Hvordan vil i opdrage jeres børn?

LunaLykke skriver:

Uh jeg har brugt mange mange timer under graviditeten på lige netop dette spørgsmål. Hvordan vil jeg (vi) opdrage vores datter?

Først og fremmest vil jeg lære hende at tillid er noget af det vigtigste her i livet. Jeg vil vise hende at hun altid kan stole på os, og så håbe på at hun bliver til at stole på.

Vil også opdrage hende med at alt har konsekvenser. Og jeg vil være konsekvent over for hende. Hvis jeg fx siger, at hvis hun ikke rydder op på sit værelse, så er der nul lørdagsslik, og hun så IKKE rydder op, så skal jeg bare holde fast i at hun IKKE skal have lørdagsslik. Hun skal lære at vi mener hvad vi siger. 

Derudover skal hun lære at have et fornuftigt forhold til penge. Hun skal ikke forkæles, for det er bare at gøre hende en bjørnetjeneste. Hvis jeg betaler alt for hende, så får hun et mega chok, den dag hun skal flytte hjemmefra og opdager hvad tingene koster .

Åh, jeg kunne blive ved, men det er nogle af de ting jeg har overvejet meget

Åh ha' er så meget enig, men er bare så ekstremt dårlig til at formulere mig.

Jeg har det også sådan at jeg vil være konsekvent, at hvis jeg først har sagt nej, jamen så er det bare sådan det er.

Og når min søn bliver teenager og gerne vil gå i byen og have dyrt tøj, jamen så må han få sig et fritidsjob så han har råd til det. Jeg er ihvertfald af den type der ikke vil betale alt for min søn, han skal lære fra start at er der nogle ting i livet man gerne vil have, jamen så må man tjene til det.

Benjamins'mor skriver:

Hehe, du er bare så god til at formulere tingene!

Jeg kan ihvertfald ikke fatte at formulere mig i korthed 

Rosa skriver:

Jeg kan ihvertfald ikke fatte at formulere mig i korthed 

Hehe, jeg synes selv nogle gange jeg er meget dårlig til at formulere eller forklare mig på skrift.

Benjamins'mor skriver:

Hehe, jeg synes selv nogle gange jeg er meget dårlig til at formulere eller forklare mig på skrift.

Hvad med at jeg fremover skriver mine megalange svar og sender halvdelen til dig? 

Rosa skriver:

Hvad med at jeg fremover skriver mine megalange svar og sender halvdelen til dig? 

Haha, det er bare iorden.

Nå opdragelsestiden kommer har jeg i hvert fald mine faste principper.

Jeg mener ikke at Lukas skal blive siddende til alle har spist hvis blot han er helt færdig, takker for maden og spørger om han må rejse sig samt tager sin terklerken med ud - det er ikke fordi jeg ikke gider at tage den, men tror det er sundt at han må vise at han også kan hjælpe lidt til. Mor og far har også godt af at sidde og sludre lidt efter maden, mens Lukas leger.

Så mener jeg SLET IKKE at det hjælper at skælde ud!
Jeg er blevet opdraget af en familie hvor vi har kunne betro os til hinanden, indrømme fejl og undskylde. Hvis jeg har været en rod, har mine forældre altid sat sig ned og snakket med mig om det stille og roligt, hvilket har resulteret i at jeg blev en ren engel da jeg ikke ville skuffe mine forældre.

Der vil da helt sikkert komme tidspunkter hvor Lukas ikke vil lytte og at snakke om det, måske ikke er en mulighed, men som udgangspunkt er det sådan jeg ønsker det

Stuearrest er så NO-GO for mig! Hvis det man gerne vil opnå er en trodsig teenager, så er det en god ide med stuearrest - ellers ikke!

Ellers er det vigtigst at han viser os gensidig respekt.

Det er også bare så svært ligenu hvor han kun er 9 mdr. men man har vel altid en ide om hvordan man vil opdrage

Benjamins'mor skriver:

Ja, inspireret af den anden tråd med bonus datteren, hvordan vil i så opdrage jeres børn? Denne debat er ikke til at skabe splid og så videre, er bare nysgerrig og måske man også kan få noget inspiration til opdragelse.

Jeg har det personligt selv sådan, at når Benjamin bliver ældre og vi er til familie tamtam så skal han blive siddende ved bordet til de andre er færdige med at spise, men selvfølgelig først når han er gammel nok til at forstå det. Og når han forstår tingene bedre skal han også sige tak for mad når han går fra bordet, men først når han er stor nok.

Mine børn er altid blevet opdraget til at opføre sig på en sådan måde, at folk helst skal kunne sige: "Tak for i dag, det var en fornøjelse...kom endelig igen en anden gang!"
Og heldigvis bliver mine børnebørn også opdraget sådan.
Alle børn har bare en periode hvor de ikke kan opføre sig ordentligt, men så er de ganske enkelt ikke kommet med nogen steder i den periode.

Ja, jeg er ret gammeldags, og har altid været det. Lige fra jeg selv var barn, har jeg ikke kunnet udstå uopdragne møgunger LOL

Mine unger har altid lært respekt for andres ting..de har lært at man ikke piller ved noget, der står fremme.
De har lært at sidde pænt til bords, at bruge kniv og gaffel, hvilke glas man bruger hvornår, og hvilket bestik.
De har lært at sige tak for mad og spørge om man godt må rejse sig.
Har vi været til fest med lang spisning, har de fået lov til at sætte sig hen i et hjørne og lege stille for sig selv eller sidde stille ved bordet og tegne.
De har lært at give folk hånden og sige pænt goddag og pænt farvel.
De har også lært, at tie når andre taler uden at afbryde med mindre det er vigtigt.
De har lært, at det er de voksne, der bestemmer.
De har lært, at man klæder sig pænt på, når man skal noget, og at man opfører sig kultiveret når man er officielle steder.
De har lært at man rejser sig for gamle, handikappede og gravide i bussen, at man giver en hjælpende hånd hvor man kan.
De har lært at tale et pænt sprog uden eder og forbandelser, og at man så vidt muligt vælger sine krige med omhu.
De har lært at man ikke råber og skriger af hinanden, men at man sagligt argumenterer på en diplomatisk måde.

Som jeg plejer at sige, at mine unger skal kunne gå til bal hos dronningen uden at være bange for at falde igennem, og det ved jeg at de kan.
Det er den bedste gave man kan give sine børn i ballast til livet, ud over kærlighed og frihed under ansvar.

Kærligst
Sussie

Min dreng lærer at behandle andre som han selv gerne vil behandles.(hvorfor stemmen sjældent hæves, men vi voksne kan jo også begå fejl....)

Jeg lærer ham at der er konsekvenser ved alle valg. Gode som dårlige

Jeg viser ham man sagtens kan sige undskyld for sine fejl, fordi fejl begår vi alle.

Jeg har lært ham at sige tak når bogen giver ham noget, pænt goddag når man entrerer et hjem/institutionen, og at man også siger pænt farvel når man går.

Han ved (og bliver hele tiden mindet om) at at vi elsker ham, og at vi står lige ved siden af ham til at hjælpe ham uanset hvad han får rodet sig ud i.

Benjamins'mor skriver:

Åh ha' er så meget enig, men er bare så ekstremt dårlig til at formulere mig.

Jeg har det også sådan at jeg vil være konsekvent, at hvis jeg først har sagt nej, jamen så er det bare sådan det er.

Og når min søn bliver teenager og gerne vil gå i byen og have dyrt tøj, jamen så må han få sig et fritidsjob så han har råd til det. Jeg er ihvertfald af den type der ikke vil betale alt for min søn, han skal lære fra start at er der nogle ting i livet man gerne vil have, jamen så må man tjene til det.

Lige præcis . For selvom man jo aller helst bare vil give sit barn alt i verden, så gør man altså sit barn en meget større tjeneste ved at være lidt "streng" og lære dem at penge ikke hænger på træerne

Benjamins'mor skriver:

Hov, det skal lige siges det med familie tamtam kun er til når de andre BØRN er færdige med af spise. Det gik lige lidt hurtigt, er på fra mobil.

Jeg er HELT enig i den der med bordet, da det forstyrrer de børn der ikke er færdige med at spise.

Vi har mange ideer til hvordan vi vil opdrage vores ufødte børn, hvoraf nogle nok bliver sværre at udføre i praksis, og nogle bliver lettere.

Der er dog nogle få som vi begge står stenhårdt fast på:

1. børn skal smage alt før de får lov at sige de ikke kan lide det

2. Der bliver lavet EN slags mad, og ikke særskilt voksen og børnemad.

3. man bliver siddende ved bordet til de andre børn er færige med at spise

4. Man skal ikke være bange for at sige sin mening

5. Man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles