Frøken J. skriver:
Åh hvor jeg dog bare ikke gider mere lige nu! Jeg er så træt, så træt.. Jeg synes bare det går så meget op og ned med Rose. Så tror man lige det går godt, men så går det skidt igen...
Lige nu er problemet, at hun IKKE vil sove om dagen! Det er stort set umuligt at få hende til at sove om dagen. Hun vil KUN sove enten i mine arme, eller hvis jeg selv sover med hende.. Og jeg får intet ud af de smålure. Jeg trænger sådan til at sove mere end 3 timer sammenlagt!
Jeg har været syg i flere uger, og jeg tror jeg ikke bliver rask, fordi jeg ikke kan få hvilet ud. Så jeg flæber og flæber.. Ikke kun søvn trænger jeg til, men bare nogle timer om dagen til mig selv. Men nej, for Rose vil ikke sove.
Min kæreste har meget lange arbejdsdage, og når han kommer hjem skal han arbejde fortsat. Sådan er det bare så længe han er i praktik, og der er ikke noget at gøre.. Men det betyder bare jeg har hende hele tiden og så igen. Og hvis der endelig er luft, ligner hjemmet et bombet lokum, og det kan godt ske folk siger rod skal være rod, men jeg kan IKKE være i sådan et miljø uden at blive stresset, og ydermere er det bare for pinligt at have folk på besøg (fx mødregruppe), når der ser sådan ud.
Jeg er bare så udkørt. Og jeg er sulten. Og jeg trænger til bare en anelse tid til mig, bare LIDT! MEn hun vil ikke sove om dagen, max 20 minutter, hvis jeg er heldig.. Og jeg er bare ved at være kørt helt ned på de energireserver, som ikke findes.
Og jeg vil ikke høre noget ondt ord omkring min kæreste, for det her forløb han er igennem lige nu er meget vigtig for hans fremtid, så der er ikke så meget at gøre ved det...
Bliver nødt til at sige velkommen til livet som mor
Jeg kender det ALT for godt!! Havde det præcis som dig efter fødslen af vores søn for 2 år siden, oveni havde jeg mistet rigtig meget blod under fødslen, hvilket gav yderligere træthed, jeg var simpelthen BRUGT OP!
Og tænker jeg tilbage tror jeg at jeg havde en form for efterfødselsreaktion - men det er altså også 1 ud af 4 kvinder der får det! Og der er ikke noget at sige til det....!!
Fra at have ALT tid i verden til dig selv og kæresten har man pludselig INTET - det er da klart at man kan reagere overfor det, et menneske er tryg ved at have vaner, og pludselig står du med et barn og der er altså INGEN vej tilbage, selvfølgelig bliver man både træt, frustreret, forvirret, ked osv. OVENI man selvfølgelig også synes ens barn er lille og sødt - så kan man til tider have lyst til at forære det væk til den første den bedste.... MEN når det så kommer til stykket og én tilbyder at passe barnet, ja så vil man sgu alligevel helst ikke give slip
Jeg tror du skal se det som en ganske naturlig reaktion! En psykolog, Charlotte Mosbæk har skrevet om fødselspsykologi, hun siger at nogle mennesker kan det tage op til 4 år!!! at vende sig til at være forældre!
Personligt her 2 år efter min søns fødsel,så ER det hele blevet nemmere - men det er bare HÅRDt at være mor
Stort kram skal du have...
