Frøken J. skriver:
Åh hvor jeg dog bare ikke gider mere lige nu! Jeg er så træt, så træt.. Jeg synes bare det går så meget op og ned med Rose. Så tror man lige det går godt, men så går det skidt igen...
Lige nu er problemet, at hun IKKE vil sove om dagen! Det er stort set umuligt at få hende til at sove om dagen. Hun vil KUN sove enten i mine arme, eller hvis jeg selv sover med hende.. Og jeg får intet ud af de smålure. Jeg trænger sådan til at sove mere end 3 timer sammenlagt!
Jeg har været syg i flere uger, og jeg tror jeg ikke bliver rask, fordi jeg ikke kan få hvilet ud. Så jeg flæber og flæber.. Ikke kun søvn trænger jeg til, men bare nogle timer om dagen til mig selv. Men nej, for Rose vil ikke sove.
Min kæreste har meget lange arbejdsdage, og når han kommer hjem skal han arbejde fortsat. Sådan er det bare så længe han er i praktik, og der er ikke noget at gøre.. Men det betyder bare jeg har hende hele tiden og så igen. Og hvis der endelig er luft, ligner hjemmet et bombet lokum, og det kan godt ske folk siger rod skal være rod, men jeg kan IKKE være i sådan et miljø uden at blive stresset, og ydermere er det bare for pinligt at have folk på besøg (fx mødregruppe), når der ser sådan ud.
Jeg er bare så udkørt. Og jeg er sulten. Og jeg trænger til bare en anelse tid til mig, bare LIDT! MEn hun vil ikke sove om dagen, max 20 minutter, hvis jeg er heldig.. Og jeg er bare ved at være kørt helt ned på de energireserver, som ikke findes.
Og jeg vil ikke høre noget ondt ord omkring min kæreste, for det her forløb han er igennem lige nu er meget vigtig for hans fremtid, så der er ikke så meget at gøre ved det...

Din stakkel!
Som de fleste andre skriver, må du have en anden til at tage lidt over, så du kan hvile dig lidt. Lige nu, tror jeg, det hele mest bunder i, at du også er syg og udmattet. Så husk på, at det vender igen. Og du får dit overskud tilbage.
Jeg kender det kun alt for godt, - det med ikke at få søvn. Og i de perioder, hvor man ovenikøbet er nede med virus eller lignende er det næsten ikke til at holde ud. Men vi kan altså klare meget, når blot kroppen lige får opfyldt et minimum af behov.
Hvis du har en god SP kan det være, hun kan være behjælpelig. Min er fantastisk og har kunnet rådgive på områder, som jeg slet ikke forventede af hende. Hun har jo set trætte og slidte mødre en million gange før. Hun kan måske hjælpe i forhold til noget rengøring og sådan. Selvom jeg godt ved, at du jo er furstreret over, at du ikke SELV magter det for tiden...
Min yngste datter bliver et år her i slutningen af måneden, og hun har aldrig sovet igennem. Det er ikke en trøst, det ved jeg, men jeg vil altså lige sige, at jeg lever alligevel. Det skal nok gå. Men det er edderbroderme hårdt i perioder.
Men du har fat i noget med de tre sammenhængende timer, - det er nemlig, hvad voksne minimum skal have i streg for at nå ned i den sunde og nødvendige søvn.
Held og lykke med det hele. Det vender snart.
