Anonym skriver:
Ja, jeg er faktisk i en rigtig træls situation... 
Håber der er nogle herinde der måske kan hjælpe.
Jeg er blevet gravid. Jeg er 18 år gammel og min kæreste er 23. Det var et uheld, og mega mega dumt af mig og ham, men sket er sket og så må man tage den der fra. Jeg ønsker under ingen omstændigheder en abort, selvom det nok ville være det bedste. Men det kan jeg bare ikke, jeg tør ikke og har ikke lyst. Jeg vil hellere føde og få et godt liv, med et barn også selvom jeg står uden uddannelse. Min kæreste er glad, også derfor det er lidt svært for mig, fordi jeg faktisk ikke er så glad, er meget nervøs for mine forældre, og resten af omverdenen.. 
Jeg bor hjemme, men vil selvfølgelig gerne til læge og have scanninger o.s.v.. Men min adresse ligger her hjemme, og vil ikke have min mor skal vide noget endnu.. Hvis hun ved noget, når jeg stadig ikke er over abort grænsen, så vil hun gøre alt hvad der står i sin magt, for at få mig til at få en abort, og det ønsker jeg ikke.. Derfor gider jeg ikke hun skal kunne påvirke mig til noget jeg ikke har lyst til, fordi jeg let lader mig gå på, af det min mor siger til mig jeg skal gøre..
Jeg har forsøgt, om ikke jeg kunne få flyttet min adresse hen til min kæreste.. Men det er vidst ikke bare lige sådan at gøre?
Jeg hører om mange, hvor det kører helt okay selvom de har barn og er på su.. Men jeg kan bare ikke se hvordan vi skal kunne få råd til det. Det kan vi jo godt, men kan jo ikke spørge nogle til råds da det kun er min kæreste og jeg der kender til situationen..
Jeg er så bange for at skulle fortælle min mor det, og resten af familie det. Så bange at det går mig ret meget på. Tør virkelig ikke sige det, selvom jeg jo godt ved jeg bliver nød til det på et tidspunkt. Jeg er meget tæt bundet til min mor, og er bange for hun bliver noget så vred og skuffet over mig.. Hvilket jeg godt kan forstå. Men håber inderst inde, hun bare vil støtte mig og hjælpe mig!
Ved ikke helt hvad jeg ville med dette, havde bare sådan brug for at få det ud.. Nogle der kunne lyttet, da det er hårdt at have alle disse tanker inde i sig selv..
Tager med glæde imod gode råd, eller forslag til hvad jeg kan gøre.. Håber der er nogle der læser det, selvom det blev ret langt. 
det er meget træls for dig at du har det som du har det.
- jeg ved ikke om det bare er mig der forstår det sådan, men dig og din mor har sådan et godt forhold til hinanden, så burde hun jo nok kunne forstå når du fortæller hende det!
- jeg har altid været bange for at skulle fortælle min mor det hvis jeg blev gravid en dag ved et uheld, det skete og jeg fortalte hende det, det første hun sagde var selvfølgelig jeg skal have en abort, men ikke engang nogle minutter efter så sagde hun at ligemeget hvad mit valg var så ville hun støtte mig. hun blev selvfølgelig chokoret at hendes 17 årige datter skal være mor allerede, men det jeg frygtede allermest var at hun ville prøve at tvinge mig til abort, men det gjorde hun ikke hun nævnte ordet en gang og det var det!
måske er din mor noget ligende min mor, selvfølgelig vil hun nok blive chokeret ligesom min mor og sige abort til at starte med, men du kan være ligeså heldig som mig at der enlig ingenting er at frygte!
jo længere tid du skjuler det for hende, jo mindre vil hun nok forstå dig! & i sidste ende er det din beslutning, og ja de kan sige hvad de vil, men du skal i sidste ende lytte til dit eget hjerte & følge det! det kan være et meget stort psykisk pres at få en abort især for nogle.
jeg sender dig lige en kæmpe 
& ønsker dig alt held og lykke med at fortælle hende det når du vælger det!
