Som skilsmissebarn, patchworkfamilie og nu bonusmor til to skønne børn (og med eget vellykket stykke familiebarn som ikke er delt), vil jeg komme med en lille en til andre forældre med delebørn.
Det er som lille barn, lidt ligegyldigt hvordan man gør i julen. Men så snart barnet bliver stort og gammelt nok, så er der mange ting som spiller ind. For mit eget vedkommende kan jeg fortælle, at jeg slet ikke syntes særlig godt om julen, den var alt for stressende. Jeg holdt jul d. 23 og d. 24 december, samt blev slæbt med til julefrokost i den ene familie d. 25. og igen den 26 i den anden familie. Og jeg sagde både til min mor og far at jeg gerne ville blive ved, for jeg vidste at hvis jeg sagde nej til den ene, så ville det såre rigtig meget. Men jeg havde aldrig tid til at nyde mine julegaver, fordi der var fart over feltet. Og jeg ville ikke gøre forskel på min far og mor, derfor holdt jeg to jule hvert eneste år, indtil jeg var 16 og ikke gad mere. Og til sidst fik jeg nok af julen og svor at hvis mine børn nogensinde blev dele børn, så ville jeg aldrig udsætte dem for to jule. For så har julen bare ikke den samme betydning mere til sidst og det er ærgeligt.
Nu er jeg bonusmor for to og vi har valgt at gøre det sådan, at de år vi ikke har børnene til jul, der har vi invteret bedsteforældrene over til frokost i en af de weekender i december hvor vi har dem og så deler vi julegaver ud der. Så har børnene tid til at lege med gaverne og kan glædes over de nye de får d. 24. Samt have tid til stille og roligt at fejre jul med den anden forældre uden at få dårlig samvittighed. Det er ikke jul at danse om juletræ to gange eller spise rigtig meget flæskesteg.
Så tænk over om to jule er for bøenens eller forældrenes skyld og husk at børn er rigtig loyale overfor begge forældre. Men vi kender alle vores børn bedst og ved selvfølgelig hvad der er bedst for dem, men hav alligevel min historie in mente 
Anmeld
