Hvordan vil i opdrage jeres børn?

LunaLykke skriver:

Lige præcis . For selvom man jo aller helst bare vil give sit barn alt i verden, så gør man altså sit barn en meget større tjeneste ved at være lidt "streng" og lære dem at penge ikke hænger på træerne

wamse skriver:

P

Er simpelthen bare 100% enig med dig

Det er helt klart værdier, som jeg syness er vigtige at kive videre.

Vi vil vise Birk verdenen som den er, og med det mener jeg, at vi vil rejse ofte med ham til udlandet i længere tid.

Vi har netop købt kolonihavehus - og dette bliver vores kommende hjem, hvor vi der vil lære ham om naturen og især respekten for naturen og hvad man kan udnytte i den - lære ham at plante og så, og følge udviklingen..

Vi er vegetare og øko-freaks (nogle kalder det hippier) så vi vil selvfølgelig give ham den samme kost, fyldt med kærlighed.

Vi vil give ham tryghed og omsorg, men samtidig lære ham at være et selvstændigt menneske, som kan stå inde for sine egne værdier, og mærke efter i sig selv inden han træffer hurtige valg.

Vi vil lære ham en masse om musik (det bliver hans fars job, da han er dj og kender til alt indenfor næsten alle genre) og købe de instrumenter han måske ville falde for. 

Vi vil lære ham at med enhver nedtur følger en optur - at det modner én at blive udfordret, om det så er pengemæssigt, følelsesmæssigt eller fysisk..

Der er så meget vi gerne vil give og opdrage ham til, men meget af hans opvækst vil han selv få frihed til at udforske, da han på den måde vil opnå mest.

Ja, inspireret af den anden tråd med bonus datteren, hvordan vil i så opdrage jeres børn? Denne debat er ikke til at skabe splid og så videre, er bare nysgerrig og måske man også kan få noget inspiration til opdragelse.

Jeg har det personligt selv sådan, at når Benjamin bliver ældre og vi er til familie tamtam så skal han blive siddende ved bordet til de andre er færdige med at spise, men selvfølgelig først når han er gammel nok til at forstå det. Og når han forstår tingene bedre skal han også sige tak for mad når han går fra bordet, men først når han er stor nok.

Hej.

Nu har vi store børn. Vores drenge er 7, 12 og 13 år (snart 14). Og vi står og har opdraget 2 børn og opdrager kun 1 barn pt.

Fordi jeg formulerer det sådan er netop fordi, jeg ikke mener, vi opdrager de store mere. Nu støtter, guider, rådgiver og vejleder vi dem til en udslusning til det virkelige og voksne liv.

Om vi har opdraget på den rigtige måde, ved jeg ikke, men vi er tilfredse med udslaget indtil videre. Vi har nogle fornuftige, friske drenge, der selvstændigt kan gøre gode gerninger og fejle. Lære af fejlede og nyde livet. Vi ser en tryghed og tillid til de store drenge og stadig ses det at de læner sig op af os, med en enkelt fod inde i de trygge rammer.

Om det er alm dannelse, du mener med opdragelse, ja så er det en selvfølge for os, at opdrage til, at de kan omgåes andre mennesker på et ligeværdigt niveau, hvor mennesker ikke er ligestillet.

Vores drenge vil fejle igennem livet, men jeg vil håbe, jeg har opdraget dem til selvstændighed, accept, respekt og tillid til de rigtige mennesker, der vil dem det godt i livet.

Og nej vores drenge skal ikke sidde ved bordet til et sølvbryllup, hvor bare maden varer 4-5 timer  Men vi sidder alle og spiser sammen til aftensmaden og nyder hinandens oplevelser i dagens løb.

Held og lykke med livets sværeste job, men det længste ventende resultat: Opdragelse af et barn

Han skal lære respekt for andre mennesker og tolerance overfor at andre ikke har de samme ideer som han har...

Helt klart det med at sidde med ved bordet er også vigtigt, og han skal lære IKKE at løbe rundt og skrige når vi er andre steder.. man kan godt lege uden at skulle råbe og skrige hele tiden...

Hmm.. det var lige de overordnede ting jeg kunne huske lige nu...

Han er 2 mdr så der går lidt tid endnu førend opdragelse sådan rigtigt kommer på programmet...

Rosa skriver:

Jeg vil opdrage min søn først og fremmest til at være et selvstændigt og socialt menneske, som kan ranke ryggen og være stolt af den han er. Jeg vil opdrage ham til at forstå at vi intet er uden hinanden her i livet, men at man skal stå for det man tror på og følge sit hjerte. At man skal slås for at gøre verden til et bedre sted, men ikke med vold eller had men gennem demokrati og debat. 

At rigtige venner betyder alt, og dårlige venner er unødvendige - og det er nødvendigt at skelne. At alle mennesker er lige meget værd, også dem man ikke kender endnu, men at man ikke er forpligtet til at elske dem som vil én noget ondt. 

Jeg vil opdrage ham til at nyde de smukke ting i livet, at stoppe op midt i det hele og trække vejret eller påskønne de ting han oplever. Til at tage sig tid til at stå stille af og til. Og så vil jeg lære ham at det er en del af livet at tingene sometider er hårde og gør ondt, for det betyder bare at man har engageret sig. Man er ikke en fiasko fordi man bliver ked af det - det går over igen. 

At man skal udvikle sig hele livet og at det er vigtigt at uddanne sig da jeg mener at man vokser som menneske af at tage en uddannelse. Til gengæld vil jeg nok ikke være særligt pacende i forhold til videre karrierevalg, økonomi og pensionsopsparings-relaterede emner - det må hans far sgu klare 

SpunkenJo skriver:

Min dreng lærer at behandle andre som han selv gerne vil behandles.(hvorfor stemmen sjældent hæves, men vi voksne kan jo også begå fejl....)

Jeg lærer ham at der er konsekvenser ved alle valg. Gode som dårlige

Jeg viser ham man sagtens kan sige undskyld for sine fejl, fordi fejl begår vi alle.

Jeg har lært ham at sige tak når bogen giver ham noget, pænt goddag når man entrerer et hjem/institutionen, og at man også siger pænt farvel når man går.

Han ved (og bliver hele tiden mindet om) at at vi elsker ham, og at vi står lige ved siden af ham til at hjælpe ham uanset hvad han får rodet sig ud i.

Jeg er (endnu engang ) enig med dig!

AnneBJ skriver:

Jeg er (endnu engang ) enig med dig!