Julen...

tinasmor skriver:

Sender stort . Er heldgivis ikke enlig så kan ikke give et råd med på den konto, men vil sige, at det er rigtig fint at det virker som om I virkelig prøver at gøre det bedste for jeres datter. Nu ved jeg ikke hvor gl. hun er, men hvis det f.eks er hendes første eller anden jul, så ville jeg også lade manden få hende. Næste jul vil hun være meget mere "juleglad" fordi hun ved hvad det drejer sig om, og som du siger så SKAL du jo underalle omstændigheder miste et år med hende.

Min veninde har et godt forhold til sin ex og der kommer den som ikke har barnet juleaften forbi om formiddagen hvor de spiser en let morgenmad og barnet åbner de gaver som den forældre som ikke har barnet har købt. Denne tradition startede et par år efter skilsmissen hvor såret ikke var så åbent mere. Nu har de begge nye kærester og de er også med.

Tak for dit indlæg - det er helt sikkert noget jeg kan bruge til noget.

Det er jo lidt af en proces at skabe nye traditioner, det skulle vi i forvejen da vi blev familie, men forskellen er at vi skulle gøre det sammen. - Det strider lidt imod mit moderhjerte at jeg skal undvære hende (også selvom hun er en pest til tider haha) - men sådan er livet jo :-)

Lisbeth85 skriver:

Jeg har fået både jul og nytår, da vores søn kun er 14 mdr. til den tid. Så han har stadig brug for trygheden, som er mest hos mig pt. Næste år, er det så eksens tur og ja... så skiftes vi jo bare fremover. Den, som har julen, får nytåret året efter. Så hver anden jul og hver anden nytår til os. Håber dog meget på familieforøgelse inden julen 2012, så helt alene kommer jeg / vi ikke til at være  Men nu må vi se hvad der sker 

Juleaften er kun én dag i året, og man kan også nyde sine børn de 364 andre dag - også på specielle måder med traditioner eller bare lidt fingermaling... de stiller ikke så store krav i den alder

tak for dit input - men det her handler egentlig ikke om at jeg ikke nyder alle andre dage og tidspunkter på året med min datter. Det handler om at det er røvhårdt at skulle undvære - især på de tidspunkter der skriger "familie". Jeg fik også en lille krise i sommerferien... - for der midt i Randers Regnskov jonglerede jeg helt alene med klapvogn, datter og snacks i selskab med ufattelig mange familien-danmark'er, og der fik jeg også det der savn af at være familie og gøre familieting sammen... det er det jeg frygter ved julen... denne gang dog uden min datter til at distrahere mig.

Jeg er sådan set helt afklaret med at vi ikke er den der familie mere, det er ikke det, men det gør stadig ondt en gang imellem, for det var ikke det her vi drømte om dengang for længe siden...

Men nu er vores liv sådan her, og det får vi det bedste ud af, men det er stadig en svær tanke at skulle fejre julen uden min datter... ren egoisme I know, for selvfølgelig får hun en dejlig aften ligegyldigt hvor hun er.