Begynder ærlig talt at blive stresset.. Jeg har kun ca 7 uger til termin, og min kæreste har ikke sat sig ind i noget som helst endnu. Og det havde jeg bare SLET ikke forventet! Han er ellers meget engageret i graviditeten med at tage med til lægebesøg, jordemoder og scanninger, og han er lykkelig for at være far og passer på mig. Men han har bare ikke sat sig ind i EN eneste ting angående graviditet eller fødsel!
Tit føler jeg, at han ikke forstår hvor hårdt det er at være gravid. Især så langt henne som jeg er. Fx her den anden dag da vi havde været ude og løbe ærinder i flere timer, og jeg til sidst var virkelig træt, havde ondt i fødderne og var helt grædefærdig. Så blev han irriteret på mig! For han forstår ikke hvor hårdt det faktisk er. Jeg prøver at forklare ham hvorfor, forklare hvad der sker med kroppen, men han forstår ikke helt.
Det samme med fødslen! Vi har droppet fødselsforberedelsen af flere årsager, men den primære grund til jeg egentlig ville afsted var for HANS skyld, for det lader bare til, at han overhovedet ikke har nogen realistisk fornemmelse af, hvordan en fødsel foregår og ikke mindst hvor ONDT det gør! Sidstnævnte fatter han intet af. Og jeg frygter lidt hvordan det så bliver til fødslen.
Vi har rigeligt med litteratur herhjemme, jeg har givet ham masser af links til diverse sider hvor han bare kan læse kort om de forskellige ting, men han har hele tiden en undskyldning og grund til hvorfor han ikke liiiiige har tid at læse om det eller se nogen videoer om det. Og han har ellers sjovt nok tid til alle mulige ting, som ikke er vigtige.
Hele næste uge får han ikke tid til at læse, og så er der kun SEKS uger til termin!!! Hvordan får jeg manden til at forstå, at NU skal han fandme altså til i gang! Nu har jeg gået en hel graviditet hvor han ikke rigtig har forstået hvad der skete med min krop og hvordan det føles for mig. Nu er det altså på tide! - Og det har jeg forsøgt at sige direkte flere gange, men han får ikke gjort noget ved det.
Forstå mig ret! Han er en dejlig, skøn og romantisk kæreste, men jeg mangler virkelig noget forståelse, og frygter for fødslen og den første tid efter, hvis han ikke snart sætter sig ind i sagerne.. Hvad gør jeg?