Han har ikke sat sig ind i noget som helst endnu :S

Begynder ærlig talt at blive stresset.. Jeg har kun ca 7 uger til termin, og min kæreste har ikke sat sig ind i noget som helst endnu. Og det havde jeg bare SLET ikke forventet! Han er ellers meget engageret i graviditeten med at tage med til lægebesøg, jordemoder og scanninger, og han er lykkelig for at være far og passer på mig. Men han har bare ikke sat sig ind i EN eneste ting angående graviditet eller fødsel!

Tit føler jeg, at han ikke forstår hvor hårdt det er at være gravid. Især så langt henne som jeg er. Fx her den anden dag da vi havde været ude og løbe ærinder i flere timer, og jeg til sidst var virkelig træt, havde ondt i fødderne og var helt grædefærdig. Så blev han irriteret på mig! For han forstår ikke hvor hårdt det faktisk er. Jeg prøver at forklare ham hvorfor, forklare hvad der sker med kroppen, men han forstår ikke helt.

Det samme med fødslen! Vi har droppet fødselsforberedelsen af flere årsager, men den primære grund til jeg egentlig ville afsted var for HANS skyld, for det lader bare til, at han overhovedet ikke har nogen realistisk fornemmelse af, hvordan en fødsel foregår og ikke mindst hvor ONDT det gør! Sidstnævnte fatter han intet af. Og jeg frygter lidt hvordan det så bliver til fødslen.

Vi har rigeligt med litteratur herhjemme, jeg har givet ham masser af links til diverse sider hvor han bare kan læse kort om de forskellige ting, men han har hele tiden en undskyldning og grund til hvorfor han ikke liiiiige har tid at læse om det eller se nogen videoer om det. Og han har ellers sjovt nok tid til alle mulige ting, som ikke er vigtige.

Hele næste uge får han ikke tid til at læse, og så er der kun SEKS uger til termin!!! Hvordan får jeg manden til at forstå, at NU skal han fandme altså til i gang! Nu har jeg gået en hel graviditet hvor han ikke rigtig har forstået hvad der skete med min krop og hvordan det føles for mig. Nu er det altså på tide! - Og det har jeg forsøgt at sige direkte flere gange, men han får ikke gjort noget ved det.

Forstå mig ret! Han er en dejlig, skøn og romantisk kæreste, men jeg mangler virkelig noget forståelse, og frygter for fødslen og den første tid efter, hvis han ikke snart sætter sig ind i sagerne.. Hvad gør jeg?

Anonym skriver:

Begynder ærlig talt at blive stresset.. Jeg har kun ca 7 uger til termin, og min kæreste har ikke sat sig ind i noget som helst endnu. Og det havde jeg bare SLET ikke forventet! Han er ellers meget engageret i graviditeten med at tage med til lægebesøg, jordemoder og scanninger, og han er lykkelig for at være far og passer på mig. Men han har bare ikke sat sig ind i EN eneste ting angående graviditet eller fødsel!

Tit føler jeg, at han ikke forstår hvor hårdt det er at være gravid. Især så langt henne som jeg er. Fx her den anden dag da vi havde været ude og løbe ærinder i flere timer, og jeg til sidst var virkelig træt, havde ondt i fødderne og var helt grædefærdig. Så blev han irriteret på mig! For han forstår ikke hvor hårdt det faktisk er. Jeg prøver at forklare ham hvorfor, forklare hvad der sker med kroppen, men han forstår ikke helt.

Det samme med fødslen! Vi har droppet fødselsforberedelsen af flere årsager, men den primære grund til jeg egentlig ville afsted var for HANS skyld, for det lader bare til, at han overhovedet ikke har nogen realistisk fornemmelse af, hvordan en fødsel foregår og ikke mindst hvor ONDT det gør! Sidstnævnte fatter han intet af. Og jeg frygter lidt hvordan det så bliver til fødslen.

Vi har rigeligt med litteratur herhjemme, jeg har givet ham masser af links til diverse sider hvor han bare kan læse kort om de forskellige ting, men han har hele tiden en undskyldning og grund til hvorfor han ikke liiiiige har tid at læse om det eller se nogen videoer om det. Og han har ellers sjovt nok tid til alle mulige ting, som ikke er vigtige.

Hele næste uge får han ikke tid til at læse, og så er der kun SEKS uger til termin!!! Hvordan får jeg manden til at forstå, at NU skal han fandme altså til i gang! Nu har jeg gået en hel graviditet hvor han ikke rigtig har forstået hvad der skete med min krop og hvordan det føles for mig. Nu er det altså på tide! - Og det har jeg forsøgt at sige direkte flere gange, men han får ikke gjort noget ved det.

Forstå mig ret! Han er en dejlig, skøn og romantisk kæreste, men jeg mangler virkelig noget forståelse, og frygter for fødslen og den første tid efter, hvis han ikke snart sætter sig ind i sagerne.. Hvad gør jeg?

jeg gjorde det jeg lagde div. baby bøger fra lægen osv på WCét - så tog han dem sku når han sad derude *GGGGGGGGGGG*

Topp skriver:

jeg gjorde det jeg lagde div. baby bøger fra lægen osv på WCét - så tog han dem sku når han sad derude *GGGGGGGGGGG*

Han er ikke typen der sidder derude så længe, så det tror jeg ikke jeg får så meget ud af  

Anonym skriver:

Han er ikke typen der sidder derude så længe, så det tror jeg ikke jeg får så meget ud af  

bedre at nå at læse liiidt end slet intet

Herhjemme er kæreste heller ikke så meget inde i det hele, men jeg planlægger også det hele for os, for som han selv siger, så kan han slet ikke forstå, at det er ved at være så tæt på. Så jeg ordner bare det pratiske og så snakker vi opdragelse osv ved aftensmads bordet.

Ingen ved jo hvordan barnet bliver, så man kan jo ikke sætte sig fuldt ind i det. Og som nogle siger. Mor bliver mor når hun ser den positive test, men far bliver altså først far, når han ser baby første gang.

Så længe han viser interresse for jer begge er jeg bange for, at der ikke sker meget mere inden fødselen.

Sådan tror jeg i hvert fald det er

Kofoed. skriver:

Herhjemme er kæreste heller ikke så meget inde i det hele, men jeg planlægger også det hele for os, for som han selv siger, så kan han slet ikke forstå, at det er ved at være så tæt på. Så jeg ordner bare det pratiske og så snakker vi opdragelse osv ved aftensmads bordet.

Ingen ved jo hvordan barnet bliver, så man kan jo ikke sætte sig fuldt ind i det. Og som nogle siger. Mor bliver mor når hun ser den positive test, men far bliver altså først far, når han ser baby første gang.

Så længe han viser interresse for jer begge er jeg bange for, at der ikke sker meget mere inden fødselen.

Sådan tror jeg i hvert fald det er

haaaaaaps

Kofoed. skriver:

Herhjemme er kæreste heller ikke så meget inde i det hele, men jeg planlægger også det hele for os, for som han selv siger, så kan han slet ikke forstå, at det er ved at være så tæt på. Så jeg ordner bare det pratiske og så snakker vi opdragelse osv ved aftensmads bordet.

Ingen ved jo hvordan barnet bliver, så man kan jo ikke sætte sig fuldt ind i det. Og som nogle siger. Mor bliver mor når hun ser den positive test, men far bliver altså først far, når han ser baby første gang.

Så længe han viser interresse for jer begge er jeg bange for, at der ikke sker meget mere inden fødselen.

Sådan tror jeg i hvert fald det er

Jeg ved godt at faderen først bliver far bagefter, og det er jo heller ikke fordi jeg forventer han bruger 30 timer i døgnet på at læse. Men jeg synes det er bekymrende, når han ikke kan sætte sig ind i hvordan og hvorfor det her tærer på min krop, men bliver irriteret. Og det er bekymrende, at han ikke aner noget som helst om hvor hård en fødsel bliver, for i følge ham er det bare "piece of cake", og jeg frygter han bliver SLEMT overrasket!

Såen var min kæreste oz...og det blev ik bedre.

Jeg var meget generet af graviditetskløe og uro i hele kroppen om natten...jeg sov på sofaen de sidste 3 måneder, ku ik være nogen steder.
Sidder en sen aften og gir vores søn flaske, (han er gået i seng) kommer ind i stuen og siger "har du nogensinde prøvet at ha uro i kroppen, jeg kan ik sove for uro i benene"...Armen hallo, hvor har du lige været han har intet fattet. Og til fødslen sad han og spiste morgenmad lige ved siden af mig, mens jeg lå i total smerter bad ham gå udenfor og spise. Og så syns han åbenbart det var sjovt at grine af hvor langsomt jeg gik både før og efter fødslen

Jeg ved ik hvad du skal gøre...en snak hjælper vist ik?

svanen73 skriver:

Såen var min kæreste oz...og det blev ik bedre.

Jeg var meget generet af graviditetskløe og uro i hele kroppen om natten...jeg sov på sofaen de sidste 3 måneder, ku ik være nogen steder.
Sidder en sen aften og gir vores søn flaske, (han er gået i seng) kommer ind i stuen og siger "har du nogensinde prøvet at ha uro i kroppen, jeg kan ik sove for uro i benene"...Armen hallo, hvor har du lige været han har intet fattet. Og til fødslen sad han og spiste morgenmad lige ved siden af mig, mens jeg lå i total smerter bad ham gå udenfor og spise. Og så syns han åbenbart det var sjovt at grine af hvor langsomt jeg gik både før og efter fødslen

Jeg ved ik hvad du skal gøre...en snak hjælper vist ik?

Øv hvor lyder det hårdt! For jeg kan godt forstå det er mega svært at sætte sig ind i, men de kunne i det mindste FORSØGE! Det er jo det der er vigtigt.. Nu har han LOVET at gøre noget her fra om 2 uger, så håber jeg han mener det  

Anonym skriver:

Jeg ved godt at faderen først bliver far bagefter, og det er jo heller ikke fordi jeg forventer han bruger 30 timer i døgnet på at læse. Men jeg synes det er bekymrende, når han ikke kan sætte sig ind i hvordan og hvorfor det her tærer på min krop, men bliver irriteret. Og det er bekymrende, at han ikke aner noget som helst om hvor hård en fødsel bliver, for i følge ham er det bare "piece of cake", og jeg frygter han bliver SLEMT overrasket!

Det kan jeg godt forstå. det er da mega irreterende, at han bliver sur over, at du har det hårdt, men inden jeg blev gravid troede jeg også, at alle andre overdrev med, hvor hårdt det kunne være nogle gange, så på den måde er det jo fair nok, at han har endnu sværre ved at sætte sig ind i det. Men prøver han ikke, kan jeg udemærket godt forstå, at du bliver træt af ham nogle gange.