Hvordan vil i opdrage jeres børn?

Rosa skriver:

Jeg vil opdrage min søn først og fremmest til at være et selvstændigt og socialt menneske, som kan ranke ryggen og være stolt af den han er. Jeg vil opdrage ham til at forstå at vi intet er uden hinanden her i livet, men at man skal stå for det man tror på og følge sit hjerte. At man skal slås for at gøre verden til et bedre sted, men ikke med vold eller had men gennem demokrati og debat. 

At rigtige venner betyder alt, og dårlige venner er unødvendige - og det er nødvendigt at skelne. At alle mennesker er lige meget værd, også dem man ikke kender endnu, men at man ikke er forpligtet til at elske dem som vil én noget ondt. 

Jeg vil opdrage ham til at nyde de smukke ting i livet, at stoppe op midt i det hele og trække vejret eller påskønne de ting han oplever. Til at tage sig tid til at stå stille af og til. Og så vil jeg lære ham at det er en del af livet at tingene sometider er hårde og gør ondt, for det betyder bare at man har engageret sig. Man er ikke en fiasko fordi man bliver ked af det - det går over igen. 

At man skal udvikle sig hele livet og at det er vigtigt at uddanne sig da jeg mener at man vokser som menneske af at tage en uddannelse. Til gengæld vil jeg nok ikke være særligt pacende i forhold til videre karrierevalg, økonomi og pensionsopsparings-relaterede emner - det må hans far sgu klare 

Hippie!

Jeg opdrager mine børn til at høre efter hvad der bliver sagt.

Til at opføre sig pænt, dvs. ikke råbe/skrige/løbe rundt indenfor hos andre. Til ikke at få vredesanfald og falde hysteriske om i Bilka. Til at komme med et høfligt svar når de voksne spørger dem om noget, at kunne sidde stille på en flyve/tog tur, at kunne koncentrere sig om noget i mere end 2 min og at jeg kan tage dem med på restaurant og vide at de vil sidde pænt og vente til de får mad, spise den stille og roligt imens vi fører en hyggelig samtale, og derefter lege med de legesager vi har medbragt i god ro og orden.

Når dette fundament er lagt er det vigtigt for mig at mine børn får en god uddannelse. Jeg er ligeglad med hvad de uddanner sig til, men jeg har høje faglige forventninger til til dem, og høje forventninger til at jeg som forældre kan skubbe dem i den rigtige retning, hjælpe med lektier/læse til prøver osv, og sørge for at de bliver dygtige i skolen så de senere i livet er i stand til at tage en akademisk udd. og brillere inden for deres fag.

Til sidst ønsker jeg at mine børn får høj selvtillid, at de kan hvile i sig selv, at de ikke behøver stræbe efter andres accept. At de får udviklet deres sociale intelligens så de kan begå sig i alle former for socialt samværd. -Dette mener jeg er en overbygning på deres børneopdragelse om at være et "velopdragent" barn. Så bliver man også en "velopdragen" teenager/ungvoksen der nemmere kan begå sig, idet det er vant til at lytte, stille de rigtige spørgsmål, give hånden, se een ind i øjenene, være alvorlig og vigtigst af alt: have evnen til at tage sig sammen og gøre noget man ikke nødvendigvis synes er sjovt (det være sig arbejde, lektier, en kedelig familiefrokost eller lign). 

DK skriver:

Hippie!

Aaaaaahahahaha, jeg VIDSTE bare at du ville kommentere på det  

Rosa skriver:

Aaaaaahahahaha, jeg VIDSTE bare at du ville kommentere på det  

Hvordan kan jeg andet

Jeg vil gerne opdrage min søn til at være et godt menneske, gavmild overfor andre men uden at lade sig tyre eller trampe på.

Han skal have empati og omsorg overfor andre, være åben overfor at alle mennesker ikke er ens og det er okay at være anderledes. At alle uanset hudfarve og religion og ophav skal behandles på lige fod.

Han bliver opdraget til at være stolt af sig selv, have selvværd og selvtillid og tro på han er perfekt som han er.

Udover det betyder det utrolig meget for mig at han får lov til at udforske hans kreative sider da han er meget følsom af natur. Derfor går han til teater, dans og guitar som jeg bruger rigtig meget tid på sammen med ham. Udover det er han tilknyttet et tegne/male kursus og koret på hans skole.

Jeg gør meget ud af at forklare ham vigtigheden af at holde fast ved tingene selvom han nogengange synes det er træls, men at belønningen kommer senere. At han skal være vedholden og ikke give let op..stædighed er en dyd på nogle punkter

Udover det skal han selv bære hans service ud, skylle det af og sætte det i opvaskeren. Han har selv ansvar for at lægge beskidt tøj ud i vasketøjs kurven og ellers rydde let op på hans værelse og hjælpe til med småting i huset.

DK skriver:

Jeg opdrager mine børn til at høre efter hvad der bliver sagt.

Til at opføre sig pænt, dvs. ikke råbe/skrige/løbe rundt indenfor hos andre. Til ikke at få vredesanfald og falde hysteriske om i Bilka. Til at komme med et høfligt svar når de voksne spørger dem om noget, at kunne sidde stille på en flyve/tog tur, at kunne koncentrere sig om noget i mere end 2 min og at jeg kan tage dem med på restaurant og vide at de vil sidde pænt og vente til de får mad, spise den stille og roligt imens vi fører en hyggelig samtale, og derefter lege med de legesager vi har medbragt i god ro og orden.

Når dette fundament er lagt er det vigtigt for mig at mine børn får en god uddannelse. Jeg er ligeglad med hvad de uddanner sig til, men jeg har høje faglige forventninger til til dem, og høje forventninger til at jeg som forældre kan skubbe dem i den rigtige retning, hjælpe med lektier/læse til prøver osv, og sørge for at de bliver dygtige i skolen så de senere i livet er i stand til at tage en akademisk udd. og brillere inden for deres fag.

Til sidst ønsker jeg at mine børn får høj selvtillid, at de kan hvile i sig selv, at de ikke behøver stræbe efter andres accept. At de får udviklet deres sociale intelligens så de kan begå sig i alle former for socialt samværd. -Dette mener jeg er en overbygning på deres børneopdragelse om at være et "velopdragent" barn. Så bliver man også en "velopdragen" teenager/ungvoksen der nemmere kan begå sig, idet det er vant til at lytte, stille de rigtige spørgsmål, give hånden, se een ind i øjenene, være alvorlig og vigtigst af alt: have evnen til at tage sig sammen og gøre noget man ikke nødvendigvis synes er sjovt (det være sig arbejde, lektier, en kedelig familiefrokost eller lign). 

Hey - det vil jeg OGSÅ!! Okay, vi gør det på din måde 

FruRafn skriver:

Jeg er HELT enig i den der med bordet, da det forstyrrer de børn der ikke er færdige med at spise.

Vi har mange ideer til hvordan vi vil opdrage vores ufødte børn, hvoraf nogle nok bliver sværre at udføre i praksis, og nogle bliver lettere.

Der er dog nogle få som vi begge står stenhårdt fast på:

1. børn skal smage alt før de får lov at sige de ikke kan lide det

2. Der bliver lavet EN slags mad, og ikke særskilt voksen og børnemad.

3. man bliver siddende ved bordet til de andre børn er færige med at spise

4. Man skal ikke være bange for at sige sin mening

5. Man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles

 

 

 

mine børn skal opdrages autoritær og en smugle demokratisk

De skal godt nok vide hvem der bestemmer, og at vi er konsekvente, men de skal selvfølgelig også have lov til at få nogle valg, NÅR de er gamle nok til at forstå, at de kan træffe de rigtige valg

Jeg syntes ikke små børn skal bestemme hvad de vil have på af tøj, og hvad de vil have at spise til aftensmad. Altså skal man til fest må pigen fx godt vælge hvilken kjole hun ville have på, og engang imellem i en weekend fx kunne jeg jo godt spørger hvad de allerhelst i hele verden kunne tænke sig og spise
Men det vil kun være i specielle lejligheder

Lukasmor skriver:

Nå opdragelsestiden kommer har jeg i hvert fald mine faste principper.

Jeg mener ikke at Lukas skal blive siddende til alle har spist hvis blot han er helt færdig, takker for maden og spørger om han må rejse sig samt tager sin terklerken med ud - det er ikke fordi jeg ikke gider at tage den, men tror det er sundt at han må vise at han også kan hjælpe lidt til. Mor og far har også godt af at sidde og sludre lidt efter maden, mens Lukas leger.

Så mener jeg SLET IKKE at det hjælper at skælde ud!
Jeg er blevet opdraget af en familie hvor vi har kunne betro os til hinanden, indrømme fejl og undskylde. Hvis jeg har været en rod, har mine forældre altid sat sig ned og snakket med mig om det stille og roligt, hvilket har resulteret i at jeg blev en ren engel da jeg ikke ville skuffe mine forældre.

Der vil da helt sikkert komme tidspunkter hvor Lukas ikke vil lytte og at snakke om det, måske ikke er en mulighed, men som udgangspunkt er det sådan jeg ønsker det

Stuearrest er så NO-GO for mig! Hvis det man gerne vil opnå er en trodsig teenager, så er det en god ide med stuearrest - ellers ikke!

Ellers er det vigtigst at han viser os gensidig respekt.

Det er også bare så svært ligenu hvor han kun er 9 mdr. men man har vel altid en ide om hvordan man vil opdrage

Er simpelthen bare 100% enig med dig

Det er helt klart værdier, som jeg syness er vigtige at kive videre.

FruRafn skriver:

Jeg er HELT enig i den der med bordet, da det forstyrrer de børn der ikke er færdige med at spise.

Vi har mange ideer til hvordan vi vil opdrage vores ufødte børn, hvoraf nogle nok bliver sværre at udføre i praksis, og nogle bliver lettere.

Der er dog nogle få som vi begge står stenhårdt fast på:

1. børn skal smage alt før de får lov at sige de ikke kan lide det

2. Der bliver lavet EN slags mad, og ikke særskilt voksen og børnemad.

3. man bliver siddende ved bordet til de andre børn er færige med at spise

4. Man skal ikke være bange for at sige sin mening

5. Man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles