er jeg for ung til at blive mor??

Altså nu er jeg også kun 18 år og min mand er 25 år. vi er begge 2 klare over hva det betyder at tage ansvar for et lille barn der kommer til verden.
jeg synes ikk at man er for ung når man er 18 år, men jeg er sikker på at det vil være rimelig svært for dig at klare dig alene om et barn

men ren faktisk synes jeg at du skal gøre hva du føler dig mest tilpas i. og som jeg kan læse mig udfra så har du styr på at det både kan være sjovt og hårdt og dejligt at blive en mor..


men held og lykke håber dig det bedste

 Hejsa.

Det er kun dig selv der kan mærke om du er klar til at blive mor.
Det at blive mor er det bedste der er sket mig. Jeg er dog "kun" 20 år. Har min fantastiske dreng, Victor på knap 7 uger.

Det har været nogle rigtig gode 7 uger - men HÅRDE.
Ikke for at skræmme dig, men selv om din kæreste siger han er klar - så tag jer lige en ordentlig snak om hvad det indebærer. Også det økonomiske. Det betyder en stor del - ofte bliver man jo stresset hvis ikke man kan få økonomien til at rende rundt!
Men vi troede jo at vi skulle være sammen resten af vores dage, og glædede os sådan til at Victor kom til verden.
Desværre kunne faderen til Victor ikke håndtere, at han havde kolik. Det er rigtig hårdt kan jeg fortælle dig!! Faderen til Victor gik så langt ned, at han flere gange var ved at ruske Victor, råbte af ham og kørte meget uansvarligt med ham.
Så nu står jeg som 20-årig og alene mor. Men ingen tvivl - jeg nyder det!
Men mit råd til dig er nok, at du virkelig skal tænke det godt igennem. Det kræver så meget at blive forældre!

Håber du kan bruge det til noget - og forhåbentlig sætter det lidt gang i tænkeren en ekstra gang.
Al helt og lykke!

Har ikke læst det hele folk har skrevet.

Men jeg vil sige nyd livet lidt endnu, ikke fordi man ikke kan nyde det med et barn. Men sætter mange grænser.

Så nyd det lidt endnu

Jeg syntes du lyder som et rigtig behageligt og velovervejet menneske. jeg kan ikke se logikken i, at ens alder kan fortælle noget som helst om hverken modenhed eller om man er klar til at blive mor.
dine tanker omkring dine forældre og din usikkerhed i den forbindelse er helt normale! jeg er 28 og min værste frygt er, at blive mor på samme måde som min mor er mor - det er jo fordi vi vil vores børn det bedste, når vi får dem.

det lyder som om det er en ting din kæreste og du har talt om igennem længere tid og du har indviet familien i jeres ønsker og researcher så meget som du kan. Jeg kan ikke se hvorfor du IKKE skulle være klar og nej, jeg tror ikke du skal være nervøs for at få fjernet dit barn, i hvert fald ikke udfra den måde du fremstår i denne debat

Det gode ved graviditet er at man kan blive gravid som 16 årig og som 36 årig, det er (umiddlebart) ikke noget der bliver taget fra os.

Så derfor er mit råd til dig at vente, du tager ingen skade af at vente nogen år, måske bare 2, måske 8. Det er op til dig, men det at få et barn bliver ikke taget fra dig og du har rigeligt af år, som du kan få børn i.

Måske er det lige nu du skal tage en uddannelse, komme ud og arbejde lidt, og når i begge er færdigudlært, så tag ud og rejs lidt sammen, nyd hinanden, spar op og få lov at være jer to som kærester.

Derefter kan i nyde hinandens glæde ved at få et barn, med lidt mere viden om livet, (måske lidt flere penge), en uddannelse i er glade for og kan bruge til noget, måske gode kollegaer i har kendt nogen år som kan dele glæden med jer hver dag igennem graviditeten.

Så alt i alt er mit råd at i jo sagtens kan vente lidt, livet ligger også foran jer om 2,3,5,8 år, og til den tid vil det være en lige så stor ting som du føler det er nu.

Og om du er moden eller bliver en god mor, ja det er der ikke nogen af os der ved, men der er sikker mange der vil give mig ret i at det er vigtigt at nyde livet og lære hinanden at kende og leve et liv sammen inden i bliver 3.

Nyd dit liv, du har maaaange år foran dig, også som mor.

Hej Igen.

Jeg har lige set din profil og læst lidt om dig.

Du skriver at du har folkeskolen som din længste/nyeste uddannelse.

Det her må ikke lyde fordømmende eller som en mor-agtig kommentar, men gør dig selv den kæmpe tjeneste at finde en uddannelse som du kan klare, med et job som du kan blive i med dine rygproblemer.

Og hvor er det dog irriterende a du er skadet i ryggen så du er begrænset.
Men igen, for din ejen skyld, find en uddannelse som giver dig mulighed for at få et job som du bliver glad for og kan håndtere fysisk. Du vil blive glad for det bagefter.

Jeg håber ikke du bare ryster på hoved a denne kommentar som virkelig er ment godt. Det er for DIN skyld at jeg giver dig det råd.

Det kan foestille mig at det kan være meget svært at tage en uddannelse med en lille en derhjemme, og specielt hvis din ryg kan plage dig med smerter. Gør dig selv den tjeneste ikke at gøre det mere besværligt for dig selv end højest nødvendigt, og tag en uddannesle først.

For du skal vel ikke gå hjemme på kontanthjælp resten a livet??

Igen, få noget ud af livet, tag en uddannelse og derefter få et fantastisk barn med din kæreste som du har fået lov a være kærester med nogen år før i bliver forældre.

Piger, I er med på at det oprindelige indlæg blev startet i januar og at trådstarter sidst var online i april???

Rosa skriver:

Piger, I er med på at det oprindelige indlæg blev startet i januar og at trådstarter sidst var online i april???

Hat tænkt det samme.. Men måske andre kan få noget ud af tråden? Ved det ikke, men har haft halt samme tanke som dig..

Rosa skriver:

Piger, I er med på at det oprindelige indlæg blev startet i januar og at trådstarter sidst var online i april???

nej, ikke mig.... nåh nåh, det vigtigste er jo også at MIN mening blir hørt