Har dit barn allergi?

Fenja09 skriver:

Nej det er nemlig ikke nødvendigt og man kan sagtens som du skriver få af vide at man har en allergi, som man overhovedet ikke er generet af i hverdagen og som sådan ikke er skadelig.

Jeg lider ikke af nogen former for allergi, men i forbindelse med noget andet skulle jeg allergitestes og fik af vide at jeg har nikkelallergi?  Har aldrig nogensinde oplevet at få udslæt eller andet pga nikkel, men specialisten mente at jeg ikke skulle spise mad fra konserves og om knapper i tøj ect ikke generede mig....ehmm, nope!  Har stadig ikke oplevet allergien, trods det at jeg spiser som jeg vil og går med tøj hvor der er knapper i hehe

Det vigtigste er at man får det testet, hvis man er i tvivl og ellers så synes jeg bestemt heller ikke man skal "udsætte" et barn for alverdens tests.

 

haha... kan lige se det for mig

Men ja... sådan er det jo! Min svigerindes kæreste har meget allergi og har fået lavet forskellige priktests... I forbindelse med et "anfald" besluttede de så at lave en total analyse og han er virkelig allergisk over ALT.... det er så vildt! Mange af tingene trives han jo fint med til hverdag, men det kan så åbenbart virke selvforstærkende! altså forstået på den måde at når han hele tiden er småudsat for de her allergier så bliver der kortere mellem de slemme anfald og de bliver værre end ellers! Så han har været nødt til at lægge sine vaner om, spise anderledes osv.. dælme besværligt :s

Min x får sådan en indsprøjtning men den varer kun i 3 mdr ca. og man kan kun få den hver halve år... hvilket vil sige han kun er allergifri i 3 mdr og de sidste 3 mdr må han bare leve med det og tage benadryl og alt det der som kun virker halvt...

L.J.L skriver:

Men skulle man leve 100% efter alle de anbefalinger sundhedsstyrelsen sender ud, ville man få et overbeskyttet barn som slet ikke ville kunne klare sig i den store farlige verden vi lever i idag

Det er altid dejligt med nogle retningslinier, men det vigtigste er at forældrene gør hvad de synes er det bedste for deres barn

Faktisk har jeg aldrig hørt om nogen hvis børn har udviklet allergi pga husdyr i hjemmet, hmm...

Tror også at jeg kun har bidt ekstra mærke i anbefalingen fordi jeg er førstegangsgravid og selvfølgelig ikke vil af med vores dyr, som er en meget stor del af vores lille familie. Men det kan jo blive konsekvensen, hvis bebsen ikke kan tåle dem.

Min kærestes lillebror har kæledyrsallergi, men de har nu alligevel altid haft dyr og han kan også sagtens være i rum med dyr, dog skal de helst ikke sidde på skødet af ham. Kender kun to der ikke kan tåle kat og/-eller hund.

Tror også at mange idag er MEGET forsigtige mht dyr, snavs osv og faktisk er det nok med til at vores immunforsvar kan stå imod , hvis vi har været i nærheden af det

Caroline86 skriver:

i øvrigt er der nogle nye studier der helt tydeligt viser at børn der er "udsat" for kæledyr og dyrehår har MINDRE tilbøjelighed til at udvikle allergier senere i livet

Vi havde katte det første halve år efter Laura var født men måtte, desværre, skille os af med dem da vi skulle flytte (vi måtte ikke have dyr det nye sted)... Mine forældre har hund og Laura og vovsen er bedste venner!! Vi ser dem ofte og Laura krammer og gør ved på hunden

Vi lod dog ikke kattene i nærheden af hende da hun var lille, men det var mest af frygt for om de pludselig skulle lange hende én eller komme til at lægge sig på hendes ansigt el. lign...

Jeg har også altid fået af vide at det kun er sundt for børn at være i selskab med dyr, men så læste jeg inde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at små børn helst ikke skal være tæt på kæledyr det første år.

Vi har både hund og to katte og vi ved også godt at der er nogle forholdsregler f.eks skal vi have kravlegård, da vi ikke bare kan ligge baby på gulvet og så skal vi være ekstra obs når baby sover og kattene er i nærheden. Vil ikke have kattene i samme rum som bebsen skal sove i, medmindre vi er lige ved siden af - vågne.

Heldigvis hverken river eller kradser vores katte - de er faktisk MEGET eksemplariske, så det er jeg ikke nervøs for

Fenja09 skriver:

Jeg har også altid fået af vide at det kun er sundt for børn at være i selskab med dyr, men så læste jeg inde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at små børn helst ikke skal være tæt på kæledyr det første år.

Vi har både hund og to katte og vi ved også godt at der er nogle forholdsregler f.eks skal vi have kravlegård, da vi ikke bare kan ligge baby på gulvet og så skal vi være ekstra obs når baby sover og kattene er i nærheden. Vil ikke have kattene i samme rum som bebsen skal sove i, medmindre vi er lige ved siden af - vågne.

Heldigvis hverken river eller kradser vores katte - de er faktisk MEGET eksemplariske, så det er jeg ikke nervøs for

lige præcis!

Men sundhedsstyrelsen har heller ikke fået de nye undersøgelser ind endnu, for de er stadig ved at trippelteste dem

Vores katte var også altid søde og milde og Laura fik lov at klappe på dem osv uden at de gjorde noget men som du siger - det er altid godt liiiige at være obs

Vi holdt dem ude af soveværelserne osv... tog de forholdsregler vi nu måtte og der var bare aldrig problemer!

Kattene virkede ikke til at være utilfredse og tingene fungere! Man må føle sig frem

Caroline86 skriver:

haha... kan lige se det for mig

Men ja... sådan er det jo! Min svigerindes kæreste har meget allergi og har fået lavet forskellige priktests... I forbindelse med et "anfald" besluttede de så at lave en total analyse og han er virkelig allergisk over ALT.... det er så vildt! Mange af tingene trives han jo fint med til hverdag, men det kan så åbenbart virke selvforstærkende! altså forstået på den måde at når han hele tiden er småudsat for de her allergier så bliver der kortere mellem de slemme anfald og de bliver værre end ellers! Så han har været nødt til at lægge sine vaner om, spise anderledes osv.. dælme besværligt :s

Det din svigerindes kæreste har er måske det man kalder krydsreaktioner? Ved ikke så forfærdelig meget om allergi  men det må godt nok være rigtig træls at skulle leve med, selvom alt jo en dag bliver vane og så er det bare sådan man nu engang lever.

I ovenstående tilfælde var det måske meget godt at han blev testet, så han selv kan være med til at reducere anfaldene. Tror også det er besværligt det første stykke tid og det forhindre jo også vedkommende i at gøre ting og/-eller spise ting som man normalt ville.

Fenja09 skriver:

Det din svigerindes kæreste har er måske det man kalder krydsreaktioner? Ved ikke så forfærdelig meget om allergi  men det må godt nok være rigtig træls at skulle leve med, selvom alt jo en dag bliver vane og så er det bare sådan man nu engang lever.

I ovenstående tilfælde var det måske meget godt at han blev testet, så han selv kan være med til at reducere anfaldene. Tror også det er besværligt det første stykke tid og det forhindre jo også vedkommende i at gøre ting og/-eller spise ting som man normalt ville.

jeg ved heller ikke ret meget om allergi! Ved bare det er virkelig frustrerende for ham at han intet må spise!

Men han har så valgt at "ignorere" nogle af allergierne for ellers ville han - pretty much - intet få at spise!

Caroline86 skriver:

lige præcis!

Men sundhedsstyrelsen har heller ikke fået de nye undersøgelser ind endnu, for de er stadig ved at trippelteste dem

Vores katte var også altid søde og milde og Laura fik lov at klappe på dem osv uden at de gjorde noget men som du siger - det er altid godt liiiige at være obs

Vi holdt dem ude af soveværelserne osv... tog de forholdsregler vi nu måtte og der var bare aldrig problemer!

Kattene virkede ikke til at være utilfredse og tingene fungere! Man må føle sig frem

Men helt ærligt, hvis man skal følge samtlige råd Sundhedsstyrelsen sender ud, så ville man slet ikke kunne være gravid eller få børn  Synes godt nok der er mange ting, hvor man tænker " jeg er ikke syg, jeg er gravid", men skal man følge alle anbefalinger så ville jeg godt nok i den grad føle mig syg.

Vores katte kan kun gå i soveværelset om dagen, men hunden sover der om natten. Så tror bare vi fortsætter på den måde, det fungere helt fint. Selvom det da ville være dejligt at kunne have åbne dør om natten - nogle gange føles det lidt "trængt", selvom vi har et stort soveværelse

Så ja man må bare tage en dag ad gangen og se hvordan det hele forløber.

Tusind tak for dine svar!

Caroline86 skriver:

jeg ved heller ikke ret meget om allergi! Ved bare det er virkelig frustrerende for ham at han intet må spise!

Men han har så valgt at "ignorere" nogle af allergierne for ellers ville han - pretty much - intet få at spise!

Det er godt nok vildt! Heldigvis er han da voksen - tænk hvis det var et lille pus som skulle alt det igennem  

Men ja, man må nok ignorere nogle af tingene for også at kunne leve et nogenlunde normalt liv.

Fenja09 skriver:

Det er godt nok vildt! Heldigvis er han da voksen - tænk hvis det var et lille pus som skulle alt det igennem  

Men ja, man må nok ignorere nogle af tingene for også at kunne leve et nogenlunde normalt liv.

ja, det kan ikke være nemt!

Men... det håber jeg aldrig Laura behøver at tænke på! Daniel og jeg har ikke allergier - pånær at jeg godt kan mærke når der er meget pollen! Forhåbentlig slipper hun også

Knus