træls situation..

lulini skriver:

Hvis du ikke kan sige det face to face, så synes jeg godt at du kan sende den sms - det er jo noget helt andet end når man slår op med en feks.

Uanset hvilket valg du tager så held og lykke med det og kæmpe kram herfra 

 

Men jeg synes klart at det ville være bedst at fortælle hende det, har du fundet ud af hvor langt henne du er?

Dejligt, tror virkelig ikke jeg kan sige det face to face. Så er chancerne for at hun kan nå at køle lidt inden også større.. 

Jeg er ikke sikker, men omkring 8 uge.. 

tak for dit svar, og kram!

Anonym skriver:

Ja, jeg er faktisk i en rigtig træls situation...  Håber der er nogle herinde der måske kan hjælpe.

Jeg er blevet gravid. Jeg er 18 år gammel og min kæreste er 23. Det var et uheld, og mega mega dumt af mig og ham, men sket er sket og så må man tage den der fra. Jeg ønsker under ingen omstændigheder en abort, selvom det nok ville være det bedste. Men det kan jeg bare ikke, jeg tør ikke og har ikke lyst. Jeg vil hellere føde og få et godt liv, med et barn også selvom jeg står uden uddannelse. Min kæreste er glad, også derfor det er lidt svært for mig, fordi jeg faktisk ikke er så glad, er meget nervøs for mine forældre, og resten af omverdenen.. 

Jeg bor hjemme, men vil selvfølgelig gerne til læge og have scanninger o.s.v.. Men min adresse ligger her hjemme, og vil ikke have min mor skal vide noget endnu.. Hvis hun ved noget, når jeg stadig ikke er over abort grænsen, så vil hun gøre alt hvad der står i sin magt, for at få mig til at få en abort, og det ønsker jeg ikke.. Derfor gider jeg ikke hun skal kunne påvirke mig til noget jeg ikke har lyst til, fordi jeg let lader mig gå på, af det min mor siger til mig jeg skal gøre..

Jeg har forsøgt, om ikke jeg kunne få flyttet min adresse hen til min kæreste.. Men det er vidst ikke bare lige sådan at gøre? 

Jeg hører om mange, hvor det kører helt okay selvom de har barn og er på su.. Men jeg kan bare ikke se hvordan vi skal kunne få råd til det. Det kan vi jo godt, men kan jo ikke spørge nogle til råds da det kun er min kæreste og jeg der kender til situationen..

Jeg er så bange for at skulle fortælle min mor det, og resten af familie det. Så bange at det går mig ret meget på. Tør virkelig ikke sige det, selvom jeg jo godt ved jeg bliver nød til det på et tidspunkt. Jeg er meget tæt bundet til min mor, og er bange for hun bliver noget så vred og skuffet over mig.. Hvilket jeg godt kan forstå. Men håber inderst inde, hun bare vil støtte mig og hjælpe mig! 

Ved ikke helt hvad jeg ville med dette, havde bare sådan brug for at få det ud.. Nogle der kunne lyttet, da det er hårdt at have alle disse tanker inde i sig selv.. 

Tager med glæde imod gode råd, eller forslag til hvad jeg kan gøre.. Håber der er nogle der læser det, selvom det blev ret langt.

Ciss skriver:

Du er hverken den første eller den sidste, som er havnet i den situation så din mor ved nok, at det kan ske - og jeg tror ikke, det får hende til at vende sig imod dig. Hun vil helt sikkert reagere til at begynde med, men det er jo fordi, hun holder af dig. Når hun lige er kommet sig over det første chok vil hun helt sikkert støtte dig og gøre sit bedste for dig. Hun kommer ikke til at stoppe med at holde af dig, fordi detteher er sket! Og jeg er helt sikker på, at hun kommer til at opdage det inden abortfristen går ud uanset, for der er jo mange tegn på en graviditet, og alt kan ikke skjules så let (måden at gå og sidde på f eks), så jeg tror, det bedste er, at du får snakket med hende hurtigst mulig. Få det overstået, så du hurtigst mulig kan få hendes støtte og hjælp i alle de beslutninger som du og din kæreste nu står overfor. Det kan være godt at have med sig.

Og selv om den første samtale kan være vanskelig, så er den ikke så ilde som at gå og grue sig til den i mange uger!

Sender en .

Du har jo ret!! Men man har også bare tildens til bare at gå og glemme det og gemme det væk og håbe på det går i sig selv.. Men bliver jo mindet om det hele tiden via min krop, og gud hvor er det hårdt at gå med inde i sig selv.. I har ret, bliver nød til at sige det, selvom det bliver det sværeste jeg nogensinde har gjort overfor min mor! Har ALDRIG skuffet hende før.. 

Anonym skriver:

Dejligt, tror virkelig ikke jeg kan sige det face to face. Så er chancerne for at hun kan nå at køle lidt inden også større.. 

Jeg er ikke sikker, men omkring 8 uge.. 

tak for dit svar, og kram!

Hvis hun prøver at tvinge dig til abort så sig at du ikke kan gøre det, hjertet er begyndt at slå... du kan sagtens klare den selvom du ingen uddannelse har endnu.

For mange der er barnet faktisk det der motivere dem til at tage sig ekstra sammen

Aagaard skriver:

Hej!
Hvis du ikke ønsker en abort skal du heller ikke ha det! Det kan give frygtlige mén senere.

Men jeg vil lige starte med at fortælle dig at man altså sagtens kan klare den på SU og at barselssystemet hos SU styrelsen er ret så flexibelt og godt. Det kan i sagtens klare!

Jeg er lidt ældre end dig, men min kæreste er på alder med din og vi er begge på SU, vores datter er idag 25 dage gammel.

Du må gerne skrive til mig hvis du har lyst/ brug for det

Line

Tusind tak. Det kunne godt være jeg ville gøre brug af det, da min kæreste ikke altid forstår mine bekymringer og at jeg er så bange for alt omrking det som jeg er.. 

Problemet er bare jeg er midt i en hf.. Ved dog at man kan tage 1 år og så bare nøjes med at tage 2 år når barsel er slut. 

jeg kom hjem som 15 årig og sagde jeg var gravid og var os helt sikker på min mor ville blive skide sur og skuffede.. fandt ud af det en fredag og tog til lægen mandag før jeg fortalt hende noget og hun blev hverken sur ved ikke om hun blev skuffede det viste hun ikke. men hun var der 100 procent om jeg tog en abort eller beholdte.. valgte dog der og tage en abort. og hun var der os 100 procent 

lulini skriver:

Hvis hun prøver at tvinge dig til abort så sig at du ikke kan gøre det, hjertet er begyndt at slå... du kan sagtens klare den selvom du ingen uddannelse har endnu.

For mange der er barnet faktisk det der motivere dem til at tage sig ekstra sammen

Lige præcis! Lige nu kæmper jeg med at lave lektier o.s.v.. Jeg får det næsten gjort, men kunne sagtens blive bedre! Dog skal det ikke komme an på det, men endnu en positiv ting ved det! 

Anonym skriver:

Tusind tak. Det kunne godt være jeg ville gøre brug af det, da min kæreste ikke altid forstår mine bekymringer og at jeg er så bange for alt omrking det som jeg er.. 

Problemet er bare jeg er midt i en hf.. Ved dog at man kan tage 1 år og så bare nøjes med at tage 2 år når barsel er slut. 

så er det jo ikke et problem... kommer du ikk med en up date når du har fået snakket med din mor på et tidspunkt

Malou&Anders skriver:

jeg kom hjem som 15 årig og sagde jeg var gravid og var os helt sikker på min mor ville blive skide sur og skuffede.. fandt ud af det en fredag og tog til lægen mandag før jeg fortalt hende noget og hun blev hverken sur ved ikke om hun blev skuffede det viste hun ikke. men hun var der 100 procent om jeg tog en abort eller beholdte.. valgte dog der og tage en abort. og hun var der os 100 procent 

Dejligt du delte din historie. 

th skriver:

så er det jo ikke et problem... kommer du ikk med en up date når du har fået snakket med din mor på et tidspunkt

Jo selvfølgelig. Det skal jeg nok..