Alexis - i den virtuelle verden! skriver:
Ja det kunne vi evt godt gøre, selv om det måske virker som dobbeltkonfekt? Og så går spændingen af omkring navnet ved navngivningen. Men det er vel til at leve med.
Men hvad er så forskel på dåbsfesten og navngivningsfesten? At vi så navngiver også? Det har vi så lige gjort i kirken jo?
Kan godt se ideen, men føler det er lidt indviklet? Men det er måske bare mig der bliver lidt overvældet. 
Ja, hvis I vil holde det hemmeligt så skal I måske vende den om, så I starter morgene med en navngivning og så i kirke og så fest bagefter.
Men ofte så gør diskussionen netop på at man har svært ved at sige ja til at fx. opdrage i den kristne tro - men jeg tror man er nødt til at se på hvad der ligger i det for en. Kristendom og den kristne tro behøver jo ikke være at gå i kirke og bede til Gud, men at tro på noget større end en selv - noget man ikke kan definere, og så de kristne værdier som man kan tilslutte sig og finder relevant, for helt ærligt så tvivler jeg på at man finder alle de kristne værdier relevante i dag. Men det at opdrage sit barn med næstekærlighed, omsorg for andre og respekt for mennesket - ja det er så min fortolkning af kristendommens værdier, det ligger også i vores samfundsgrundlag, at det så ikke altid bliver overholdt det er så noget andet, men de værdier er jo grundlæggende og ikke noget jeg havde svært ved at andre sagde ja til på mit barns vejne.
Men I skal jo helst blive enige..
Anmeld