raca skriver:
jeg tror ikke på at nogle børn bevist søger en konfilkt... men jeg tror nogle børn råber op og gør sig uheldig bemærket forde de ikke bliver set hørt og respektet...
jeg mener ikke man skal tvinge nogle til og spise... mads skal være forbunden med glæde og selvbestemmelse, for man får et sundt forhold til mad.. børn er ikke født kræse men de går gennem faser hvor de er mere skepsike over for fremmed mad.. og udvælger sig retter.. man kan så tvinge dem til og æde alt.. og deraf en frygtelig masse magt kampe.. eller man kan lade dem selv bestemme over deres talerken.. så de kan spise det der er og få medbestemmelse og deltagelse i madlavningen.. men valget er deres...
jeg tror kun de lære og få et akavet forhold til mads hvis de tvinges til og spise noget de ikke kan lide. jeg vills også sapotere aftensmaden hvis jeg hverdag blev mødt med krav om at spise ting jeg ikke brød mig om...
kryddet med du skal sidde orndenlig og du må ikke vippe og spis nu op og prøv nu dit dut og dat...
jeg tro ikke på magt kampe... men at forældren i stedet skal lytte til barnet og HØRE det... og derfra guide det... men vis man ser det som en magtkamp kan man ikke lytte oprigtig forså har man jo sat sin dagsorden ind og man skal vinde.. for ellers bliver barnet jo en dårlig voksen når det ikke har lært at makkeret.. og følge en ordre...
igen, - de positvie briller på her.
ja, jeg vil forme min datter til, hvordan jeg mener hun får det nemmeste og bedste teenage og voksne liv. Og jeg tror på god gammeldags god opdragelse, (selvfølgelig uden at slå og så videre) såsom at lade være med at afbryde når andre snakker, at være høflig, at rejse sig op i bussen for an ældre og så videre. Og at man spiser op, når man er i byen og ikke meddeler at ad, det der ser ulækkert ud, det kan jeg ikke lide. Så ja, hun skal skisme lære at der bare er nogen ting, jeg bestemmer. Igen, som jeg har sagt nogle gange her, er det små bitte portioner af det hun ikke kan lide. Og nej, jeg vil ikke lade hende gå uden om, for hvornår dælen skal barnet så lære at smage på noget. Jeg mener, det vil give hende mange fordele, og gøre det nemmere for hende ayt omgås andre mennesker. Det er min holdning!!
Hun får masser af opmærksomhed. Det lader til at være en fællesopfattelse at hun opfører sig dårligt, fordi hun ikke får opmærskomhed nok fra mig.
Lad mig skitsere en normal dag.
vi står op kl 6.30 Jeg er stadigvæk på barsel, så vi har masser af tid. Jeg spiser morgenmad sammen i køkkenet, hun får som regel lov at se tegnefilm, når hun har taget sit tøj på. Hun må gerne selv vælge tøj, så længe det passer til årstiderne. Og selv vælge morgenmad. Hun kommer i skole mellem halv otte og otte, og jeg kører lillesøster i dagpleje. Fordi jeg har den luksus at gå hjemme stadigvæk, bliver hun som regel ikke hentet senere end kl 14, nogen gange tidligere. Og så har vi hele eftermiddagen sammen, hvor vi gør de ting vi nu skal, evt. handler, bager brød, laver mad, ser fjernsyn sammen, spiller et spil, er i haven sammen eller hvad ved jeg. Selvfølgelig leger hun også alene, ligesom at jeg også godt kan bruge en ½ time foran computeren. Kl 17.30- 18 spiser vi aftensmad. Og så igen, er der masser af tid til at hjælpe med en tegning eller med at bygge en hule eller hvad ved jeg. Kl 19.30 er det børste tænder og så får hun en historie før hun skal sove, et tiltag, der har gjort vores aftener roligere, da det hjalp hende til at geare ned.
helt ærligt, jeg syntes ikke hun mangler sin mors opmærksomhed. og da jeg virkeligt gerne ville løse det her problem, er der jo ingen grundt til at lyve for sig selv.
