Jeg savner ham jo af helvede til!

Årh

Jeg har selv været igennem noget lignende.

Det gør bare skide ondt..

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du bærer dig ad i forvejen, men jeg vil give dig et råd.

Ligenu sidder han med magten. Siger han "okay!", så står du der med det samme, for du elsker ham. Han har lige nu måske brug for at blive helt uafhængig, og det fedeste for ham ville måske være at se dig helt uafhængig. Hvis du ville falde på knæ for ham og bede ham være sød at blive hos dig, så mister han lysten. Han føler sig måske uopnåelig og glad for det. Det giver et ekstremt ulige forhold, og det ønsker du ikke. Hvis du derimod ærklerer dig uafhængig, så er i lige. Og tænk nu hvis du gik og blev mere uafhængig end han (udadtil) så ville han pludselig have en grund til at kæmpe for at få dig! Ligenu giver du ham måske ikke særlig meget grund til det. Du skal stråle af overskud, selvsikkerhed, uafhængighed. SÅ er du viirkelig tiltrækkende Og så vil han måske genforelske sig.

Kunsten er dog at få dig til at udstråle dette. Du behøver ikke have oceaner af overskud, selvsikkerhed og føle dig uafhængig, du skal "bare" spille det. Så kommer det mere eller mindre af sig selv på et tidspunkt. Og tænk nu hvis din nyfundne tillid til dig selv blev siddende og du finder ud af at du faktisk ikke har brug for ham?

Plej dig selv, lign dit bedste når han ser sig så får du det også godt med dig selv. Hav aftaler med veninder, vis at du har det godt selv. Du behøver aldrig give ham ret i at du syntes at i burde skilles, men undgå emnet, med mindre han bringer noget vigtigt op selv, og hav så respekt for din selvværdighed

Anonym skriver:

Efter endnu et brud med mit barns far, er jeg gået helt ned!
Vi har været sammen i otte år. Men flyttede fra hinanden i marts i år. Han flyttede kortvarigt ind hos os indtil hans mod lejlighed kunne overtages.
Mens han boede ved os tre uger og også noget mdr inden, har vi været sammen som kærester.
Han valgte at stoppe forholdet en uge efter han flyttede. Meget pludseligt! Vi havde haft lidt gnidninger men jeg var sikker på, at det ville stoppe når han igen flyttede. Så vi igen bare kunne være kærester ogvi kunne være en lille familie, som bare ikke boede sammen. Men nej. Han havde pludselig fået nok.

Jeg elsker ham så forfærdelig meget. Jeg savner ham. Jeg vil gøre alt for at få ham tilbage! Men han er ligeglad. Han svare mig ikke. Han gider ikke snakke om det. ! Han smuttede bare den torsdag og så var det det. Han sagde at han bare lige skulle have én uge - fjorten dage. Men hører intet fra ham!
Jeg burde jo slippe ham og droppe ham. Men jeg kan ikke! Jeg elsker ham for faen!

jeg kan og vil ikke leve uden ham. Ih hvor er det hårdt! :-(
Hvordan og hvornår kommer jeg over ham! Jeg ved det ikke. For jeg er bare så ked hele tiden. :-(

Jeg er knust!

Kram fra den totalt ulykkelige pige! :-(

Du skal lade ham være, HELT og aldeles!!!

Det er et spil. Jo mere interesse du viser ham, jo mere ved han hvor han har dig. Og han har dig liiiige der hvor han gerne vil.

Og tro mig, har været nøjagtig samme sted som sig, hvis du afviser ham ligeså blankt. Og ikke giver ham den opmærksomhed, lader være med at skrive eller ringe, ligemeget hvor fristende det er. Så vender det. Måske ikke på 14 dage. Men det vender. Bare vent og se.

Hav tålmodighed. Og så kan det være du har fået så meget luft at du ikke selv gidder ham mere

Du skal ihvertfald ikke ydmyge dig selv på den måde.

Hank opi dig selv kvinde, du er mor og stærk og kan sagtens selv

*Camilla

Gigl skriver:

Årh

Jeg har selv været igennem noget lignende.

Det gør bare skide ondt..

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du bærer dig ad i forvejen, men jeg vil give dig et råd.

Ligenu sidder han med magten. Siger han "okay!", så står du der med det samme, for du elsker ham. Han har lige nu måske brug for at blive helt uafhængig, og det fedeste for ham ville måske være at se dig helt uafhængig. Hvis du ville falde på knæ for ham og bede ham være sød at blive hos dig, så mister han lysten. Han føler sig måske uopnåelig og glad for det. Det giver et ekstremt ulige forhold, og det ønsker du ikke. Hvis du derimod ærklerer dig uafhængig, så er i lige. Og tænk nu hvis du gik og blev mere uafhængig end han (udadtil) så ville han pludselig have en grund til at kæmpe for at få dig! Ligenu giver du ham måske ikke særlig meget grund til det. Du skal stråle af overskud, selvsikkerhed, uafhængighed. SÅ er du viirkelig tiltrækkende Og så vil han måske genforelske sig.

Kunsten er dog at få dig til at udstråle dette. Du behøver ikke have oceaner af overskud, selvsikkerhed og føle dig uafhængig, du skal "bare" spille det. Så kommer det mere eller mindre af sig selv på et tidspunkt. Og tænk nu hvis din nyfundne tillid til dig selv blev siddende og du finder ud af at du faktisk ikke har brug for ham?

Plej dig selv, lign dit bedste når han ser sig så får du det også godt med dig selv. Hav aftaler med veninder, vis at du har det godt selv. Du behøver aldrig give ham ret i at du syntes at i burde skilles, men undgå emnet, med mindre han bringer noget vigtigt op selv, og hav så respekt for din selvværdighed

Okay, behøvede slet ikke skrive mit indlæg, for essensen i det jeg mente, det var nøjagtig det samme du skrev

Jeg er total og fuldstændig enig med dig

*Camilla

Gigl skriver:

Årh

Jeg har selv været igennem noget lignende.

Det gør bare skide ondt..

Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan du bærer dig ad i forvejen, men jeg vil give dig et råd.

Ligenu sidder han med magten. Siger han "okay!", så står du der med det samme, for du elsker ham. Han har lige nu måske brug for at blive helt uafhængig, og det fedeste for ham ville måske være at se dig helt uafhængig. Hvis du ville falde på knæ for ham og bede ham være sød at blive hos dig, så mister han lysten. Han føler sig måske uopnåelig og glad for det. Det giver et ekstremt ulige forhold, og det ønsker du ikke. Hvis du derimod ærklerer dig uafhængig, så er i lige. Og tænk nu hvis du gik og blev mere uafhængig end han (udadtil) så ville han pludselig have en grund til at kæmpe for at få dig! Ligenu giver du ham måske ikke særlig meget grund til det. Du skal stråle af overskud, selvsikkerhed, uafhængighed. SÅ er du viirkelig tiltrækkende Og så vil han måske genforelske sig.

Kunsten er dog at få dig til at udstråle dette. Du behøver ikke have oceaner af overskud, selvsikkerhed og føle dig uafhængig, du skal "bare" spille det. Så kommer det mere eller mindre af sig selv på et tidspunkt. Og tænk nu hvis din nyfundne tillid til dig selv blev siddende og du finder ud af at du faktisk ikke har brug for ham?

Plej dig selv, lign dit bedste når han ser sig så får du det også godt med dig selv. Hav aftaler med veninder, vis at du har det godt selv. Du behøver aldrig give ham ret i at du syntes at i burde skilles, men undgå emnet, med mindre han bringer noget vigtigt op selv, og hav så respekt for din selvværdighed

Arh tusind tak :-)

Jeg ved at jeg må udvise styrke og selvsikkerhed. Men det er virkelig svært at finde den rigtig frem inden i. Jeg håber at jeg bliver så stærk og selvsikker at jeg kan se hvor dårligt han vitterligt behandler mig. For han har aldrig behandlet mig rigtig godt. Han har aldrig forgudet mig som en man nogengange skal gøre for sin pige. Forstår du hvad jeg mener? :-S alle omkring mig siger, at jeg skal droppe ham. At jeg er langt bedre uden ham. Det gør ondt at hører men inderst inderst inde ved jeg, at jeg burde droppe ham fordi jeg godt KAN finde en der vil mig 100% hmm. Men det kors hvor er det svært at glemme min "soulmate" gennem så mange år. :-(

Endnu engang tak. Jeg vil gøre hvad der kan gøres for, at blive stærkere og udvise styrke :-)

chael skriver:

Du skal lade ham være, HELT og aldeles!!!

Det er et spil. Jo mere interesse du viser ham, jo mere ved han hvor han har dig. Og han har dig liiiige der hvor han gerne vil.

Og tro mig, har været nøjagtig samme sted som sig, hvis du afviser ham ligeså blankt. Og ikke giver ham den opmærksomhed, lader være med at skrive eller ringe, ligemeget hvor fristende det er. Så vender det. Måske ikke på 14 dage. Men det vender. Bare vent og se.

Hav tålmodighed. Og så kan det være du har fået så meget luft at du ikke selv gidder ham mere

Du skal ihvertfald ikke ydmyge dig selv på den måde.

Hank opi dig selv kvinde, du er mor og stærk og kan sagtens selv

*Camilla

Og det er bare så rigtigt. Men jeg synes tiden går så langsom. Hvornår vil han mig igen? Hvornår forsvinder mine smerter?! Der er kun gået 14 dage på torsdag og jeg dør snart eller.
Jeg skal i byen på fredag så der håber jeg at jeg støder ind i ham og at jeg der kan vise ham at jeg godt kan uden ham. Men det er så svært at skulle lave et sådant slags skuespil synes jeg :-( men som i siger, håber jeg, at jeg kan udvise styrke og uafhængighed :-)

Tak for dit dejlige svar :-)

chael skriver:

Okay, behøvede slet ikke skrive mit indlæg, for essensen i det jeg mente, det var nøjagtig det samme du skrev

Jeg er total og fuldstændig enig med dig

*Camilla

Det gør absolut ingenting :-) når i er to der skriver det, må det vel være fordi at det er sandheden. Det er vejen frem. Enten med ham eller også uden. :-S

Anonym skriver:

Arh tusind tak :-)

Jeg ved at jeg må udvise styrke og selvsikkerhed. Men det er virkelig svært at finde den rigtig frem inden i. Jeg håber at jeg bliver så stærk og selvsikker at jeg kan se hvor dårligt han vitterligt behandler mig. For han har aldrig behandlet mig rigtig godt. Han har aldrig forgudet mig som en man nogengange skal gøre for sin pige. Forstår du hvad jeg mener? :-S alle omkring mig siger, at jeg skal droppe ham. At jeg er langt bedre uden ham. Det gør ondt at hører men inderst inderst inde ved jeg, at jeg burde droppe ham fordi jeg godt KAN finde en der vil mig 100% hmm. Men det kors hvor er det svært at glemme min "soulmate" gennem så mange år. :-(

Endnu engang tak. Jeg vil gøre hvad der kan gøres for, at blive stærkere og udvise styrke :-)

Jeg føler med dig, jeg var også sammen med min eks længe, dog "kun" 5 år.. men jeg var også sikker på det skulle være os.. Det var først efter jeg fandt en LANGT bedre mand i mit liv, at jeg virkelig indså hvor godt jeg kunne have haft det i al den tid så han ER derude!

Hvis du lader som om du har det skidegodt og putter dit selvsikre ydre på, så gør det dig også med tiden stærkere, og så kan du også se hvor meget bedre end ham du er Det er bare svært at se, når du tænker på, hvad der kunne have været, og om han måske ikke alligevel var okay til dig.

Men nej, det ER bare ikke nemt :/ og man siger at det gerne tager næsten halvdelen af den tid man har været sammen til at komme 100% over hinanden. Så du vil længe komme til at tænke; hvad nu hvis! Det gjorde jeg.. (og det er jo de forbudte tanker når man er sammen med en ny, som jo faktisk er 100xbedre, men når man har været sammen så længe, så er det bare svært) 

Men der ER lys på den anden side, og du kommer derhen Giv dig tid til at tude helt vildt, og hold så hovedet højt bagefter, og kig ikke tilbage!

Gigl skriver:

Jeg føler med dig, jeg var også sammen med min eks længe, dog "kun" 5 år.. men jeg var også sikker på det skulle være os.. Det var først efter jeg fandt en LANGT bedre mand i mit liv, at jeg virkelig indså hvor godt jeg kunne have haft det i al den tid så han ER derude!

Hvis du lader som om du har det skidegodt og putter dit selvsikre ydre på, så gør det dig også med tiden stærkere, og så kan du også se hvor meget bedre end ham du er Det er bare svært at se, når du tænker på, hvad der kunne have været, og om han måske ikke alligevel var okay til dig.

Men nej, det ER bare ikke nemt :/ og man siger at det gerne tager næsten halvdelen af den tid man har været sammen til at komme 100% over hinanden. Så du vil længe komme til at tænke; hvad nu hvis! Det gjorde jeg.. (og det er jo de forbudte tanker når man er sammen med en ny, som jo faktisk er 100xbedre, men når man har været sammen så længe, så er det bare svært) 

Men der ER lys på den anden side, og du kommer derhen Giv dig tid til at tude helt vildt, og hold så hovedet højt bagefter, og kig ikke tilbage!

Tak, det var en sød besked..

Det er så dejligt at hører om andre der har været i samme båd, men som er kommet videre og har fundet en bedre mand..

Puha, så tager det mig over 4 år, at komme mig over ham.. Der er sørme lang tid til Men jeg håber den nye mand er fundet inden 4 år og at jeg er kommet så meget videre, at jeg kan sige, at jeg ikke elsker og savner ham mere.. At jeg kan se hvor stor en nar han faktisk har været.. Jeg ved han behandler mig dårligt af og til, men jeg elsker ham alligevel.. Heeeelt vildt! For vi har det jo også godt sammen, når vi ikke skændes og når bølgerne ikke går så forbandet højt, som de har gjort..

Tror det der bliver ved at holde fast i ham er, at jeg fx ikke har haft andre kærester (og sexet) med andre, så måske er jeg en smule bange.. Føler mig sgu lidt jomfru, hvis du forstår.. Jeg føler mig tryg ved ham, han er den eneste der har set mig nøgen og sårbar.. HAN ved hvad jeg vil have, ingen andre.. Så jeg tror også, at det er det der spiller mig et puds.. Hmm..

Aner jo for faen ikke engang hvordan man kysser og har sex med andre end ham (jo jeg har kysset andre, men ikke siden jeg var 13 år gammel... Hmm og tæller det!?)

Anonym skriver:

Tak, det var en sød besked..

Det er så dejligt at hører om andre der har været i samme båd, men som er kommet videre og har fundet en bedre mand..

Puha, så tager det mig over 4 år, at komme mig over ham.. Der er sørme lang tid til Men jeg håber den nye mand er fundet inden 4 år og at jeg er kommet så meget videre, at jeg kan sige, at jeg ikke elsker og savner ham mere.. At jeg kan se hvor stor en nar han faktisk har været.. Jeg ved han behandler mig dårligt af og til, men jeg elsker ham alligevel.. Heeeelt vildt! For vi har det jo også godt sammen, når vi ikke skændes og når bølgerne ikke går så forbandet højt, som de har gjort..

Tror det der bliver ved at holde fast i ham er, at jeg fx ikke har haft andre kærester (og sexet) med andre, så måske er jeg en smule bange.. Føler mig sgu lidt jomfru, hvis du forstår.. Jeg føler mig tryg ved ham, han er den eneste der har set mig nøgen og sårbar.. HAN ved hvad jeg vil have, ingen andre.. Så jeg tror også, at det er det der spiller mig et puds.. Hmm..

Aner jo for faen ikke engang hvordan man kysser og har sex med andre end ham (jo jeg har kysset andre, men ikke siden jeg var 13 år gammel... Hmm og tæller det!?)

Uf, så er det jo stort set ligesom min egen erfaring. Han var også min første gang dengang

Men ved du hvad? Jeg var dælme også glad for at jeg fik lov til at prøve mig selv lidt mere af da jeg startede med at date min "nye" kæreste var det den fedeste følelse! For tænk at man kunne genopleve så vild en forelskelse det kan man! Og det var som sagt bedre.

Så jeg er ikke i tvivl om at du kommer godt videre, selvom der kan være bump på vejen Mange gange held og lykke med det fremover !

Gigl skriver:

Uf, så er det jo stort set ligesom min egen erfaring. Han var også min første gang dengang

Men ved du hvad? Jeg var dælme også glad for at jeg fik lov til at prøve mig selv lidt mere af da jeg startede med at date min "nye" kæreste var det den fedeste følelse! For tænk at man kunne genopleve så vild en forelskelse det kan man! Og det var som sagt bedre.

Så jeg er ikke i tvivl om at du kommer godt videre, selvom der kan være bump på vejen Mange gange held og lykke med det fremover !

Tak for det..

Jeg vil prøve og glæde mig over, at jeg ved, at jeg forhåbentligt på et tidspunkt igen vil opleve en sådan forelskelse..