Opdate på: Hjælp mig piger! Jeg har så ondt i maven. :(:(:(

Carina1977 skriver:

Jeg kan sagtens følge dig i det. Jeg måtte også vente et stykke tid, inden jeg kunne få det fjernet. De ville nemlig være helt sikre på, at jeg ikke bare var kortere henne. Men her vidste jeg med garanti at det var slut pga. tidspunktet jeg havde testet positivt 

Jeg kan godt forstå du bare vil videre, og jeg håber du lynhurtigt bliver gravid igen 

Har det på nøjagtig samme måde. Jeg testede positiv d. 3/9. Hvis jeg kun skulle være 4 uger henne nu, ja så skulle jeg jo have testet positiv MEGETMEGETMEGET tidligt. Og jeg tror simpelthen heller ikke på det. Det er som om at lægen bare skulle sige at det jo kunne være jeg var blevet gravid på et senere tidspunkt. Men jeg ved da man ikke kan blive gravid hvis man ikke har sex. og det kan jo ikke passe jeg er blevet gravid efter d. 10 september (hvor vi begyndte at have sex igen), når jeg testede positiv d. 3 .

Hvordan bliver det fjernet egentlig? MEdicinsk eller kiruigsk?

Orh, er så træt af at min lorte krop ikke bare selv kunne have givet afkald på det.... Men heldigt vi fandt ud af det allerede ogikke først til NF.

Om jeg har lyst til at blive gravid igen ved jeg faktisk ikke. Jeg vil selvfølgelig meget gerne have børn, men jeg har været i tvivl med hensyn til tidspunktet.. Og nu hvor den nok ikke er der mere ja så har jeg nu muligheden for at trække i land. Og måske jeg gør det.. Og måske et det bare fordi jeg lige nu er så pisse sur over at vi ikke bare kan komme i gang endnu. Usikker på mig selv. Jeg ved det sku ikke.  

Anonym skriver:

Har det på nøjagtig samme måde. Jeg testede positiv d. 3/9. Hvis jeg kun skulle være 4 uger henne nu, ja så skulle jeg jo have testet positiv MEGETMEGETMEGET tidligt. Og jeg tror simpelthen heller ikke på det. Det er som om at lægen bare skulle sige at det jo kunne være jeg var blevet gravid på et senere tidspunkt. Men jeg ved da man ikke kan blive gravid hvis man ikke har sex. og det kan jo ikke passe jeg er blevet gravid efter d. 10 september (hvor vi begyndte at have sex igen), når jeg testede positiv d. 3 .

 

Hvordan bliver det fjernet egentlig? MEdicinsk eller kiruigsk?

Orh, er så træt af at min lorte krop ikke bare selv kunne have givet afkald på det.... Men heldigt vi fandt ud af det allerede ogikke først til NF.

Om jeg har lyst til at blive gravid igen ved jeg faktisk ikke. Jeg vil selvfølgelig meget gerne have børn, men jeg har været i tvivl med hensyn til tidspunktet.. Og nu hvor den nok ikke er der mere ja så har jeg nu muligheden for at trække i land. Og måske jeg gør det.. Og måske et det bare fordi jeg lige nu er så pisse sur over at vi ikke bare kan komme i gang endnu. Usikker på mig selv. Jeg ved det sku ikke.  

Altså hvis jeg skulle have været 4 uger kortere henne dengang, så skulle jeg have testet positivt allerede før jeg blev gravid, og det hænger jo ligesom ikke sammen. Jeg tror også det er noget de siger, blot for at give en et spinkelt håb. Men jeg tror det er procedure at lige vente og se, sådan at de ikke begår fejl. Men det er da hårdt alligevel.

Man kan vælge medicinsk abort og kirugisk abort. ved den medicinske får du nogle piller du skal sluge (så vidt jeg er informeret). ved den kirugiske er det en udskrabning, som bliver foretaget under fuld narkose. Jeg valgte det sidst-nævnte, da jeg bare ville have det overstået hurtigst muligt. Det tager kun 20 min. ca. at få det ordnet, og så er det overstået. Og jeg oplevede ikke smerter bagefter.

Jeg kan godt fornemme at du er usikker på om I vil igang igen. Hvis du har en form for usikkerhed, så synes jeg bestemt det ville være at foretrække, at vente indtil du føler, at nu er det nu. Følelserne skal nok også lige falde på plads igen. Selvom du måske har det fint nok med det nu, kan der sagtens komme en efter-reaktion.

Carina1977 skriver:

Altså hvis jeg skulle have været 4 uger kortere henne dengang, så skulle jeg have testet positivt allerede før jeg blev gravid, og det hænger jo ligesom ikke sammen. Jeg tror også det er noget de siger, blot for at give en et spinkelt håb. Men jeg tror det er procedure at lige vente og se, sådan at de ikke begår fejl. Men det er da hårdt alligevel.

Man kan vælge medicinsk abort og kirugisk abort. ved den medicinske får du nogle piller du skal sluge (så vidt jeg er informeret). ved den kirugiske er det en udskrabning, som bliver foretaget under fuld narkose. Jeg valgte det sidst-nævnte, da jeg bare ville have det overstået hurtigst muligt. Det tager kun 20 min. ca. at få det ordnet, og så er det overstået. Og jeg oplevede ikke smerter bagefter.

Jeg kan godt fornemme at du er usikker på om I vil igang igen. Hvis du har en form for usikkerhed, så synes jeg bestemt det ville være at foretrække, at vente indtil du føler, at nu er det nu. Følelserne skal nok også lige falde på plads igen. Selvom du måske har det fint nok med det nu, kan der sagtens komme en efter-reaktion.

Ja, det kan jo ikke lade sig give sig. Og det er selvfølgelig fint nok de giver et håb, ville bare have fortrukket hun havde sagt hvad hun troede. Det er klart at de skal være 100% sikre på at det ikke lever. Synes bare det er lang tid at gå.

Okay. Har en veninde der lige har været igennem den medicinske og hun sagde det var et helvede, så ahr faktisk frygtet den lidt. Men nu må jeg se at hvis det kommer dertil hvad lægen så vil anbefale mig.

Føler lidt jeg er blevet frarådet noget tid. Vi havde planlagt vi ville prøve fra september-januar (smed p-pillerne i juni, men kroppen skulle lige have lidt tid synes jeg. det fik den så ikke. hehe). Grunden til der ligesom lige var en tidsbegrænsning på var fordi det ville være mest praktisk vedr. mit studie. Så jeg tror måske det er derfor jeg er usikker. Og skal så have snakket med manden om vi skal "skide hul i" "planen" og så kører derudaf når alt det her er overstået...om jeg så kommer til at have termin midt i et semester.

Men du har nok ret. Aner jo ikke hvordan jeg kommer til at reagere længere henne i forløbet. Selvom jeg føler mig afklaret knuger jeg mig stadig lidt til et meget lille håb, selvom det i mit hoved er helt umulig!

Anonym skriver:

Ja, det kan jo ikke lade sig give sig. Og det er selvfølgelig fint nok de giver et håb, ville bare have fortrukket hun havde sagt hvad hun troede. Det er klart at de skal være 100% sikre på at det ikke lever. Synes bare det er lang tid at gå.

 

Okay. Har en veninde der lige har været igennem den medicinske og hun sagde det var et helvede, så ahr faktisk frygtet den lidt. Men nu må jeg se at hvis det kommer dertil hvad lægen så vil anbefale mig.

 

Føler lidt jeg er blevet frarådet noget tid. Vi havde planlagt vi ville prøve fra september-januar (smed p-pillerne i juni, men kroppen skulle lige have lidt tid synes jeg. det fik den så ikke. hehe). Grunden til der ligesom lige var en tidsbegrænsning på var fordi det ville være mest praktisk vedr. mit studie. Så jeg tror måske det er derfor jeg er usikker. Og skal så have snakket med manden om vi skal "skide hul i" "planen" og så kører derudaf når alt det her er overstået...om jeg så kommer til at have termin midt i et semester.

Men du har nok ret. Aner jo ikke hvordan jeg kommer til at reagere længere henne i forløbet. Selvom jeg føler mig afklaret knuger jeg mig stadig lidt til et meget lille håb, selvom det i mit hoved er helt umulig!

 

Altså...jeg har også hørt at den medicinske kan gøre ret ondt, også derfor jeg med det samme bad om en udskrabning. Og der var ingen problemer...det var mit helt eget valg. Bagefter føler man sig lidt tom indeni, men det går over igen. Jeg havde det ok igen med det efter et par uger. man skal lige have lidt tid til at fordøje det.

Jeg har altid haft den holdning/indstilling, at en uddannelse kan man altid få...man kan ikke altid få børn. Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er. Hvis du er i 20´erne, jamen så har du jo også tid nok endnu til at vente  Men det er jo forskelligt hvordan man har det med det. Nogen vil jo gerne have uddannelsen på plads først, mens andre vælger at få børn inden eller under uddannelse. det kommer jo an på dig/jer, hvad I har det bedst med 

men hvis I brænder for et barn nu, så synes jeg bestemt I bare skal begive jer ud i det 

Hvor langt er du i din uddannelse? Er der mulighed for f.eks. at tage 1-2 semestre, holde pause, og så fortsætte bagefter igen, der hvor man slap? Jeg har ikke meget forstand på det, da jeg aldrig har gået på universitetet. Hvis det er muligt at lave det afbræk, så synes jeg da sagtens I kan forsøge igen.

Men rigtig god ide at få snakket med manden om det. Det er jo en fælles beslutning, og noget som kommer til at betyde en hel del for jer begge.

Du er altid velkommen til at skrive, hvis du skulle få brug for det 

held og lykke med, hvad du end beslutter 

Carina1977 skriver:

Altså...jeg har også hørt at den medicinske kan gøre ret ondt, også derfor jeg med det samme bad om en udskrabning. Og der var ingen problemer...det var mit helt eget valg. Bagefter føler man sig lidt tom indeni, men det går over igen. Jeg havde det ok igen med det efter et par uger. man skal lige have lidt tid til at fordøje det.

Jeg har altid haft den holdning/indstilling, at en uddannelse kan man altid få...man kan ikke altid få børn. Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er. Hvis du er i 20´erne, jamen så har du jo også tid nok endnu til at vente  Men det er jo forskelligt hvordan man har det med det. Nogen vil jo gerne have uddannelsen på plads først, mens andre vælger at få børn inden eller under uddannelse. det kommer jo an på dig/jer, hvad I har det bedst med 

men hvis I brænder for et barn nu, så synes jeg bestemt I bare skal begive jer ud i det 

Hvor langt er du i din uddannelse? Er der mulighed for f.eks. at tage 1-2 semestre, holde pause, og så fortsætte bagefter igen, der hvor man slap? Jeg har ikke meget forstand på det, da jeg aldrig har gået på universitetet. Hvis det er muligt at lave det afbræk, så synes jeg da sagtens I kan forsøge igen.

Men rigtig god ide at få snakket med manden om det. Det er jo en fælles beslutning, og noget som kommer til at betyde en hel del for jer begge.

Du er altid velkommen til at skrive, hvis du skulle få brug for det 

held og lykke med, hvad du end beslutter 

Ja det kan også ske at hvis jeg får valget at jeg så væger udskrabningen! og kan godt forestille mig den tomme følelse du snakker om.

En uddannelse kan man nemlig altid få. Jeg er igang med mit 2. semester og ville lige knap have færdiggjort 3 semester. Men fordi der ikke er mødepligt ville jeg på den måde kunne genenmfære 3. sem selvom bette nøvs kom til verden i maj. Men ja, jeg kan til enhver tid tage pause ml. semestre. på 4. sem skal jeg dog i praktik og har derfor ikke samme frihed. Altså der er 75% mødepligt på 4. sem så derfor vil jeg nødig være gravid derunder hvis nu man får en graviditet med gener. Men manden kom hjem i dag og vi snakkede. Vi fortsætter hvis dette er gået til. Og så må jeg tage første del. af 4. sem hvis nu en ny termin f.eks ligger henne i november/december 2012. Og så starte forfra på 4. sem når jeg har holdt barsel. Vi går også videre med de ombygningsplaner vi havde VI skal have flyttet en dr og rykket kontor osv. Det kan vi ligeså godt blive ved med fordi vi jo ved vi vil have børn. Om barnet så først kommer om 1 år eller hvor lang tid det nu tager ja så skal vi ihvertfald ikke tænke på ombygningen der.

Tak for det. Synes jeg er kommet meget længere i tankerne efter vores "lille snak" . Tak.

Anonym skriver:

Ja det kan også ske at hvis jeg får valget at jeg så væger udskrabningen! og kan godt forestille mig den tomme følelse du snakker om.

 

En uddannelse kan man nemlig altid få. Jeg er igang med mit 2. semester og ville lige knap have færdiggjort 3 semester. Men fordi der ikke er mødepligt ville jeg på den måde kunne genenmfære 3. sem selvom bette nøvs kom til verden i maj. Men ja, jeg kan til enhver tid tage pause ml. semestre. på 4. sem skal jeg dog i praktik og har derfor ikke samme frihed. Altså der er 75% mødepligt på 4. sem så derfor vil jeg nødig være gravid derunder hvis nu man får en graviditet med gener. Men manden kom hjem i dag og vi snakkede. Vi fortsætter hvis dette er gået til. Og så må jeg tage første del. af 4. sem hvis nu en ny termin f.eks ligger henne i november/december 2012. Og så starte forfra på 4. sem når jeg har holdt barsel. Vi går også videre med de ombygningsplaner vi havde VI skal have flyttet en dr og rykket kontor osv. Det kan vi ligeså godt blive ved med fordi vi jo ved vi vil have børn. Om barnet så først kommer om 1 år eller hvor lang tid det nu tager ja så skal vi ihvertfald ikke tænke på ombygningen der.

 

 

Tak for det. Synes jeg er kommet meget længere i tankerne efter vores "lille snak" . Tak.

En dejlig beslutning I har truffet jer 

Jamen når alt det her er overstået og i prøver igen, så vil jeg bestemt heppe og krydse både fingre og tæer for dig  

Det ville selvfølgelig være at foretrække, hvis du kan få gjort 4. semester færdigt inden, så du ikke skal tage den om igen....men bliver du gravid, så er det også så meget større 

Held og lykke med både at blive gravid igen og ombygningen. Det er 2 store projekter 

Og hvor er jeg glad for at høre, at den lille snak har hjulpet 

Carina1977 skriver:

En dejlig beslutning I har truffet jer 

Jamen når alt det her er overstået og i prøver igen, så vil jeg bestemt heppe og krydse både fingre og tæer for dig  

Det ville selvfølgelig være at foretrække, hvis du kan få gjort 4. semester færdigt inden, så du ikke skal tage den om igen....men bliver du gravid, så er det også så meget større 

Held og lykke med både at blive gravid igen og ombygningen. Det er 2 store projekter 

Og hvor er jeg glad for at høre, at den lille snak har hjulpet 

Ja, kunne også mærke det var den rigtige beslutning for os. Har en del mens-agtige smerter så jeg tror hele tiden at "nu sker det", meeeen det gør det sku vist bare ikke.

Tak

Ja graviditet og baby er så meget større.  Og jeg er jo kun 21 så mon ikke jeg nok skal nå at få tage uddannelsen.

Ja det er 2 meget store projekter. Men ombygningen kan da få tiden til at gå og tankerne til at være på oget andet.

Anonym skriver:

Ja, kunne også mærke det var den rigtige beslutning for os. Har en del mens-agtige smerter så jeg tror hele tiden at "nu sker det", meeeen det gør det sku vist bare ikke.

 

Tak

 

Ja graviditet og baby er så meget større.  Og jeg er jo kun 21 så mon ikke jeg nok skal nå at få tage uddannelsen.

Ja det er 2 meget store projekter. Men ombygningen kan da få tiden til at gå og tankerne til at være på oget andet.

 

Ja, så skal du da nok nå den uddannelse  og så må man prioritere udfra hvad man helst vil 

Jeg oplevede også en del smerter, men det ville slet ikke gå igang af sig selv. Det eneste positive man kan sige om det, hvis man endelig skal sige noget positivt...det er at din krop er god til at holde på en graviditet 

Men pøj pøj med det 

Anonym skriver:

Ja, det kan jo ikke lade sig give sig. Og det er selvfølgelig fint nok de giver et håb, ville bare have fortrukket hun havde sagt hvad hun troede. Det er klart at de skal være 100% sikre på at det ikke lever. Synes bare det er lang tid at gå.

 

Okay. Har en veninde der lige har været igennem den medicinske og hun sagde det var et helvede, så ahr faktisk frygtet den lidt. Men nu må jeg se at hvis det kommer dertil hvad lægen så vil anbefale mig.

 

Føler lidt jeg er blevet frarådet noget tid. Vi havde planlagt vi ville prøve fra september-januar (smed p-pillerne i juni, men kroppen skulle lige have lidt tid synes jeg. det fik den så ikke. hehe). Grunden til der ligesom lige var en tidsbegrænsning på var fordi det ville være mest praktisk vedr. mit studie. Så jeg tror måske det er derfor jeg er usikker. Og skal så have snakket med manden om vi skal "skide hul i" "planen" og så kører derudaf når alt det her er overstået...om jeg så kommer til at have termin midt i et semester.

Men du har nok ret. Aner jo ikke hvordan jeg kommer til at reagere længere henne i forløbet. Selvom jeg føler mig afklaret knuger jeg mig stadig lidt til et meget lille håb, selvom det i mit hoved er helt umulig!

 

Stort knus til dig først. Håber da det viser sig, det bare er en langsom starter du går rundt med.

Men. Ville bare lige fortælle at jeg netop nu er i gang med den medicinske abort, to pillerne på sygehuset i onsdags og lagde selv stikpiller op i går. Jeg fik en stærk smertestiller med hjem, sådan en depottablet ssom virker i tolv timer, som jeg tog samtidig med stikpillerne. Og jeg har da kunne mærke det murre og være lidt krampeagtigt ind imellem, men absolut ikke slemt. Idag bløder jeg som ved en almindelig mens og har ikke særligt ondt. Så syntes gennemgående ikke det har været nogen slem omgang rent fysisk.

Carina1977 skriver:

Ja, så skal du da nok nå den uddannelse  og så må man prioritere udfra hvad man helst vil 

Jeg oplevede også en del smerter, men det ville slet ikke gå igang af sig selv. Det eneste positive man kan sige om det, hvis man endelig skal sige noget positivt...det er at din krop er god til at holde på en graviditet 

Men pøj pøj med det 

Og jeg ved hvad jeg vil og manden hvad han vil og hvad vi vil sammen. <3 Vi vil være forældre tidligt. Han er 24..

Jeg har ingen smerter haft de sidste par dage, det er bare den der murren i underlivet.

Dagene går jo og jeg skal imorgen have taget blodprøver igen.

Nu npr jeg stadig er "gravid" falder hcg niveauet så hvis det er gået til grunde? Eller kan det godt være det sammen/større fordi jeg stadig er "gravid"?? Ved du det? Fik du taget blodprøver for at tjekke det før kontrolscanning??

Tjaah, ved ikke omm det er positivt. Jo positivt hvis det nu bare var en graviditet hvor fosteret var levende.