Så træt af det. - gode råd og tanker søges

ØV hvor en træls situation at stå i! Det er så trættende og for voksne, totalt meningsløst at skulle diskutere hver eneste lille ting, især når i har besluttet, at der bare er nogle ting i ikke vil give jer på. Hvilket jeg er helt enig i, at der bør være, ikke alt skal diskuteres.

Jeg selv er i den situation at have et bonusbarn på 9 år, som er af den mening at alt skal diskuteres eller forhandles. Desværre er hans far eftergivende da han ikke gider tage diskutionerne når han er weekend far (hvilket jeg tit synes er noget af et letkøbt argument, men det er ikke det det handler om). Så vores måltider har også en drejning som jeg bare så gerne vil ud af! Det skal ikke handle om hvorvidt han, eller i dit tilfælde hun, gider eller ikke gider spise sin mad, det skal derimod være en super hyggelig familie kom sammen lad os snakke om dagen og fortælle sjove historier fra skolen-agtigt måltid. 

Jeg tænkte også at bestemme kortet var en super ide! Havde selv lige tænkt at man kan have 'maddage', altså et par dage i ugen hvor din datter bestemmer menuen (når nu vi taler meget om aftensmåltidet). Så får i nok pastaskruer i to måneder, men jeg vil gætte på at det måske kan ende med hun prøver noget andet ind imellem. Som sagt, det er ikke afprøvet, men kunne måske være en mulighed. Så når hun 'laver' mad, skal i spise og i SKAL smage på maden, det samme omvendt, naturligvis. Det skal være en betingelse.

Når det så er sagt, så føler jeg virkelig med dig. Hvor må det være opslidende og jeg kan levende forestille mig al den negative energi der er i jeres hjem i løbet af en dag. Har i evt prøvet at kontakte en anonym familierådgivning i din by eller kommune? Stort set alle kommuner har en mulighed hvor man kan komme og få råd og vejledning uden at oplyse noget som helst. De har helt sikkert nogle bud og råd at videregive, men ja, i blir nok præsenteret for den der, gulerodsmetode, altså at belønne god opførsel. Den har i øvrigt virket hjemme hos min bonussøns mor, men han var også 8 da de startede på det, det giver nok en større forståelse. Og det virker selvfølgelig ikke hvis din datter er ligeglad hen af vejen.

Jeg håber meget at det kommer til at gå bedre inden alt for længe, især fordi din 1-årige bliver påvirket af det, det kan også hurtigt udvikle sig :/ 

Held og lykke 

nu læser jeg din frustration som værende at du skal vinde hver gang og hun må absolut ikke vinde fordi så får hun bukserne på.

hvad sker der hvis hun vinder indimellem. altså de små ting.. du skal jo lære hende at der også er noget der hedder et kompromis og at hun på en eller anden facon også har noget at skulle "vinde" det bliver jo en kamp uden lige... 

evt kunne du indføre timeout til hende, når hun gør noget du ikke vil have som hun så gør alligevel, lige give en advarsel først... f.eks. gør du det igen så skal du have timeout. gør hun det igen, så er det bare at sætte hende et sted. sætte et ur. 1 minut pr år. dvs hun er 6 år. det er 6 minutter.. smutter hun fra stedet hun skal sidde så er det forfra indtil hun har genneført de 6 minutter, når de 6 minutter er gennemført sætter du dig hos hende og så bliver hun spurgt om hun godt ved hvorfor hun sad der og at hun får forklaret at det må man ikke fordi sådan og sådan.. (hvis hun skriger af dig eller sådan noget, kaster med ting eller noget hun gør som du ikke vil have) og så får hun et kys og et knus og så er den slut og så starter i forfra...  

det handler ikke altid om at vinde for at beholde "magten" for hun skal også lære at måtte være med til at beslutte nogle ting.. børn hvor de slet ikke får lov til at skulle bestemme noget. f.eks. hvilket tøj de skal have på, eller hvordan det tøj de får på skal sidde.. osv. jamen så kan jeg forestille mig at de i fremtiden vil få besvær ved at skulle kunne håndtere at skulle bestemme noget og enten bliver totam magtliderlige fordi at de endelig får lov til at bestemme noget, det kan være mht et job eller i en flok venninder osv... (det er selvfølgelig kun de tanker jeg gør mig og det er jo ikke noget der er bevist eller noget jeg ved en skid om, kun forestillinger) 

og så lige huske at give en forklaring på de ting hun ikke må.. 

jeg kan af erfaring fra da jeg var barn godt huske når grunden var "fordi jeg siger det" det giver ingen mening...

jeg håber du får fundet en løsning så i kan få harmonien tilbage 

isabellamor skriver:

nu læser jeg din frustration som værende at du skal vinde hver gang og hun må absolut ikke vinde fordi så får hun bukserne på.

hvad sker der hvis hun vinder indimellem. altså de små ting.. du skal jo lære hende at der også er noget der hedder et kompromis og at hun på en eller anden facon også har noget at skulle "vinde" det bliver jo en kamp uden lige... 

evt kunne du indføre timeout til hende, når hun gør noget du ikke vil have som hun så gør alligevel, lige give en advarsel først... f.eks. gør du det igen så skal du have timeout. gør hun det igen, så er det bare at sætte hende et sted. sætte et ur. 1 minut pr år. dvs hun er 6 år. det er 6 minutter.. smutter hun fra stedet hun skal sidde så er det forfra indtil hun har genneført de 6 minutter, når de 6 minutter er gennemført sætter du dig hos hende og så bliver hun spurgt om hun godt ved hvorfor hun sad der og at hun får forklaret at det må man ikke fordi sådan og sådan.. (hvis hun skriger af dig eller sådan noget, kaster med ting eller noget hun gør som du ikke vil have) og så får hun et kys og et knus og så er den slut og så starter i forfra...  

det handler ikke altid om at vinde for at beholde "magten" for hun skal også lære at måtte være med til at beslutte nogle ting.. børn hvor de slet ikke får lov til at skulle bestemme noget. f.eks. hvilket tøj de skal have på, eller hvordan det tøj de får på skal sidde.. osv. jamen så kan jeg forestille mig at de i fremtiden vil få besvær ved at skulle kunne håndtere at skulle bestemme noget og enten bliver totam magtliderlige fordi at de endelig får lov til at bestemme noget, det kan være mht et job eller i en flok venninder osv... (det er selvfølgelig kun de tanker jeg gør mig og det er jo ikke noget der er bevist eller noget jeg ved en skid om, kun forestillinger) 

og så lige huske at give en forklaring på de ting hun ikke må.. 

jeg kan af erfaring fra da jeg var barn godt huske når grunden var "fordi jeg siger det" det giver ingen mening...

jeg håber du får fundet en løsning så i kan få harmonien tilbage 

vi bruger time-out, - det virker sålænge hun sidder det, - men hun bliver hverken blidere eller klogere af det

og jo, jeg har også tænkt tanken, at hun også skal have lov at vinde, - så det sørge rjeg helt bevidst for at hun får, på de områder hvor det er i orden, ind imellem. Og det passer hende fint. Men det har bare ikke den effekt, at hun så nemmere ville rette ind, når det er 'min tur' bagefter. Men selvfølgelig skal børn ikke have fornemmelsen af at blive kørt med pisk hele tiden, jeg forsøger at gøre så meget som muligt som et demokarti, hvor vi snakker os til rette.

Anonym skriver:

ØV hvor en træls situation at stå i! Det er så trættende og for voksne, totalt meningsløst at skulle diskutere hver eneste lille ting, især når i har besluttet, at der bare er nogle ting i ikke vil give jer på. Hvilket jeg er helt enig i, at der bør være, ikke alt skal diskuteres.

Jeg selv er i den situation at have et bonusbarn på 9 år, som er af den mening at alt skal diskuteres eller forhandles. Desværre er hans far eftergivende da han ikke gider tage diskutionerne når han er weekend far (hvilket jeg tit synes er noget af et letkøbt argument, men det er ikke det det handler om). Så vores måltider har også en drejning som jeg bare så gerne vil ud af! Det skal ikke handle om hvorvidt han, eller i dit tilfælde hun, gider eller ikke gider spise sin mad, det skal derimod være en super hyggelig familie kom sammen lad os snakke om dagen og fortælle sjove historier fra skolen-agtigt måltid. 

Jeg tænkte også at bestemme kortet var en super ide! Havde selv lige tænkt at man kan have 'maddage', altså et par dage i ugen hvor din datter bestemmer menuen (når nu vi taler meget om aftensmåltidet). Så får i nok pastaskruer i to måneder, men jeg vil gætte på at det måske kan ende med hun prøver noget andet ind imellem. Som sagt, det er ikke afprøvet, men kunne måske være en mulighed. Så når hun 'laver' mad, skal i spise og i SKAL smage på maden, det samme omvendt, naturligvis. Det skal være en betingelse.

Når det så er sagt, så føler jeg virkelig med dig. Hvor må det være opslidende og jeg kan levende forestille mig al den negative energi der er i jeres hjem i løbet af en dag. Har i evt prøvet at kontakte en anonym familierådgivning i din by eller kommune? Stort set alle kommuner har en mulighed hvor man kan komme og få råd og vejledning uden at oplyse noget som helst. De har helt sikkert nogle bud og råd at videregive, men ja, i blir nok præsenteret for den der, gulerodsmetode, altså at belønne god opførsel. Den har i øvrigt virket hjemme hos min bonussøns mor, men han var også 8 da de startede på det, det giver nok en større forståelse. Og det virker selvfølgelig ikke hvis din datter er ligeglad hen af vejen.

Jeg håber meget at det kommer til at gå bedre inden alt for længe, især fordi din 1-årige bliver påvirket af det, det kan også hurtigt udvikle sig :/ 

Held og lykke 

jeg tager ideen om hendes maddage til mig, tak. Jeg er villig til at prøve stort swt alt, - det e rjo derfor jeg råber på hjælp herinde...

Anonym skriver:

vi bruger time-out, - det virker sålænge hun sidder det, - men hun bliver hverken blidere eller klogere af det

og jo, jeg har også tænkt tanken, at hun også skal have lov at vinde, - så det sørge rjeg helt bevidst for at hun får, på de områder hvor det er i orden, ind imellem. Og det passer hende fint. Men det har bare ikke den effekt, at hun så nemmere ville rette ind, når det er 'min tur' bagefter. Men selvfølgelig skal børn ikke have fornemmelsen af at blive kørt med pisk hele tiden, jeg forsøger at gøre så meget som muligt som et demokarti, hvor vi snakker os til rette.

måske har hun nogle ting der stikker under.. nogle problemer som hun ikke fortæller dig om...

isabellamor skriver:

måske har hun nogle ting der stikker under.. nogle problemer som hun ikke fortæller dig om...

jeg tvivler, - men det gør forældre vel altid. men hun virker som en helt igennem glad pige, bortset fra at hun har et kæmpe behov for at være alfa. det har hun forøvrigtm også i skolehensyn, hun trives altid bedst hvis hun er leder af sin egen lille gruppe.

Anonym skriver:

jeg tvivler, - men det gør forældre vel altid. men hun virker som en helt igennem glad pige, bortset fra at hun har et kæmpe behov for at være alfa. det har hun forøvrigtm også i skolehensyn, hun trives altid bedst hvis hun er leder af sin egen lille gruppe.

har i overvejet at evt få noget proffessionel hjælp til at få hjulpet og afhjulpet hendes alfa problem.. ?? evt kontakte skolepsykologen som kan give hele familien nogle værktøjer så i kan få styr på hendes styretrang.. for det er da ikke rart for hende eller for jer..