wmillapigenw skriver:
det er meget træls for dig at du har det som du har det.
- jeg ved ikke om det bare er mig der forstår det sådan, men dig og din mor har sådan et godt forhold til hinanden, så burde hun jo nok kunne forstå når du fortæller hende det!
- jeg har altid været bange for at skulle fortælle min mor det hvis jeg blev gravid en dag ved et uheld, det skete og jeg fortalte hende det, det første hun sagde var selvfølgelig jeg skal have en abort, men ikke engang nogle minutter efter så sagde hun at ligemeget hvad mit valg var så ville hun støtte mig. hun blev selvfølgelig chokoret at hendes 17 årige datter skal være mor allerede, men det jeg frygtede allermest var at hun ville prøve at tvinge mig til abort, men det gjorde hun ikke hun nævnte ordet en gang og det var det!
måske er din mor noget ligende min mor, selvfølgelig vil hun nok blive chokeret ligesom min mor og sige abort til at starte med, men du kan være ligeså heldig som mig at der enlig ingenting er at frygte!
jo længere tid du skjuler det for hende, jo mindre vil hun nok forstå dig! & i sidste ende er det din beslutning, og ja de kan sige hvad de vil, men du skal i sidste ende lytte til dit eget hjerte & følge det! det kan være et meget stort psykisk pres at få en abort især for nogle.
jeg sender dig lige en kæmpe 
& ønsker dig alt held og lykke med at fortælle hende det når du vælger det! 
tak for dit indlæg, det var dejligt at læse din historie. Efter det i har anbefalet herinde, kan jeg godt se jeg skal fortælle hende det så snart så muligt.. Men tror altså det må blive via brev eller sms.. Vil gerne snakke med hende face to face omkring det, men ønsker at hun lige skal sluge den inden vi snakker sammen!
