Jeg blev sat igang, da jeg var 42+0 på Hvidovre hospital. Jeg fik lagt en stikpille om formiddagen og fik kørt CTG-strimmel, og blev derefter sendt hjem. SKulle komme tilbage om eftermiddagen og undersøges forneden og have lagt endnu en stikpille op.
Derefter blev jeg på hospitalet og fik kørt strimmel, målt blodtryk løbende osv.
Mit blodtryk var pludselig forhøjet, så de valgte at indlægge mig på Svangre afdelingen for at holde øje med barnet og mig.
Jeg begyndte at få menstruationslignende murren i underlivet 19.45, og derfra tog veerne stødt til. Kl. 22 nev de okay, men kunne godt holdes ud. Kl. 24 krævede jeg at komme hjem, når ikke de ville lade min kæreste blive hos mig, selvom veerne var gået igang. På det tidspunkt havde jeg rigtig ondt, og kunne dårligt udholde turen hjem i bil.
Derfra var det bare ulideligt, og jeg ringede til fødegangen ved 2-3 tiden (om natten) og spurgte om jeg ikke kunne få noget smertestillende. De sagde at vi skulle komme ind, så jeg kunne få en coctail (blanding af smertestillende, til at slappe lidt af på), så jeg kunne tage hjem igen og prøve at få lidt søvn.
Turen tilbage til hospitalet var skrækkelig - det gjorde SÅ ondt at være fikseret på et sæde (sad dog på knæ omvendt på sædet vendt imod sæderyggen).
Da vi ankom til fødegangen havde jeg meget stærke og smertefulde veer og skreg temmelig meget (følte jeg i hvert fald selv). Jeg blev undersøgt, og det viste sig, at jeg allerede var 4-5 cm åben, og dårligt kunne nå en epidural blokade, hvilket jeg VIRKELIG trængte til på det tidspunkt. Det viste sig, at jeg havde koblede veer (uregelmæssige veer, som kommer oven i hinanden).
Jeg skulle slet ikke have været sendt hjem. Men jordemoderen på Svangre troede ikke på, at jeg havde veer. Heldigt at vi nåede det 
Kom ind på fødestuen og fik en flink jordemoder. Fik lagt en blokade, og det var fantastisk!!! Så kunne jeg endelig slappe af og døse lidt hen. Jeg fik lagt vedrop i hånden.
Kl. ca. 8, var der vagtskifte, og jeg fik en rigtig sød jordemoder og jordemoderstuderende. Kl. 10.37 fødte jeg min velskabte dreng (uden smerter) på kun 17 minutter.
Jeg gik fra en rigtig dum start til en følelse af stolthed 
Mit råd til dig er, at du skal stole på din egen intuition, og bede om det du føler du har brug for! Og de fleste jordemødre er jo heldigvis søde - jeg havde desværre bare en uheldig oplevelse på Svangre. Men tror ikke det er normen 
Anmeld