Bondefruen skriver:
Hvordan kan det være - altså du ikke gjorde det igen?
Jeg har det helt omvendt, jeg gjorde det gerne igen, syntes det er fantastisk 
de første par år har været nemme nok. Selvfølgeligt er det træls med manglende nattesøvn, to børn der er syge på en gang, to der skal passes sammen med dagpleje og så videre, og så videre, men okay.
Men den der oplevelse som alle mener kommer, ' De får såååå meget glæde af hinanden når de bliver større,' - som man altid hører... For mine gør det sig gældene at de får mindre og mindre fornøjelse af hinanden, jo ældre de bliver, de slås de meste af tiden og kan være direkte onde ved hinanden. Måske kommer fornøjelsen, når de bliver voksne, jeg ved det ikke. Men summa summarum er at deres far og jeg har valgt at skille dem ad i hverdagene, så den ældste bor hos ham og den yngste hos mig, og de har meget mere fornøjelse ud af hinanden nu, hvor de ser hinanden 2-3 gange om måneden. Og at have dem sammen i en hel weekend fra fredag til søndag kan være som at have en weekend i helvedes forgård nogen gange... 
så nej, jeg går ikke ind for det, og fortæller gerne hvad jeg mener til folk der overvejer at lave pseudotvillinger bevidst. For der er altså INGEN garanti for at man får de der søskende, der bare hænger sammen som ærtehalm ud af det.
Anmeld