er jeg for ung til at blive mor??

hej, jeg har et inderligt ønske om at få en bette, men da jeg kun er 18 år gammel er jeg bange for at jeg er for ung, og får fjernet barnet lige som jeg blev fjernet fra min mor.

jeg er meget moden af min alder, grundet en tur på opholdst hvor jeg blev tvunget til og tage mig af mig selv, efter som pedagogerne ikke ligefrem gjorde det, jeg bor sammen med min kæreste, og må ikk arbejde for kommunen da jeg har en dårlig ryg, men det er kun noget jeg mærker hvis jeg ikke laver noget jeg er meget ansvarsbevidst og elsker og omgås børn, og nyder at skulle made og skifte dem ser det lidt som en ''ære,'' hvis man kan kalde det det?? som sagt er jeg mere udviklet spykisk og tager selv ansvar bor sammen med min kæreste gennem 1 år vi har været sammen længere men for et år siden besluttede vi at vi kom sammen

men som det ser ud er jeg så overhoved egnet som mor?? det er min størte drøm og give liv til et dejlig barn. og ligenu kan jeg ikke gå et minut uden at tænkte på hvor dejlig det ville føles og havde en bette i armene


kan i komme med nogle råd er jeg for ung eller er alder lige meget

alle gode råd bliver taget imod med åbne arme

Jeg så også mig selv som meget meget moden i en alder af 18 år.
Men nu hvor jeg som 30 årige sidder med et barn og har et mere på vej ( og de er begge meget meget store ønske børn) så vil jeg sige du er for ung.

Du har livet for dig og der er meget du med garanti skal og gerne vil opleve endu..

Og selvom jeg bestem ikke føler at jeg nu går glip af noget ved at have fået børn, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg ville havde følt præcis det modsatte hvis jeg var blevet gravid som 18 årige..

Jeg læser det som om du gerne vil give et barn den kærlighed du tydeligvis ikke selv har fået som barn og det er i den grad forståeligt at du gerne vil..
Men vent et par år.. Til den tid vil du kunne give jeres barn endnu større kærlighed end du kan nu..

Mvh Pia.

jeg har også sat mig ind i alt ''kedelige men syntes ikke det skal opfattes som kedelig efter som det skal gøres og min kæreste er ved og uddanne sig som elektriker og han føler sig klar og har sagt at han vil være der også selv hvis vi ikke er sammen resten af livet jeg ved det er et kæmpe ansvar og det ikke altid vil være lige sjovt for livet er ikke altid en dans på roser og jo jeg er meget forud for min tid faktisk mere moden end andre på min alder jeg ser ikk noget sjovt i og drikke eller gå i byen??

og vil lige understrege at jeg fik det med at jeg er meget moden af min alder af vide af en spykolog så det er ikke noget jeg selv sider og skriver for at få det til og lyde bedre

Min mor gav mig det helt generelle råd: Er du i tvivl så lad være. -og det uanset om det drejer sig om at købe et par nye sko eller gifte sig med kæresten.

Så ud fra den betragtning, vil jeg sige: Når du er i tvivl, så lad være.

Jeg tror ALLE oplever at de er usikre i rollen som mor, men hvis man er usikker allerede inden man er gravid, så er det måske ikke det bedste udgangpunkt.

Som en anden skrev, så tænkte jeg også da jeg læste dit indlæg, at du måske gerne ville give et lille barn al den kærlighed som du ikke selv fik fra din mor.

-men hvorfor skriver du om barnet vil blive fjernet fra dig, ligesom du blev fjernet fra din mor? Det synes jeg er meget vigtigt at tænke over!

-og så til slut vil jeg da sige, at jeg selv blev mor for første gang som 34årige, og er glad for det valg, men at jeg ikke ser noget galt i at blive mor 10-15 år tidligere end det. Og hvor vidt man bliver en god mor eller ej, tror jeg afhængere af mange mange andre ting end netop alderen.

Mumto3 skriver:

Min mor gav mig det helt generelle råd: Er du i tvivl så lad være. -og det uanset om det drejer sig om at købe et par nye sko eller gifte sig med kæresten.

Så ud fra den betragtning, vil jeg sige: Når du er i tvivl, så lad være.

Jeg tror ALLE oplever at de er usikre i rollen som mor, men hvis man er usikker allerede inden man er gravid, så er det måske ikke det bedste udgangpunkt.

Som en anden skrev, så tænkte jeg også da jeg læste dit indlæg, at du måske gerne ville give et lille barn al den kærlighed som du ikke selv fik fra din mor.

-men hvorfor skriver du om barnet vil blive fjernet fra dig, ligesom du blev fjernet fra din mor? Det synes jeg er meget vigtigt at tænke over!

-og så til slut vil jeg da sige, at jeg selv blev mor for første gang som 34årige, og er glad for det valg, men at jeg ikke ser noget galt i at blive mor 10-15 år tidligere end det. Og hvor vidt man bliver en god mor eller ej, tror jeg afhængere af mange mange andre ting end netop alderen.

SAA enig

Jeg synes også 18 er meget ungt. Jeg var 21 da jeg fik den første, og mente også selv at jeg var helt klar til det. Det var jeg også, - hun er en fornuftig pige nu, og ligesom alle andre børn, men... jeg var 30 da jeg fik nummer 2, og jeg kan mærke på mig selv at jeg har en helt anden sikkerhed nu (og ikke kun fordi det er nr 2), - jeg er bedre til at sige fra, stoler mere på mig selv end pædagoger og 1000 andre ting.

Kan du ikke blive frivillig et sted med børn, - måske hjælpe til i en legestue eller på et gymnastikhold en gang eller 2 om ugen, så du kan være i nærheden af børn, uden det nødvendigvis er dine egne?

Jeg tror, det vil være fornuftigt at vente i hvert fald et par år og håber at du lytter til os herinde, - og det gør du måske - netop fordi du er mere moden end andre 18-årige *S*

Der ikke nogen af os her inde der kan sige om du klar el for ung el moden osv.
Men når du selv er usikker på om du er for ung osv så vil jeg sige at nej så du ikke klar og det har ikke noget med din alder at gøre el om du mere moden end andre det har noget at gøre med at du ikke selv er sikker...
Man kan være lige så god mor som 16 årig som 30 årig kender selv en på 16 som er mor til en på 1 1/2 og hun er super god mor... men hun var os klar og ikke i tvivl og det er du når du spørge os.

Knud Diana

hmm den er svær at svare på. jeg blev selv gravid da jeg var 19 og det er gået super godt.. man har da altid sin tvivl om man nu kan være en god mor overfor barnet.. men hvem har ik det første gang.

synes du skal snakke med din kæreste om hvorvidt han er villig til at hjælpe til om natten når bebs skriger for 10. gang.. og alt det sure arbejde der er.. misforstå mig ikke.. for eeeelsker min søn og der er mange goder ved at få et barn.. men det begrænser også ens spontanitet.. man kan ikke bare lige pludselig tage ned og træne eller hvad ved jeg´... for man har jo den lille 24-7

mærk det indeni dig selv..

Jeg syndes ikke det er et spørsmål som jeg kan svare på,
Jeg syndes det er noget du selv skal svare på ved at tænke det hele igennem og virkelig det hele.
hvad hvis det blir for meget for din kæreste og han går fra dig? kan du så klare et lille barn helt alene? Du skal jo tænke på at det er et andet liv du har andsvaret for.

Når det er sagt.
Jeg var selv gravid som 18årig og blev mor da jeg var 19.
Det var en meget stor beslutning om vi skulle beholde barnet eller ej min vi valgte at beholde hende og vi har nu den dejligste og gladeste lille pige vi ku ønske os

Vi var klar til det mwn som sagt, Jeg sys det er noget du selv ska svare på

jeg fik min datter en måned efter jeg blev 22 og jeg føler mig også moden af alder ogjeg var også blevet træt af at gå i byen osv, men når jeg ser tilbage på det sidste år (min datter er lige blevet 1 år) så kan jeg sige at jeg ikke ville have klaret det uden et bagland at trække på!!! jeg havde min svigerinde, der tit kom og hjalp med rengøring og deslige og min mor jeg ringede til meget tit for at spørge hende til råds... der er så ufattelig mange ting at tage stilling til... tænk grundigt over det!!!