AnneBJ skriver:
Der har været andre tråde om emnet, men jeg blvier lidt forvirret, da der ikke står det samme i dem. 
Sagen er, at jeg er ret sikker på at Felix "lider" af natteskræk, trods sine kun 6 mdr. og 4 dage. Af og til vågner han i et skrig, og han skriger og skriger og skriger. Hans hjerter hamrer af sted, han bliver helt kold og klam af sved og han virker hidsig. Vi må ikke få lov at trøste, nusse, holde eller noget som helst.
Efter noget tid falder han til ro, men hikster og sutter voldsomt på sin sut. Han begynder at klynke igen, og hurtigt eskalerer det til skrig. Lige pludselig går det over, ligeså pludseligt som det startede.
Det har ingen sammenhæng med dagens aktiviter, hvor meget han har sovet, tigerspring, tænder, sygdom eller noget som helst. Han vil ikke spise, puttes, holdes eller noget som helst, han ligger bare og skriger.
Jeg har læst at man skal lade barnet være, fuldstændig. Undgå at røre det og tale til det, for ikke at blive en del af drømmen. Men det er da godt nok ufatteligt hårdt? At han er så ked af det, og jeg ikke "må" trøste ham?
Det der virker "mest" herhjemme er, at tage ham op og lægge sig med ham i dobbeltsengen. Holde om ham og ae ham blidt og langsomt over håret, og sige schyy på alle udåndinger. Når han er rolig trækker jeg stadig været tungt, for at han kan fornemme min afslappethed..
Men gør jeg det rigtige? Bør jeg tale med lægen eller spl. om det? Jeg er jo ret sikker på det er natteterror og kunne sikkert læse en masse mere på google end jeg allerede har gjort, men der står SÅ meget. Nogle synes det virker at give banan inden sengetid, nogle synes at fiskeolie kapsler virker osv.. - og han er jo bare så lille, at der er grænser for hvad jeg kan gøre?
Jeg har læst om en, som simplethen, efter spls. råd, vækkede barnet helt, og indledte putteritualet.. Ny ble, nattøj, børste tænder, synge/læse osv. og så sov barnet.. Er det noget jeg bør afprøve?
Åh jeg synes det er så hårdt at se ham være ked af det og bange men ikke kunne stille noget som helst op. Det varer mellem 5 minutter og en time når det sker...
Hej Anne...
Nå men... jeg lider faktisk stadig af night-terror. Det er blevet lidt bedre efter mine graviditeter, men jeg skriger stadig som en stukket gris og har de VILDESTE drømme. Talte engang med en klarsynsdame, der fortalte at det var pga stor åndelig åbenhed... så kan man vel tilke hvad man vil, ud fra det
.
min søn på 3 er begyndt på det og er HELT ustyrlig... skriger og sparker... jeg lader ham være, da han går amok hvis man rører ham... fortsætter det smutter vi til sp eller doktor...