AnneBJ skriver:
Der har været andre tråde om emnet, men jeg blvier lidt forvirret, da der ikke står det samme i dem. 
Sagen er, at jeg er ret sikker på at Felix "lider" af natteskræk, trods sine kun 6 mdr. og 4 dage. Af og til vågner han i et skrig, og han skriger og skriger og skriger. Hans hjerter hamrer af sted, han bliver helt kold og klam af sved og han virker hidsig. Vi må ikke få lov at trøste, nusse, holde eller noget som helst.
Efter noget tid falder han til ro, men hikster og sutter voldsomt på sin sut. Han begynder at klynke igen, og hurtigt eskalerer det til skrig. Lige pludselig går det over, ligeså pludseligt som det startede.
Det har ingen sammenhæng med dagens aktiviter, hvor meget han har sovet, tigerspring, tænder, sygdom eller noget som helst. Han vil ikke spise, puttes, holdes eller noget som helst, han ligger bare og skriger.
Jeg har læst at man skal lade barnet være, fuldstændig. Undgå at røre det og tale til det, for ikke at blive en del af drømmen. Men det er da godt nok ufatteligt hårdt? At han er så ked af det, og jeg ikke "må" trøste ham?
Det der virker "mest" herhjemme er, at tage ham op og lægge sig med ham i dobbeltsengen. Holde om ham og ae ham blidt og langsomt over håret, og sige schyy på alle udåndinger. Når han er rolig trækker jeg stadig været tungt, for at han kan fornemme min afslappethed..
Men gør jeg det rigtige? Bør jeg tale med lægen eller spl. om det? Jeg er jo ret sikker på det er natteterror og kunne sikkert læse en masse mere på google end jeg allerede har gjort, men der står SÅ meget. Nogle synes det virker at give banan inden sengetid, nogle synes at fiskeolie kapsler virker osv.. - og han er jo bare så lille, at der er grænser for hvad jeg kan gøre?
Jeg har læst om en, som simplethen, efter spls. råd, vækkede barnet helt, og indledte putteritualet.. Ny ble, nattøj, børste tænder, synge/læse osv. og så sov barnet.. Er det noget jeg bør afprøve?
Åh jeg synes det er så hårdt at se ham være ked af det og bange men ikke kunne stille noget som helst op. Det varer mellem 5 minutter og en time når det sker... 
Hej Anne! JEg har ikke lige læst alle indlæg, vil blot sige at vi herhjemme lige har været igennem noget a la 4 uger med det du beskriver. HVor bettemanden er vågnet pludselig i et skrig og være ked af det, vred mv. Vi har været enormt frustreret og ikke kunnet finde ud af hvad vi skulle stille op. I 1½ uge har vi prøvet det der efter Anna W. med barnevognen. Den første nat var ulidelig med en søn der prøvede at kaste sig ud af barnevognen i raserri og han har til tider grædt sådan at han har lydt som om han var ved at blive kvalt. 2 gange stod den på 45 min vågnin i barnevognen frem og tilbage, frem og tilbage + alle de små ture. Efter den første aften blev det gravis bedre. Jeg var stadig oppe at vugge/ trille frem og tilbage, men hans gråd var ikke lige så voldsom og han faldt hurtigere hen. Til sidst vågnede han først første gang ved en halv 6 tiden. Efter 6 dage (mener jeg) vendte det dog og han begyndte igen at vågne mere og være mere ked af det, så det er endt med at jeg har taget ham over i sengen igen (hans egen) og nu sover han sådan rimligt. Han skal stadig have sutten et par gange om natten, men han skriger ikke og det er ikke i samme mængde som for 3 uger siden.
Skal lige sige at han under alt dette som regel har lukket øjne og egentlig virker som om han sover. Og han har ikke virket påvirket af det om dagen. Der har han været den glade dreng som altid.
Jeg har også tænkt meget over om det var natte terror, men er kommet frem til at det simpelthen er fordi der lige nu foregår SÅ meget inde i ham. Og det er som sagt ved at vende nu til det bedre.
Nå men ved ikke om du kan bruge det til noget?....
Men i hvert fald en stor krammer herfra,håber det snart bliver bedre for jer. Knus
