Anonym skriver:
Bliver egentlig lidt trist, for jeg føler i misforstår mig. Det er for mig fløjtende ligemeget om han ved hvad det vil sige, at babyen skal tages med sugekop eller whatever. MEn det at han gør noget for at forstå de gener jeg oplever og det hårde forløb jeg skal igennem med fødslen.. DET betyder noget! Især når nu han har meget manglende forståelse, når jeg bliver træt, har ondt osv.
Og jeg vil ikke have at han forventer, at det er som at smutte en mandel til fødslen. For når han ikke rigtig vil sætte sig ind i smerteomfanget er der den risiko, at han bare bliver fornærmet, hvis jeg under fødslen ikke har overskud til at være venlig og sludre (det kunne godt ligne ham)..
Så det er sådan set dér den ligger..
Ej, men ved du hvad hvis han sætter sig og bliver børnefornærmet til fødslen, så beder du ham simpelthen om at flette kajen og mande sig lidt op!
Du må komme lidt ud af offerrollen, og blive lidt hård i dét 
Jeg siger det med kærlighed i stemmen, og slet slet ikke for at lyde enormt ond mod dig. Ved godt det er pisse svært ikke lige at tolke det sådan, når du har de tanker som du har og du er riiiimelig hormonella (Det går jeg i hvert fald udfra du er, mht til hvor langt du er henne osv .. Jeg kan sige så meget at JEG var i hvert fald!
)
Det med offerrollen (måske er det ikke det heelt rigtig ord at bruge, for det lyder ret negativt. Men kan ikke lige komme på et bedre) Men jeg mener med det er at ja, det gør ondt her til sidst, og alt er pisse irriterende. Man kan ikke skide meget, og skal have hjælp til meget. OG så kan det være ekstra pisse irriterende hvis man er afhænging af andre, og de ikke kan forstå en. At man skal ha hjælp til at tage den dumme sko på, for at kunne komme ud af døren. Eller at man ikke kan købe ind, fordi man netop ikke kan bære så tunge poser ..
Men det jeg så mener med det er at bliv lidt mere egenrådig, Køb nogle klipklappere, så du hurtigt selv bare kan smække fødderne ned i dem og koom ud af døren. Hvis du skal handle, så brug cyklen at læsse poserne på, og køb evt kun lige det mest nødvendige. Så må kæresten komme 10 senere hjem, og tage resten på vejen. Forstår du?
Gør de enkle ting, nemmere for dig selv.
Han vil aldrig kunne sætte sig helt ind i hvor ondt du har det. Er det fordi du er begrænset i hvilke ting du kan? Altså opvask, fordi det gør ondt i lænden at stå op i længere tid? Eller handle med tunge poser .. Eller eller?
For det kan godt være svært, også selvom man prøver at forklare dem det. Og så igen fordi man sagtens kan være lidt hormonfuld og ekstra sårbar, kan man sagtens føle at ingen forstå en, og alle er imod en. Specielt dem som står nærmest. Har du prøvet at snakke med f.eks. din mor omkring det? En som står dig nær, og har været igennem en graviditet selv. Som ved hvilke ubehageliger som er forbundet med?
Åh, jeg ved ikke om det er helt ved siden af det jeg skriver til dig. Om du forstår min pointe, eller om det er helt hen i vejret ift. hvad du søger af svar .. Men jeg ved udemærket godt hvad ud mener med det du skriver, jeg har bare svært ved at få min mening og råd ud gennem skrift 