ... Håber du vil nyde din graviditet og livet som mor vil berige dig

frustreret mor skriver:

Jeg er 35 og førstegangs gravid. Med en jeg har kendt 7 mdrs tid. Vi var hyggevenner og ikke kærester. Jeg har altid ønsket mig børn og troede indtil for nylig jeg måske aldrig fik nogen. Men jeg troede heller ikke jeg ville være så ulykkelig når mit ønske endelig gik i opfyldelse. Grunden til dette er at faren på ingen måde vil have barnet og mener det ødelægger hans liv. Fra start af da vi indledte et sex forhold vidste han at jeg ikke tog p-piller. Han spurgte om det efter vi havde haft ubeskyttet sex. Jeg svarede nej men at jeg havde styr på min cyklus og at der ikke var sket noget men at vi fremover godt ku bruge kondom hvis det var.. Vi blev begge enige om at det gad vi egentlig ikke da det ødelagde noget af fornøjelsen.  Så vi fortsatte med at dyrke ubeskyttet sex. Jeg har været sammen med ham på forskellige tidspunkter på mdr. Og indrømmer at nogle af gangene vidste jeg at der var sandsynlighed for ægløsning. Men jeg tænkte at det jo ikke var det værste der ku ske hvis jeg skulle blive gravid da jeg så gerne vil have et barn. Og han var jo informeret om at jeg ikke brugte p-piller. Men nu hvor det så er sket har jeg den mest forfærdelige skyldfølelse over at jeg dyrkede sex med ham i usikre perioder. Jeg ønsker på ingen måde abort pga min alder. Men er så langt ude af skyldfølelser at jeg er på nippet til at gøre det. Selvom jeg jo ikke har løjet om prævention.. Skal siges at jeg har tilbudt ham at han ikke behøver ha noget med barnet at gøre. Eller han kan også stå som fader men at jeg så betaler børnepenge tilbage til ham. Er på ingen måde ude på at ødelægge noget for ham da jeg rent faktisk holder meget af ham. Men kærester bliver vi aldrig. Heller ikke før det her skete. Hvad ville I derude gøre hvis I stod i min situation? Er jeg er dårligt mennesker hvis jeg vælger at beholde barnet og lader det helt være op til ham hvor meget han vil involvere sig? Håber virkelig at få nogle gode råd.

kan sige så meget faren til min kommende datter var os kun en hyggeven og han vidste os jeg ikk var på piller

han vil heller ikk være en del af hendes liv og siger os det øddelægger hans liv

så nej jeg syns bestemt ikk du et dårlig menneske af den grund

 

frustreret mor skriver:

Jeg er 35 og førstegangs gravid. Med en jeg har kendt 7 mdrs tid. Vi var hyggevenner og ikke kærester. Jeg har altid ønsket mig børn og troede indtil for nylig jeg måske aldrig fik nogen. Men jeg troede heller ikke jeg ville være så ulykkelig når mit ønske endelig gik i opfyldelse. Grunden til dette er at faren på ingen måde vil have barnet og mener det ødelægger hans liv. Fra start af da vi indledte et sex forhold vidste han at jeg ikke tog p-piller. Han spurgte om det efter vi havde haft ubeskyttet sex. Jeg svarede nej men at jeg havde styr på min cyklus og at der ikke var sket noget men at vi fremover godt ku bruge kondom hvis det var.. Vi blev begge enige om at det gad vi egentlig ikke da det ødelagde noget af fornøjelsen.  Så vi fortsatte med at dyrke ubeskyttet sex. Jeg har været sammen med ham på forskellige tidspunkter på mdr. Og indrømmer at nogle af gangene vidste jeg at der var sandsynlighed for ægløsning. Men jeg tænkte at det jo ikke var det værste der ku ske hvis jeg skulle blive gravid da jeg så gerne vil have et barn. Og han var jo informeret om at jeg ikke brugte p-piller. Men nu hvor det så er sket har jeg den mest forfærdelige skyldfølelse over at jeg dyrkede sex med ham i usikre perioder. Jeg ønsker på ingen måde abort pga min alder. Men er så langt ude af skyldfølelser at jeg er på nippet til at gøre det. Selvom jeg jo ikke har løjet om prævention.. Skal siges at jeg har tilbudt ham at han ikke behøver ha noget med barnet at gøre. Eller han kan også stå som fader men at jeg så betaler børnepenge tilbage til ham. Er på ingen måde ude på at ødelægge noget for ham da jeg rent faktisk holder meget af ham. Men kærester bliver vi aldrig. Heller ikke før det her skete. Hvad ville I derude gøre hvis I stod i min situation? Er jeg er dårligt mennesker hvis jeg vælger at beholde barnet og lader det helt være op til ham hvor meget han vil involvere sig? Håber virkelig at få nogle gode råd.

Lyder til du rigtig gerne vil have barnet så det syns jeg personligt du skal vælge. Han vidste jo også godt hvad der kunne ske og syns på ingen måde du trækker det ned over hovedet på han. Er også dig der skal gennem aborten i sidste ende . Følg dit hjerte og held og lykke

Selvfølgelig skal du have det barn! Du ønsker det dybt og inderligt, og hvis du fik det fjernet så ville du for alvor først få dårlig samvittighed!

-og selvfølgelig skal han opgives som far. Tænk hvis han fortryder..og gerne vil have lidt kontakt? Tænk hvis dit barn på et eller andet tidspunkt gerne vil vide hvem far er? Skal du så lyve for dit barn og sige: Det ved jeg ikke? Nej, så hellere sandheden.

Håber du får en god graviditet, når du har lagt dette lidt mere bag dig.

Min datter på nu 8 år kom også med "UPS" hendes far har handicappet barn, så absolut ingen interesse i flere børn , jeg besluttede at få hende .
Da hun først kom til verden var han helt væk i hende, hun har den bedste far, vi har tilnærmelsesvis deleordning 8/6 samvær .

Vi prøvede 14 dage før termin at flytte sammen og være forældre sammen, men det gik ikke.

BEHOLD BARNET, i havde ubeskyttet sex og vidste det udmærket godt selv at det kunne ske, du vil have barn. og pga din aldre med at få en abort er der kun lille chance for at du nogen sinde bliver gravid igen. desuden kommer man aldig over at have mistet sin lille spire!!

Anika Ingibjörg skriver:

BEHOLD BARNET, i havde ubeskyttet sex og vidste det udmærket godt selv at det kunne ske, du vil have barn. og pga din aldre med at få en abort er der kun lille chance for at du nogen sinde bliver gravid igen. desuden kommer man aldig over at have mistet sin lille spire!!

havde ikke læst alt igennem. TILLYKKE med baby

Tillykke med din graviditet.
Jeg håber alt kommer til at forløbe godt. Det bliver spændende for dig, at blive mor. Det er trods alt den største gave her i livet.

Jeg ville droppe den dårlige samvittighed. Hvad skal du bruge den til?
Det eneste man kan bruge sin dårlige samvittighed til er, at handle mere "ansvarsbevidst" næste gang man har sex.
Men nu er spiren der, så drop den dårlige samvittighed. Du kan alligevel ikke spole tiden tilbage.

Du skal naturligvis oplyse hvem faderen er. Det andet er ulovligt.
Han behøver dog slet ikke at betale børnepenge.
Hvis en far ikke betaler børnepenge skal man søge kommunen om at de betaler. Det er ikke noget der sker automatisk.

Og så kan jeg ikke lade være med at le hovedrystende over, at han mener han får sit liv ødelagt. Jamen du godeste. Manden ved vist ikke hvad det vil sige at få sit liv ødelagt.

Er hans familie blevet udslettet i en brand?
Har han levet i et krigshærget område og fået Posttraumatisk stresssydrom?
Er han blevet seksuelt misbrugt gennem sin barndom?

Nej, nu må han altså tage sig sammen og lade være med at være melodramatisk. Det er sgu for patetisk.

frustreret mor skriver:

Tusind tak for alle Jeres svar. Det har været med til at indse at beslutningen ikke var særlig svær at træffe hvis jeg udelukkende skal tænke på mig selv. Jeg ville have valgt abort kun for hans skyld. Men jeg har valgt at beholde det og givet faren besked herom.. Håber han klarer den.. Hvad der sker fremover må tiden vise. Lige pt bliver han oplyst som ukendt indtil han har tænkt det hele igennem.

Nu vil jeg koncentrere mig om min lille spire i maven og håber at alt er som det ska være. Har dog fået en scanning med hjerteblink og det hele. Det er svært at fatte at jeg skal være MOR!! :-) Hvis alt går som det skal vel og mærket.

Jeg vil ikke kommentere dit valg men vil blot sige at det er hamrende ulovligt at skrive faderen på som ukendt, når du godt ved hvem det er!

Du får dagsbøder hvis du ikke oplyser det og staten skal betale børnetilskud i stedet for ham, det er ikke fair overfor nogen når du udmærket godt ved hvem faderen er.

 

Derfor vil jeg på det allerkraftigste råde dig til at handle korrekt og selvfølgelig oplyse barnefaderen,  i stedet for at handle ulovligt og skrive ukendt.

 

Det er sure penge for ham at skulle betale hver måned når han ikke vil have noget med barnet at gøre men han kan jo heldigvis trække størstedelen fra i skat.