Kofoed. skriver:
Nu er det jo længe siden jeg sidst har opdagteret herinde hvor alle kan se det. Ved der er nogen der følger mig på sidelinien, så i skal da høre hvordan det går.
På søndag starten min barsel, wee. Så er jeg ikke længere en samfunds nassede sygemeldt, men en samfunds nassede barsel-ting 
Jeg var i går til jordemoder, hvor alt så fint ud, dog har jeg det fysisk meget dårligt, så det skal jeg være obs på. Tøsen blev skønnet til 2300 g, men tror ikke helt på det, så venter til scanningen på mandag, hvor skønnet er mere sikkert.
Ved jordemoderen måtte vi jo nok heller efterhånden tage snakke om, hvad der skal ske med tvilling b. Og øv hvor er det nogle trælse muligheder vi har, enten skal vi selv begrave hende (og det er ikke sikkert det må blive på en kirkegård, det er noget den lokale præst bestemmer, da hun er gået til lige før den seneste abortgrænse, ergo ikke et dødsfæld, men en sen abort), synes ikke vi kan gøre det i vores have, da vi jo bare bor til leje her og ønsker at fraflytte inden for 5 år, så hvor skal det så være?
Den anden mulighed er, at lade sygehuset gøre som deres retningslinier siger, hvilket betyder at smide hende ud sammen med alle de andre organiske rester. Problemer er, at når hun har ligget der nede så længe og blevet nedbrydt, så betrangets hun ikke længere som et forster, men en organisk rest på lige fod med en moderkage. Men det mest latterlige er, at havde jeg født hende dengang, kunne vi vælge, at sygehuset skulle ordne en begravelse sammen med de andre dødfødte børn/sen aborter, men når hun (pga sin tvillinge søster overlevese muligheder) bliver derinde, ja så er det bare synd.
Så vi er blivet stillet i et fødelse mæssig helved, for jeg ønsker da ikke, at hun bliver smidt ud som en eller anden madrest, men alternativet er bare heller ikke optimalt, for hvis præsten nægter at begrave hende, ja hvad skal vi så lige gøre? Og kan heller ikke overskue, at skulle begrave en, når man samtidig skal fejre den andens fødsel, ville være rarre, hvis nogle andre kunne ordne det pratiske, ønsker bare hun bliver begravet blandt de ukendte, så vi har et sted at tage hen, hvis vi ønsker det eller når lillepigen en dag skal have alt afvide med denne graviditet.
Når det blev lidt langt, men sådan er det nogle gange.
Ej altså søde, det er jeg ked af at høre, hold op en svær beslutning at skulle tage, vil ikke kunne sætte mig i dit.sted men kan da give dig en krammer med på vejen og håbe på at en løsning snart finder sted knuz. Og kramz
