Tror da ikke at det bliver noget problem, selv om din (måske) kommende søn hedder det samme som den afdøde, men til sidst vil din søn gøre navnet til sit eget.
Jeg synes at det er en fin ære. Lyt til dit hjerte.
Det kan ikke siges finere og rigtigere.
TS: Et eller andet sted er vi jo alle opkaldt efter afdøde, med mindre man har et nyopfundet navn. Og mange går jo rundt med et navn efter en eller anden afdød bedstemor eller -far, måske onkler eller tanter.
Fx hedder jeg Elisabeth efter min farmor, som igen hed det efter sin mor og hun igen efter sin mor, og de er i høj grad afdøde.
Og i gamle dage skiftede man ofte sådan at det førstefødte barnebarn altid blev opkaldt efter en bedsteforældre på faderens side uanset om bedsteforældrene levede eller ej.
At du vil mindes din bedste ven ved at opkalde dit barn efter ham, synes jeg er en smuk tanke, og med tiden vil dit barn gøre navnet til sit eget, som der bliver sagt.
Og er der noget smukkere end at vide, at man er opkaldt efter et menneske som har betydet noget?
I virkeligheden er det vel det smukkeste eftermægle et menneske kan få, hvis nogen vil opkalde et andet menneske efter sig, og at bære et andet menneskes navn, fordi det navn har en betydning, er en smuk og stærk tanke.
Kærligst
Sussie
Anmeld
