Hvad hedder jeres børn og hvorfor valgte i navnet?

Her i huset er det far der har fundet på navene og mig der har sagt ja

Tristan er valgt fordi det er et stærkt navn.

Ene er valgt fordi min mand har gået i klasse med en Ene og altid har været vild med det. ENE-stående 

Vores datter hedder Clara opkaldt efter sin tipoldemor som døede da jeg var 6 år. Hun var min fars mormor.

Vores datter hedder Julia. Det startede egentlig fordi jeg elsker navnet Julie, jeg er bare ikke så god til det der med navne som mange hedder. Og så kan jeg godt lide pigenavne der ender på a. Så Julia var bare det perfekte navn for mig

Neon skriver:

Du læser vidst ikke hvad jeg skriver. Jeg siger bare jeg ikke forstår det. 

Jeg læser fint hvad du skriver . Folk er forskellige, så ja det er ikke alt man forstår..

Min søn - mit guld! <3 skriver:

Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot. 

Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

Vores søn hedder Anton, da det var det eneste drengenavn, vi kunne blive enige om

Neon skriver:

Jeg forstår altså ikke hvorfor man holder sit barns navn hemmeligt.. Hvad sker der ved der er andre der hedder det? Du fandt det jo selv i en navneliste.. Hvorfor er man så bange for at blive "efterabet"?

Det er ikke en kritik, jeg undre mig bare over at så mange ikke vil frem med deres navne.. 

Nej, det er heller ikke sådan ment.

Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker, at andre skal opdage navnet. Jeg skulle hellere ønske, at mange flere brugte det, fordi jeg så godt kan lide det....

Det handler ret og slet om, at jeg ikke ønsker, at ting jeg skriver her i disse år, senere skal dukke op, hvis nogen f eks googler hende, eller hvis hun selv gør det. Det her er private små og store detailler fra børnenes opvækst, og når de bliver voksne bliver det deres eget valg, hvilke ting de ønsker at dele med andre, og hvilke ting, de synes er for private. Der er så mange, som hedder Aksel, at det næppe kan linkes til ham, men siden hendes navn er så meget mere specielt, så er der en rissiko, og den ønsker jeg ikke at tage på hendes vejne. Jeg ville selv have været megaflov som teenager, hvis mine venner havde fundet frem til private ting, min mor havde skrevet om mig som lille...

EKBJ skriver:

Påvirker det dig (altså tænker du meget på din veninde når du høre navnet)... at du har opkaldt din datter efter en afdød person som var dig meget nær? Har en bedste ven som døde sidste år, vil gerne have mit barn skal hedde rasmus til mellemnavn hvis det bliver en dreng :-). 

Nej, jeg er glad og stolt over min datter hedder det til mellemnavn, og at jeg kan bære hende videre både i mig selv, men også min datter.

Jeg syntes det er en smuk måde at bære et andet menneske videre i mit liv. Vanessa spredte så meget glæde og var en rigtig baryler, og charmør, og det ser jeg i min datter også selvom hun kun er 1, og Vanessa døede som 4 årig. Så det er bestemt ikke en sorg at huske Vanessa på, men en glæde.

VIPpigen skriver:

Nej, jeg er glad og stolt over min datter hedder det til mellemnavn, og at jeg kan bære hende videre både i mig selv, men også min datter.

Jeg syntes det er en smuk måde at bære et andet menneske videre i mit liv. Vanessa spredte så meget glæde og var en rigtig baryler, og charmør, og det ser jeg i min datter også selvom hun kun er 1, og Vanessa døede som 4 årig. Så det er bestemt ikke en sorg at huske Vanessa på, men en glæde.

Jeg har bestemt mig for at hvis jeg får en dreng SKAL han hedde Rasmus til mellemnavn :-). 

Min søn hedder Liam..

Og grunden til at han hedder det, er at jeg syntes han skulle have et navn som alle ikke hed. Lidt specielt måtte det også gerne være, og så skulle det også have en betydning (beskyttende, vilje og stærk) Og ja da han kom ud, passede navnet bare.. Og efternavnet, er det samme som jeg har..

Da han fik sit navn i 06, var der kun omkring 65 der hed og nu er der efterhånden kommet flere til

EKBJ skriver:

Jeg har bestemt mig for at hvis jeg får en dreng SKAL han hedde Rasmus til mellemnavn :-). 

Det forstår jeg godt, og du skal ikke huske navnet, eller personen med sorg, men med glæde, og kærlighed. Vanessa ville have været 15 i dag, og det betyder så meget for mig at vide at min datter bære en lille del af hende videre, også selvom det kun er ved navn.